bodyslam.dk
VIDEO: Dansk wrestling-legende vender tilbage | BODYSLAM! Wrestling
Tank er i wrestling-regi ikke set siden 2010, hvor han brat indstillede karrieren. Det var uden stor fanfare, ingen sidste farvel-kamp og ikke noget sidste interview. Manden, der havde main eventet Danmarks største wrestling-show i forbindelse med programserien ”Blod, Sved og Springskaller” på DR2 tilbage i 2007, var pludselig, efter at have wrestlet siden 1994, ude af spotlyset. Indtil nu. 22. august har den danske wrestling-legende Tank annonceret, at han vender tilbage til ringen, når BODYSLAM! afholder sit første show i NRGi Parkens Eventhal 1. Vi vil indenfor de nærmeste dage mødes med Tank for at få et video-interview om hvad de sidste fem år af hans liv er gået med, samt hvad der har bragt ham tilbage i wrestling-ringen.