silverstories.dk
My plans and intentions for October - SILVER STORIES
Oktober er her! Det er libra-sæson! Min sæson, for jeg har nemlig fødselsdag lige om lidt. Det er jeg ikke synderligt glad for, for mærkedage såsom fødselsdage og nytårsaften gør mig vemodig og nostalgisk. Som om jeg prøver at holde fast i tiden, der bare forsvinder som sand mellem fingrene på mig. Sætter mig lige herover og fælder en tåre til “Slipping through my fingers” af ABBA. Jeg fylder også et kvart århundrede, og på den ene side føler jeg mig som et gammelt menneske i en ung krop, og på den anden side synes jeg, at det var i går, jeg var 18 år gammel. Nå, nok med nostalgi. Her er mine planer for oktober. I oktober vil jeg… ♥ Til fysioterapeut i Hovedpinecentret på Rigshospitalet. Jeg er fortsat i medicinsk og fysioterapeutisk behandling mod min kroniske spændingshovedpine. Medicinen hjælper en hel del, og jeg laver øvelser hver dag, som forhåbentlig også har en effekt. ♥ Flyve til København efter en måned i New York. Det har været skønt, især når jeg har tjekket vejrappen og set, at det står ned i stænger i København og er 14 grader varmt, hvor New York har budt på indian summer, sol…