koliknet.dk
Kolik ramt: Hvad den lille mave gemte…
Jeg blev far i januar 2008, og min søn, Daniel, er således 5½ år i dag. De år har været så spækket med begivenheder med ham i hovedrollen, at babytiden synes meget langt væk. Vi havde det alt i alt ret nemt som forældre. De skrækhistorier om babyer, der holder forældrene vågne med gråd og klage hver eneste nat i det første leveår, blev aldrig rigtigt en del af vores dagligdag. Jeg har siden hen ladet mig fortælle, at babyer, nationalitet underordnet, benytter sig af et lille antal ur-lyde, som er forskellige nok til, at man kan tyde, hvad de efterlyser, før de lærer at tale. Det vidste jeg ikke den gang, men jeg havde en instinktiv fornemmelse for, hvad Daniel manglede alt efter, hvordan hans gråd lød. Var det sult? Bleskift? Kontakt? Mere tøj eller mindre tøj? Jeg var forbavset over, hvor ofte, jeg ramte rigigt. Hvis Daniel havde problemer med maven – det, der populært kaldes kolik – var der ingen tvivl: Enorm kropslig anspændthed, rødbedefarvet ansigtskulør knyttede næver. Kolik er et normalt fænomen hos babyer, fordi tarmsystemet ikke er helt udfoldet. Tarmluft og forstoppelse forekommer ofte frem til tremåneders alderen. Jeg er selv en af dem, der [...]