koliknet.dk
Hvad er kolik?
Hvad er kolik egentlig? Altså udover at det er en tilstand, hvor du står og kigger ned på dit skrigende barn og bliver mere og mere ude af den, fordi du ikke kan regne ud, hvad der er alt med den lille? Du gør jo for pokker alt, hvad du kan, så hvorfor bliver den lille ny bare ved med at græde og græde og græde? Velkommen til kolikkens verden! Det er ikke for sarte sjæle at have et barn med kolik. Men desværre er det jo ikke noget, man kan fravælge. Et sted mellem 10-15 % af alle nyfødte får kolik, og selvom der selvfølgelig findes en lang række tricks og forslag, både til behandling af dit barn og beroligelse af dig selv, så kan kolik i sig selv ikke helbredes. For man ved simpelthen ikke, hvad kolik er og hvad, det skyldes. Hvornår er det kolik? Alle små børn tager sig selvfølgelig nogle skrigeture, og det er aldrig en behagelig oplevelse for forældrene. Som regel skyldes gråden at de er sultne, trænger til en sut, til at sove, til at blive skiftet eller måske bare holdt lidt om. Men sådan er det ikke for kolikbørn. Man [...]