koliknet.dk
Kolik ramt? Massér din baby gladere
Det er ikke spor sjovt at være mor og far, når man har et barn med kolik. Men det er bestemt heller ikke sjovt at være barnet. Et kolikbarn har brug for ekstra meget nærhed og tryghed, og derfor er babymassage en rigtig god ide, hvis dit barn græder meget. Indrømmet! Da mit eget barn havde kolik, kneb det ærlig talt med overskuddet til at stå og give babymassage i 15-20 minutter hver dag, sådan som børnelægen Vibeke Manniche foreslår det i sin bog om babymassage. For selvom forestillingen om den blide kontakt og det hyggeligt hud-mod-hud samvær var smuk og dejlig, så var virkeligheden nærmere, at Maja skreg gennem hele behandlingen. – Og det var knap så sjovt. Men mindre kan altså også gøre det – og så kan man tage et fuldt massageprogram på de dage, hvor man føler, der er overskud til det. Under alle omstændigheder er nærværet med til at skabe tryghed, og nogle af øvelserne kan også hjælpe, hvis dit barn har lidt problemer med fordøjelsen. Så det kan kun anbefales at prøve. Sådan giver du babymassage 1. Start med at vaske hænder og gnid det godt mod hinanden, så de bliver varmet [...]