sorttale.com
De her indslag, skal jeg bare opleve på Bogforum 2019 - Sort Tale
Efteråret brager afsted, og med det følger naturligvis et af årets boglige højdepunker, nemlig Bogforum. Dette år drager jeg endnu engang afsted, og jeg glæder mig enormt meget. Det er ikke meget fiktion der sniger sig ind i mit liv pt., derfor er jeg klar til at dedikere en hel weekend til bøgerne. Her kan du finde en lille liste over nogle af de indslag, jeg glæder mig allermest til. Listen er i virkeligheden meget længere, men for at gøre blogindlægget mere overskueligt, har jeg begrænset mig en del. Bogforum 2019 – det her skal jeg opleve Kelly Sue DeConnick er – for mit vedkommende – årets hovednavn. Kan vi lige snakke om at forfatteren til Bitch Planet (BITCH PLANET?!) kommer til årets messe? Jeg er helt oppe og ringe! Hvis du ikke allerede har læst hendes comics, så kan du roligt gå i gang. De er fuldkomment fantastiske. Læs min anmeldelse af Bitch Planet Vol. 1. Knud Romer (…) inddrager scenen og alt kan ske! Knud Romer inddrager scenen op til flere gange, og uden at have et særligt indslag i tankerne ved jeg, at jeg gerne vil høre ham snakke om sin litteratur, sit liv, faktisk mere eller...