foodies.dk
Svineskank, ovnstegt med rodfrugter
"Nej hvor sjovt" udbrød jeg spontant under dagens indkøbstur. Årsagen til dette udbrud var noget så uskyldigt som en svineskank liggende i køledisken. En uskyldig svineskank som næppe vidste at jeg blot 20-30 min tidligere havde siddet og læst "Spis brød til" af Andreas og Thomas Harder, hvor de undrer sig over at alle danske opskrifter på svineskank siger kog, kog, kog når nu den, efter deres mening, bliver til en fantastisk flæskesteg med svær hele vejen rundt hvis den tilberedes i ovn.