silverstories.dk
Glamping in NYC: A night at Camp Rockaway in Rockaway Beach - SILVER STORIES
Overnatningen hos Camp Rockaway er modtaget i gave SCROLL DOWN FOR ENGLISH VERSION For at byde efteråret velkommen med maner tog Jesus og jeg på en velfortjent overnatning væk fra caféen og væk fra arbebjde. Turen gik mod Rockaway Beach, og det var tid til en omgang glamping. Lyder glamping som en by i Rusland; glamping er sammentrækningen af glamorous og camping – glamourøs camping, ja tak. Vi var nemlig blevet inviteret til Camp Rockaway. Det er ikke første gang, vi glamper. Vi fik taget vores glamping-mødom for nogle måneder siden, da vi glampede på øen Governors Island i New York. Det var en skøn oplevelse, så det var med glæde at vi gentog succesen, dog ved en anden beliggenhed. Selvom vi var af sted 1. oktober, som i Danmark vil betyde gedigent efterårsvejr, er NYC lidt anderledes. Det var nemlig intet mindre end 26 grader. Det betød, at Jesus hoppede en tur i bølgen blå, og vandet var varmt som på en sommerdag. Jeg nøjedes med at stikke tæerne i Atlanterhavet. Glamping i Rockaway Beach Rockaways er et sjovt sted. Selvom det officielt ligger i NYC og kun er en halv times køretur fra vores lejlighed, så er det…