silverstories.dk
Kingston, Woodstock, Hudson: Hipster guide to Upstate New York - SILVER STORIES
Den har været længe undervejs denne guide. I New York er det blevet mere end trendy at tage “Upstate” på weekend. Det svarer på mange måder til, at man bor i København og tager i sommerhus, og gerne nordpå mod Tisvilde og Liseleje. Upstate er nemlig ret hipt og trendy. I december 2018 var jeg af sted for første gang. Det var på en kort juletur med Jesus, og jeg forelskede mig hurtigt i de oplevelser vi havde. Natur, bjerge, sne, frosne vandfald og små, skønne byer med lækre caféer, restauranter og butikker. Det fortjente en guide. Nu har jeg netop været af sted for anden gang og oplevet nok til, at jeg kunne blande det hele sammen i en guide. Dette er således resultatet. Jeg har fokuseret på byerne Kingston, Woodstock og Hudson og guider til lækre hoteller og steder, du skal besøge og spise. God fornøjelse! Overnat Troutbeck i Amenia Dette hotel er så illydisk (og luksus!), som det kan blive. Troutbeck har fungeret som hotel i årtier og fik i 2017 en renoveringsoverhaling, så det står ultra skarpt. Hyg dig i deres bibliotek, hvor pejsen er tændt, Chesterfield-sofaerne er bløde og indbydende. Spis lækker morgenmad og middag…