silverstories.dk
This is how you reach your goals - SILVER STORIES
For et par dage siden delte jeg mine mål for mit “sabbatår”, jeg holder i år og frem til august 2020, hvor jeg starter på min kandidat. Her nævnte jeg, at det hjælper for mig at skrive mine mål og drømme ned. På den måde får jeg dem ud af mit hoved fra ide og tanke til at blive konkret og mere håndgribeligt at gå efter, når de bliver skrevet ned på papir. Men blot at skrive dem ned gør jo ikke, at jeg på magisk vis opnår målene. Så hvordan går jeg fra at have mine mål på papir til rent faktisk at gøre noget ved dem – fra tanke til handling? Den forenklede sandhed bag at opnå mål? Bare gør det – eller som på godt engelsk – just do it! Just do it På min mål-liste står for eksempel, at jeg gerne vil lære at stå på hovedet. Det lærer jeg ikke ved blot at tænke på, at jeg gerne vil. Hvad gør jeg så? Jeg googlede mig til “headstand course in NYC”, og et par minutter efter meldte jeg mig til et kursus på halvanden time og var så 150 kroner fattigere. Dagen kom hvor kurset…