koliknet.dk
Hold pause fra kolik-livet: Tag på slotsophold!
Trænger du til at slappe af og bare blive forkælet fra morgen til aften? Så skulle du prøve et slotsophold. Det er nævnt før, og nu bliver det nævnt igen: Husk at holde pauser, når dit barn er ramt af kolik! Det er helt urimeligt hårdt at have et kolikbarn, og man ryger hurtig ind i en nærmest zombie-agtig tilstand, hvor hvert eneste minut bare handler om at få den lille til at holde op med at græde – eller få det meste ud af de øjeblikke, hvor den lille ikke græder. Søvn er en mangelvare. Du er hele tiden på, og i det hele taget er hverdagen så intens, at du dårligt nok føler den mere. Du bevæger dig bare rundt, halvt i søvne – og det hele er så forbandet hårdt. Det SKAL du have en pause fra, og hvis du har mulighed for at finde en babysitter (og drop tanken om, at man ikke kan byde bedsteforældrene at passe et barn, der hele tiden græder – de klarer det nok i en weekend) og for at finde nogle penge på kistebunden, så er et slotsophold en super mulighed. Vi tog selv af sted på weekend til [...]