norisol.com
En Kongelig Belønningsmedalje og tak for 43 år! | | Norisol
Vi har haft æren af at overrække Den Kongelige Belønningsmedalje til seniorprojektleder Poul Erik Nielsen, som efter 43 år i Norisol nu er gået på pension. Belønningsmedaljen blev indstiftet i 1865 af Christian 9. og tildeles blandt andet for lang og tro tjeneste i det danske erhvervsliv. På en reception, hvor kunder og medarbejdere deltog blev medaljen overrakt af Adm. direktør Knut Akselvoll, hvilket bragte stor glæde. Poul Erik Nielsen startede sin karriere som montør i Norisol i 1976 og har de sidste mange år hovedsagligt arbejdet med projektledelse af isolerings- og apteringsarbejder på skibe og platforme. Han har altid været en god og hjælpsom kollega og en arbejdsom og loyal medarbejder. Vi siger mange tak for lang og tro tjeneste og ønsker al held og lykke fremover.