rigeligtsmor.dk
Det' smørret der gør'et - smagning og masterclass i smør | Rigeligtsmør.dk
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for smør! Hvis nogen altså skulle være i tvivl. Smør er et fantastisk produkt, der kan bruges på mange forskellige måder, og der er ikke mange ting, der ikke bliver bedre af lidt (læs: rigeligt) smør. Så da Mejeriforeningen i starten af året inviterede til en masterclass i smør, hvor vi bl.a. skulle blindsmage en masse forskellige smør, så fik de selvfølgelig prompte en tilmelding tilbage fra mig.