ugers

230 TING MAN BURDE GØRE NOGET MERE

1. Få sure opstød mens man taler.

2. Teste folk ved at stille dem trickspørgsmål eller retoriske spørgsmål.

3. Bruge flere penge.

4. Skabe forvirring om hvad man egentlig mener.

5. Beskylde folk for at være sure: ”Er du sur eller hvad?” eller ”Jeg synes du har været sur hele dagen”.

6. Sige ”skriv en bog om det”, hvis folk siger noget, der er uinteressant.

7. Præsentere sig selv med sit fulde navn.

8. Tale i telefon hele tiden (særligt hvis der bliver taget billeder eller når man går på gaden).

9.  Få sin telefon til at modtage mere end ét opkald, så man kan sige ”hov, jeg har lige en på den anden linje”.

10. Sige ”apropos” et eller andet og så skifte emne fuldstændig.

11. Inden man påbegynder en sætning, der måske kritiserer noget eller bringer et tabu på banen sige ”nu siger jeg ikke noget, men…”, og så sige det alligevel.

12. Bestikke folk: en dørmand vil ikke lukke dig ind – stik ham en 50’er.

13. Konstant vælge side, dvs. erklære sig enig/uenig med nogen og dermed skabe optakt til en konflikt.

14. Konstant være neutral.

15. Tale uden om så ofte som muligt.

16. Hver gang man griner, skal man stoppe med at grine med det samme.

17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget, fx ”jeg kan godt lide r’n’b, skal man svare ”ja ja, hver sin smag”, og således antyde, at man synes vedkommende har ekstremt ringe smag.

18. Sige ”hvad handler det her i virkeligheden om?” hver gang man er lidt i tvivl om, hvad folk mener. Altså skal man antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.

19. Lukke øjnene mens man taler til folk.

20. Klappe efter en god pointe for at virke intimiderende.

21. Så ofte som muligt indflette ord som ”blandt andet” i alle sætninger.

22. Konsekvent sige folks navn, når man taler med dem.

23. Række fuck.

24. Tilbyde nogen noget, som man helst vil have, at de siger nej til, fx tilbyde en pige en drink og så trække i land, hvis hun siger ja.

25. Tale på andres vegne i diskussioner, fx ”og det ved jeg Mikkel er enig i”.

26. Fortælle anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe.

27. Sige ”hvem fanden tror du, du er?”, hvis folk erklærer sig uenige.

28. Sætte sig på folks stol så snart de rejser sig, og sige ”ja ja, du får den igen, når du kommer tilbage”, og derefter, når personen vender tilbage, sige ”nu sidder jeg her altså lige”.

29. Alle i din omgangskreds skal have et kælenavn af typen doktoren, slagteren, elektrikeren mv.

30. Spise tzatziki og generelt gøre flere Millennium-ting.

31. Hvis nogen griner af en joke, man har lavet, skal man sige ”hvad griner du af?”, som om det er upassende at de griner.

32. Konstant ”state the obvious” og konkludere åbenlyse ting.

33. Spille dum.

34. Være typen der har gode og dårlige dage, således at folk er opmærksomme på det, og at man dermed altid kan brug det som undskyldning for aggressive udbrud eller hvis man bare er pisse sur en hel dag.

35. Stille ultimative krav hele tiden, altså være fast besluttet på noget og derfor sige ”det kan ikke diskuteres”.

36. Nægte ting, både benægte og fornægte alverdens ting.

37. Generalisere og få alverdens ting til at gælde helt generelt.

38. Tale godt om sig selv, fx sige ”det fede ved mig er jo…” eller bruge de fleste lejligheder til at få vinklet noget over på sig selv.

39. Poppe en ”pagne”, hvis der sker noget fedt, evt. bare hvis nogen fortæller en god joke.

40. Lave scener.

41. Svare med det samme hvis nogen spørger om noget.

42. Kommentere på folks udsagn ved at gentage ordret hvad vedkommende lige har sagt, fx ”Jeg synes, der er alt for mange der dør af sult og sygdomme i Afrika”, hvortil man så svarer ”Synes-du-der-er-alt-for-mange-der-dør-af-sult-og-sygdomme-i-Afrika?” – lynhurtigt!

43. Namedroppe.

44. Tage beslutninger på sine venners vegne, og derefter overbevise dem om, at det er det rigtige.

45. Sige ”wow, wow, wow, wow, wow!”, når man kan fornemme, at der vil opstå en situation.

46. Aldrig afvise folk og slå til med det samme, hvis man bliver tilbudt noget.

47. Starte en sætning i normalt toneleje og så pludselig hæve stemmen helt vildt, og således skjule sin vrede, for så at lade den bryde løs.

48. Skubbe til folk, når man siger nej til noget.

49. Sige ”det ville være det korte svar” efter et forholdsvist kort svar, og dermed antyde, at der naturligvis knytter sig en længere forklaring.

50. Foretage civilanholdelser.

51. Sutte på alle 10 fingre, når man spiser.

52. Lade som om man ikke forstår hvad folk mener, og hæfte sig ved deres sproglige fejl og bruge det mod dem i en diskussion.

53. Nægte at tro på folks historier, hvis de bare lyder en anelse urealistiske.

54. Spise folk af med en meget kort forklaring på noget langt og alvorligt.

55. Sige ”tak, det rækker”, når man har hørt nok.

56. Være lidt mere bitchy, eks.: der er optakt til beef mellem dig og en nar – en af dine kammerater kommer over til dig og spørger hvad der foregår, og du forklarer så situtationen til kammeraten og omtaler naren som hunkøn: ”Jamen, hun står bare og provokerer mig helt vildt”.

57. Insistere noget mere.

58. Have faste principper, men så være klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.

59. Påbegynde en sætninger, men ændre den undervejs, hvis man fornemmer, at den ikke vil falde i god jord.

60. Bruge forkortelser om det meste.

61. Hvis en person man ikke kender særlig godt (eller lige har lært at kende) siger ting som ”det var hyggeligt at se dig”, eller ”dejligt at se dig”, ”håber snart vi ses igen” eller lign., skal man svare henkastet, men skarpt og hurtigt, ”det var måske lige i overkanten”, og så tale videre og lade som ingenting.

62. Man sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rækker sig ind over dig, og helt automatisk dækker du lynhurtigt din drink med hånden og signalerer ”jeg skal ikke have noget”/”du skal ikke smage”/”du skal ikke putte noget i min drink”.

63. Når man ikke kan høre hvad folk siger på en klub, lader man som om de siger, at de går hjem: ”Ja ja, vi ses”.

64. Begrebificere alt.

65. Sige ”hvor ved du ikke det fra?”, hvis folk ikke ved det.

66. Sige ”så mødte Lars lige mig i byen forleden” i stedet for omvendt.

67. Lyve i sammenhænge, hvor man åbenlyst kan blive afsløret: Man sidder og bruger sin telefon og en person spørger, om han må låne den, hvortil man svarer, ”nej, den er lige gået død” eller man taler i telefon med en man evt. havde en aftale med, imens man er på klub, og siger ”jeg blev bare hjemme i aften”, alt imens musik og folk larmer i baggrunden.

68. Give håndtryk så hårdt, at man lige hører et ”av”.

69. Give karatehuk high-five i stedet for klassisk high-five, altså skal hænderne ramme hinanden på kanten af hånden i stedet for håndfladen.

70. Sige ”jeg ved ikke, om jeg kan nå det”, selvom man absolut ingen planer har.

71. Lade sig rive med af stemningen.

72. Konstant referere til ting, som man udmærket godt ved, at personen man taler med ikke kender til.

73. Opsøge akavede håndtryk, eks.: en gut rækker hånden frem og lægger op til et klassisk håndtryk, du knytter næven og gør klar til fist bump, han knytter næven, du griber fat om hans næve og trækker hånden tilbage og simulerer en eksplosion.

74. Når man møder en person på gaden, som man kun kender lidt, skal man hilse og stoppe op, som om man har tænkt sig at snakke. Idet vedkommende selv stopper op, skal man gå igen – og evt. stoppe op igen hurtigt, for så at gå helt.

75. Lave aftaler baseret på uger i stedet for datoer.

76. Bruge en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslæt, fx ”ses kl. tusind” i stedet for kl. 10.00.

77. Konstant skifte helt klassiske danske navneord ud med engelske: ”Jeg har car på lørdag, jeg henter!”.

78. Sige ”stop” undervejs, når folk forklarer et eller andet og se hvad der sker.

79. Udvidet håndtryk: Du griber en persons højre hånd med din højre og klapper vedkommende på bagsiden af hånden med din venstre. Klappet bliver til et klem. Derefter fører du din hånd op langs personens underarm og klemmer, for derefter at tage fat i skulderen. Endeligt fører du din hånd op til ansigtet, hvor du evt. giver et lille klap igen. Supplér evt. med din højre hånd, der du har sluppet personens hånd, og giv et lille klap på personens venstre kind og tag derefter fat i personens skuldre med begge hænder.

80. Bryde overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.

81. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortæller en sjov historie), skal man demonstrativt begynde at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kørende på en gang.

82. Sige ”og det fortæller du mig fordi…?”, når nogle fortæller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.

83. Sige ja til ting man kun hører med et halvt øre, og derefter lade som ingenting og svare noget andet, hvis man bliver konfronteret med det.

84. Kræve dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortæller om en fed oplevelse.

85. Lade folk tale så længe til dig, uden at give dem respons, at de bliver nødt til at stoppe sig selv og spørge dig, om du hører efter, hvortil du svarer ”nå, er det mig, du har talt til hele tiden?”.

86. Gestikulere så meget, at man en gang i mellem rammer folk med sine arme, når man taler.

87. Give signalement af folk.

88. Hvis en person fortæller fagligt eller deltaljeret om noget, eks.: ”En ribbensteg vejer vel ca. 2,5 kg”, skal man svare, ”hvis jeg ville vide det, var jeg nok blevet slagter”.

89. Konsekvent time sin indgang ad døre med andres, således at man går ind ad døren skulder mod skulder og at døren derved pludselig er for smal.

90. Aldrig lade folk gå ud, før man selv går ind, og konsekvent gå op ad trapper uden at tage hensyn til at andre er på vej ned.

91. Hvis folk spørger, om man kan låne dem penge eller lægge ud, skal man svare ”ligner jeg en bank?”.

92. Når man snakker sammen i en forsamling af ca. tre, hvor den tredje evt. er en smule udenforstående, skal man for så vidt muligt lade som om, at det er en fortrolig samtale vedkommende deltager i helt ekstraordinært. Dette kan understreges ved jævnligt at vende sig mod personen og sige kort og præcist ”du skal ikke lige sige det her (til nogen)”.

93. Erstatte almindelige ord med en fløjtelyd: ”Skal du med ud og ha’ en *fløjtelyd*” eller ”gider du lige at række mig *fløjtelyd*?”.

94. Sige ”kan jeg hjælpe dig med noget?”, hvis man vurderer, at en fremmed person har kigget på en i over fem sekunder.

95. Afbryde folk der skal til at fortælle en historie, som man selv indgår i, og sige ”der er ikke nogen historie”, som om personen helst ikke må sige mere.

96. Stille folk et spørgsmål og når de svarer sige, ”så det var dit svar eller hvad?”.

97. Hvis en person siger klart ja til et spørgsmål, skal man svare ”du trækker lidt på det?” eller ”er du sikker? Vi kan godt lave det om”.

98. Når tre mand sidder rundt om et bord, og ingen siger noget, skal man læne sig langsomt ind over bordet, som om man skal til at sige noget, for at bryde tavsheden, men så lade være og længe sig langsomt tilbage igen.

99. En gut spørger, om du ville række ham hans telefon (eller noget andet, der tilhører ham), du rækker den til ham, men trækker den tilbage og kigger ham alvorligt i øjnene, som om han lige skal passe lidt på, hvorefter du giver ham den helt.

100. Indflette ordet tværtimod så ofte som muligt.

101. Opføre sig helt anderledes end man plejer, og så spørge om man kan bære det, idet man bliver konfronteret med det.

102. Sige ”hvem er jeg nu?” og lade som om, man imiterer nogen. Folk kan formentlig ikke gætte det, hvorfor man så bare kan finde på hvem man er undervejs.

103. Grine mens man siger noget ligegyldigt, evt. praktisk: ”Vil du række lige række mig mit glas”, som om man skal til at fortælle noget ekstremt morsomt.

104. Formulere spørgsmål aggressivt: ”Vil du have en kop kaffe eller vil du ikke have en kop kaffe?!”.

105. Sige ”får du det hele med”, hvis man fornemmer at folk kigger.

106. Stille folk spørgsmål, afvente svar og så spørge igen, nu med et ”ja eller nej” til sidst: ”Har du husket dine nøgler?” – ”Ja” – ”Har du husket dine nøgler, ja eller nej?!”.

107. Med vilje tabe diskussioner, og hvis man tager emnet op igen senere, påstå, at man selv argumenterede for det modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion: ”Det var sgu da det, jeg sagde!”.

108. Sige ”øjeblik, så skal jeg være der”, hvis folk forsøger at komme i kontakt med dig.

109. Klappe folk på armen med bagsiden af hånden, som om man vil sige noget til dem, men så begynde at tale til en anden.

110. Sige ”jeg keder mig, jeg synes vi skal gå” så snart man har fundet sig til rette et sted, man har aftalt at mødes.

111. Stille folk man ikke kender ligegyldige spørgsmål: ”Hvornår var det nu, du havde fødselsdag?”.

112. Trække sine undskyldninger tilbage imens man giver dem, hvis man opdager, at personen man undskylder til finder undskyldningen berettiget.

113. Spille folk ud mod hinanden i diskussioner og så gå.

114. Skubbe tungen frem bag tænderne, så den er synlig, når man smiler.

115. Sige ”så er det faktisk heller ikke sjovere”, hvis man vurderer, at folk griner et øjeblik for længe.

116. Have mere ekstraudstyr.

117. Sige ”ja, ja”, når folk præsenterer sig.

118. Reagere voldsomt på folks historier, som om det er et vanvittigt sammentræf, der netop passer på noget, man også selv har oplevet.

119. Sige ”for det første” uden at sige ”for det andet”.

120. Antage at det folk fortæller, er en joke.

121. Kigge meget længe på folk, når man har leveret en pointe. Så længe, at de lige når at studse over det.

122. Sige ”optager du den her samtale”, hvis man vurderer, at en person stiller et mistænkeligt spørgsmål.

123. Smile helt vildt og sige ”er det rigtigt?”, når folk fortæller om hverdagsagtige ting.

124. Bestille ting for andre uden at spørge dem, og så regne med, at de selv betaler, eks. mad, drinks, taxa mm.

125. Rage uklar med folk.

126. Stille folk spørgsmål som det ikke er i orden at svare nej til, fx ”der er pisse god stemning, synes du ikke det?”.

127. Have en plan B.

128. Ridse en åbenlyst god situation op for folk og derefter spørge intenst, ”hvordan lyder det?” – folk kan kun svare positivt.

129. Hvis der er mange til stede og folk sidder og snakker med hinanden på kryds og tværs, og man fortæller en fed joke til én person i gruppen, skal man hurtigt vende sig mod resten og sige ”hørte I hvad jeg sagde?”, og derefter vente lidt, for så at spørge en af de andre mere personligt, ”hørte du hvad jeg sagde, Lars?”.

130. Antage at folk kender dine rutiner: ”Skal du med i aften?” – ”Nej, det er jo tirsdag”.

131. Hvis folk fortæller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, som de gør eller har gjort, skal man svare, ”så det I gør er faktisk bare…?”, som om det er latterligt simpelt.

132. Skifte toneleje og stemme midt i en sætning og lade som om man imitere nogen, men stadig sige noget man mener, så folk vil spørge forvirret, ”er det noget du siger nu eller…?”.

133. Være sygt naiv.

134. Få en person, der lige har sagt noget sjovt til at fremstå som normalt usjov ved at spørge, som om man ikke helt hørte hvad personen sagde: ”sagde du det?”.

135. Hvis en person har lidt travlt og spørger hvad klokken er, skal man svare ”slap nu af mand, den er ingenting”.

136. Få aftenkaffen galt i halsen.

137. Hvis man står midt i en seriøs samtale, evt. hvor man får skældud, skal man begynde at grine, ”fordi man kom til at tænke på noget andet”, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.

138. Sige ”og hold nu fast…” inden man siger noget banebrydende.

139. Lyve for folk mens der er andre til stede, som kender sandheden.

140. Indikere, at folk ikke har fået det optimale ud af din pointe ved konstant at sige, ”for lige at vende tilbage…”.

141. Springe så mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og derefter konfrontere dem med vendinger som, ”du står ikke og siger, at jeg lyver vel?”. I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at bruge vendingerne ”du står ikke og siger…” eller ”du sidder ikke og siger…”.

142. Smile til folk uden at smile med øjnene.

143. Sige ”ikke?” efter handlinger frem for efter ytringer, fx hælde kaffe op til sin sidemand, se ham i øjnene og så sige ”ikke?” bagefter.

144. Spørge folk, om de ikke lige vil være med til at have en snak under fire øjne.

145. Henvende sig til andre ved at stille sig selv spørgsmål, som man naturligvis kun selv kan svare på: ”Om det har været en lang dag i dag? Ja, det har det godt nok”.

146. Give folk deadlines.

147. Lægge op til, at det en person siger, bestemt ikke er den eneste måde at sige tingene på, men uden at følge den helt til dørs: ”Ja, det er der jo nogle, der vil mene, mens der jo selvfølgelig også er nogle, der vil mene noget andet”.

148. Hvis man hører folk grine midt i en samtale, som man ikke selv deltager i, skal man grine med.

149. Tage det som en oplevelse.

150. Gøre eller sige noget foran en person, men uden direkte at henvende sig til vedkommende, og derefter sige, ”jeg ved godt, hvad du tænker”.

151. Sige ”pænt goddag”.

152. Lægge op til dårlig stemning på andres vegne: ”Uha, det bliver Kasper ikke glad for at høre” eller ”det skal du nok ikke fortælle Lars”.

153. Antyde at folk overdriver, når de fx siger, at d har travlt eller har ondt et sted: ”Jamen hvor travlt har du?” eller ”hvor ondt gør det lige?”.

154. Være hurtig til at tage andres parti, når en ven fortæller ting som ”Lars siger, at jeg er nærig”, hvortil man så skal svare, ”jamen, er du ikke også det?”.

155. Komme ind i forsamlinger med et ansigtsudtryk, der er svært at aflæse og måske endda lægger op til, at man er sur eller at der er sket noget alvorligt, og så pludselig fortælle en joke og/eller bryde ud i latter.

156. Sige ”alligevel” efter sætninger og dermed antyde, at der er sket en ændring, også selv der ikke er: ”Jeg regner med at komme i aften alligevel”.

157. Antyde at man ikke har særlig høje tanker om folk, fx ”har du læst Proust?”, og inden folk kan nå at svare, skal man følge op med ”nej, det regnede jeg heller ikke med”.

158. Være ude med riven.

159. Stille folk spørgsmål vedrørende deres plan med livet og uanset hvad de svarer, få det til at lyde uambitiøst ved gentagne gange at følge op med et ”og hver mere?”, ”og hvad så bagefter?” og ”OK, men det er vel kun midlertidigt så?”.

160. Kritisere folk og komplimentere dem på samme tid, fx hvis en kammerat har fået ny skjort: ”Den er rigtig flot. Sådan en havde jeg også i 2010”.

161. Svare ”begge dele” til spørgsmål, der lægger op 100 % op til, at man ikke kan begge dele.

162. Have et ”hvad-foregår-der-her”-ansigtsudtryk.

163. Få folks drømme til at virke vanvittigt urealistiske. Fx hvis en person kommer med idéer til hus og have: ”Kunne det ikke være fedt, hvis der var en dør her?”, hvortil man så skal svare, ”nå jo, men kunne det ikke også være fedt, hvis jeg havde en helikopterlandingsplads på mit tag?”.

164. Være hurtig til at afskrive en situation eller et udsagn som grotesk, absurd eller på anden måde fuldstændig urimeligt.

165. Sige ”det synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til” i tilfælde, hvor der åbenlyst er en grund.

166. Sige ”så det du prøver at sige er”, og så sige noget, som personen tydeligvis ikke prøver at sige.

167. Spørge folk om man må låne deres ting eller om de vil hjælpe med noget ”bare lige fem minutter”, for at indikere, at det ikke tager særlig lang tid – også i tilfælde, hvor det vil være grotesk, at det tager fem minutter: ”Må jeg låne din bil til at køre til lufthavnen? – bare lige frem minutter” eller ”må jeg smage din cola? – bare lige fem minutter”.

168. Kritisere folk på måden, de gør ting på: ”Hvad er det for en måde, du kommer anstigende på?” eller ”hvorfor sidder du og råber”, selvom de absolut ikke gør det.

169. Spille overrasket – gerne i overdrevet grad, fx måbe med vilje.

170. Lægge særligt tryk på udvalgte ord i sætninger, selvom det ikke nødvendigvis gavner forståelsen eller giver mening på anden måde, fx ”hvor mange mennesker var der til festen?” eller ”skal du have noget i din kaffe?”.

171. Undskylde uacceptabel adfærd med vendinger som ”jeg eksperimenterer bare”.

172. Lave fuldstændig utilsvarende sammenligninger.

173. Sige ”jeg skulle bare se om du var vågen”, hvis man laver fuldstændig uoprettelige fejl.

174. Bede om hjælp på en vred og krævende måde: ”Så prøv da at hjælpe mig!”.

175. Gentagne gange bruge vendingen ”som sagt”, og dermed indikere, at alt man siger er gentagelser og at personen, man taler til efterhånden burde have forstået det.

176. Hvis folk udtaler sig om noget, man slev mener, at man burde vide mest om, skal man sige ”ja, det må du jo vide alt om”.

177. Påstå at man ikke kan huske helt almindelige hverdagsbegivenheder.

178. Med vilje skabe tvivl om hvis tur det er, når man står i en kø.

179. Nøjes med at sige én ting, og så sige ”det sidste jeg sagde var bare for sjov”.

180. Udbryde ”eller hvad?” uden at have sagt noget forinden.

181. Bevidst holde øh-pauser i sætninger, hvor de efterfølgende ord er åbenlyse: ”Sådan… øh… er det” eller ”det er det samme og det samme og øh… det samme”.

182. Sige ”ja, det er sjovt” i stedet for at grine af folks jokes.

183. Lave sætningskonstruktioner med mange bindestreger i både skrift og tale, fx ”en-lige-ved-og-næsten-situation” eller ”her-kommer-jeg-mentalitet”.

184. Have her-kommer-jeg-mentalitet.

185. Smile til folk, når man får øjenkontakt, men så pludselig lave et seriøst (næsten vredt) ansigtsudtryk mens man fortsat fastholder blikket.

186. Fortælle dårlige nyheder på en vildt positiv måde.

187. Antage at folk er kærester, når de tydeligvis er søskende eller søskende, når de tydeligvis er kærester. Kan også bruges med andre familiekombinationer.

188. Sige ”så er jeg den der er skredet” og forlade ubehagelige samtaler, som om man med er i en sitcom.

189. Hvis folk siger, at de kommer tilbage om 15-20 minutter, skal man sige ”går du på toilettet?”.

190. Tage småting folk tidligere har sagt under fire øjne op i et større forum.

191. Rode i folks lommer.

192. Sige ”det kan du sagtens komme og sige”, når folk fortæller alverdens ting.

193. Beskylde folk for ikke tage alverdens småting seriøst.

194. Putte mad i munden mens man griner.

195. Påbegynde sætninger der har en åbenlyst pointe, men så tage vildt lang tid om at komme frem til den.

196. Sige ”der kan man bare se” til udsagn, som klart kræver en større reaktion.

197. Markere sin uenighed med sætninger som ”det ved jeg ikke, om jeg er enig i” eller ”det ved ikke, om jeg synes der er”.

198. Sige ”jeg har set dig”, hvis man fornemmer, at folk vil i kontakt med dig.

199. Insistere på, at noget ikke er som det plejer.

200. Stille et spørgsmål og derefter sige, ”det var ikke det jeg spurgte om”, hvis vedkommende svarer bare en anelse utilfredsstillende.

201. Stille et spørgsmål og følge op med ”lad mig gætte”, inden personen når at svare.

202. Sige ”du skal have en medalje”, hvis folk fortæller om noget de har udrettet.

203. Inkludere andre i sin uvidenhed: ”Det kan vi slet ikke forstå”.

204. Reagere som om alt er en konkurrence, fx hvis folk spørger ind til en film, man ikke har set: ”Nej, men så har jeg til gengæld set…”, og så begynde at opremse en masse andre titler og evt. følge op med ”… som du formentlig ikke har set”.

205. Citere folk for at have sagt ligegyldige ting.

206. Konstant forholde sig til, om andre mennesker kigger: ”Kigger han ikke mærkeligt på mig, ham der?”.

207. Sige noget forkert og så reagere på en eventuel rettelse ved at sige det samme igen: ”Poul Bondegaard” – rettelse: ”Poul Bundgaard” ­­– “Ja ja, Poul Bondegaard”.

208. Antyde at man har en aftale med folk, som de ikke er opmærksom på, hvis man møder dem på farten: ”Vi ses jo senere”.

209. Bide sig selv i læben, når man har sagt noget fedt.

210. Sige ”hvad har jeg lige sagt?!” efter man har haft ordet i lang tid, som om man er kørt alt for langt ud ad et sidespor eller har talt over sig.

211. Aftale med folk at mødes steder, som man normalt aldrig kommer eller som hverken er bekvemt for en selv eller personen man mødes med.

212. Give tegn til folk uden at kigge på dem, fx pege på kaffen uden at forklare nærmere.

213. Skænke op til folk, der på intet tidspunkt har givet udtryk for, at de vil have mere og så sige, ”sagde du ikke, at du ville have mere?”.

214. Insistere aggressivt på at få bekræftelse fra folk, der allerede har erklæret sig enige.

215. Sige ”du blev lidt stille, da jeg sagde det der før”, som om man har bragt noget ubehageligt eller uvedkommende op for folk, selvom de reagerede helt normalt i første omgang.

216. Sige ”det skal nok blive til noget” til arrangementer eller ting, som der umiddelbart ingen grund er til ikke skulle blive til noget, og således skabe usikkerhed om, om det overhovedet bliver til noget.

217. Undvige berøringer, men så være helt OK med det lige bagefter.

218. Insistere på, at det man siger er en joke, selvom folk har forstået det og griner af den.

219. Lade som om man bliver forskrækket, når folk kommer tæt på.

220. Demonstrativt kigge væk, hvis man mister interessen i en samtale.

221. Sige ”du får også lige den her”, hvis man giver hånd til nogle, som man ikke har hilst på før eller hvis man giver et knus til nogle, som man er i tvivl om, om man er på knus med.

222. Spørge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.

223. Sige ”hvem er du?”, hvis en ven har en person med som man ikke kender, inden vedkommende overhovedet kan nå at blive præsenteret.

224. Vinke folk nærmere og så reagere, som om det er mærkeligt at de kommer tættere på.

225. Sige ”en ad gangen”, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig på samme tid.

226. Blive ved med fastholde et håndtryk med én person, selvom man er begyndt at hilse på og snakke med andre tilstedeværende.

227. Lade som om, at andre mennesker ikke kender de personer man omgås, eks.: hvis en kammerat spørger, ”hvem skal du i biografen med?”, svarer man ”en der hedder Peter”, selvom man udmærket godt ved, at kammeraten godt kender Peter.

228. Gå fra mindre selskaber uden at sige farvel, fx rejse sig fra et middagsselskab, som om man skal på toilettet, og så bare gå uden at sige det til nogen og tilmed lade som ingenting, hvis man bliver konfronteret med det den næste gang man ser folk fra selskabet.

229. Sige ”nå, hvor kom vi fra” uden grund.

230. Sige god weekend til folk, selvom det er tirsdag.

I et lille glimt af glasskår og kold vind fandt du mig. Forladt, med tårer i øjnene. Det vækkede gamle følelser indeni dig, og du satte dig ned og lagde armen om mig. Her sad hun. Pigen du engang var så forelsket i. Hun græd. Tørrede sine salte tårer med håndryggen, og lagde forsigtigt hovedet mod din skulder. Hendes korte hår kildede dig under hagen, når vinden fik fat i en lok. I sad bare der på trappeafsatsen, og kiggede ud i mørket, og i et øjeblik kunne du næsten bilde dig selv ind, at det ikke var et år siden i sidst havde talt sammen. Du gav hendes skulder et klem, og hun gav dig et hastigt kys, der blev til flere. Nu kyssede hun dig. DIG. Det føltes så bizart, men ikke forkert. Du troede måske at du stadig var forelsket i hende. Dage blev til uger, og uger blev til måneder. Og for hver dag der gik blev hun gladere og gladere. Hun græd ikke mere. Hun behøvede dig. Men hver gang hun kom dig nær, tav du. Som mindede hun dig om noget der gjorde ondt. Som et stik i maven. Hun bemærkede at du trak dig væk. Hun troede det var hendes skyld. At hun endnu en gang havde forvoldt skade, med hendes store, klodsede hjerte. Hun græder lidt igen, men du siger det er ingenting, og kysser hende på panden. Du tænker tilbage på aftenen på trappestenen, da det susede for ørerne da hun kyssede dig. Dengang du i et øjeblik godt kunne tilgive hende, for at have ladet dig vente. Men livet gik videre, og i kunne ikke blive siddende på den trappe for evigt. Men hvordan har du tænkt dig at fortælle hende, at du bare endnu engang forelskede dig i en gammel melodi, du engang kunne lide?

I løbet af de seneste to uger har jeg både været i byen på en helt almindelig torsdag for første gang, røget mine første to joints samt haft mit første egentlige onenightstand, og når jeg tænker tilbage på det, har de oplevelser gjort mig mere lykkelig end det 12-tal, jeg fik i min SRP ugen forinden
—  Kronik i politikken, 23. Marts

Mødes i novembernatten med Norge vi
drikker te med navnet apple pie spice jeg
tænker jeg har mærkeligt let ved at
tiltrække gode mennesker i mit liv hvor er jeg
heldig der opstår disse minder for jeg er ellers
bare sådan en halvforsigtig pige men alt jeg laver
foregår alligevel i mit hoved som en tåge som et
slør derfor kommer taknemmeligheden altid forsinket
derfor når jeg ikke at bremse mig selv inden jeg
springer op på cyklen ræser afsted mørkeblå aften
opsøger en mening skråstreg tryghed i tilværelsens
tomrum sabbatår er ikke just fest frihed ferie hele dagen når
København mangler halvdelen af sine børn og
fuldtidsarbejde findes jeg stiller ham ærlige spørgsmål
forventer intet modtager alligevel præcis hvad jeg vil
have han er helt vildt forelsket i hende fra studiet snak
om isolation kontra forelskelse av for helvede teen
er sgu stadig varm jeg vil vide mere om hans psykotiske
ekskæreste alle de sidste ugers morgentimer i lykkens
tilfredsstillende stilhed kvindearme kvindekrop jeg
synes han er så fin og lytter meget til hans glødende
øjne der afslører alt føler mig inspireret af genfortællingen
om hans observationer af denne pige hans pige en særlig
pige bliver så glad på hans vegne helt oprigtigt hun
forstod ikke norsk i starten vi griner
af det mine egne svar er enkle jeg ved
hvad jeg vil have jeg vil ikke have ham men
den tryghed et venskab kan give at føle
sig ønsket uden at skulle bekymre sig om det kan
resultere i sex at føle sig nysgerrig på hinandens
tanker uden at skulle overveje om drømmene er for langt
ude hvilken lettelse han forstår mig det er
betænksomhed virkelighed og han er glad da jeg siger
nej jeg har ikke givet op efter Statskundskab muligvis
midlertidig løgn men ja selvfølgelig skal vi ses igen og
snakke bare snakke om fine ting spille brætspil
på dit kollegieværelse ingen af os spiser noget med en mor
en dag vil jeg måske vise dig mine tekster jeg siger jeg skriver
klamt dårligt ordvalg men mit indre er ikke
så let som du tror simpel pige ikke så simpelt sind
hvorfor siger du det til ham idiot tænker jeg men
Norge er en sand ven Norge siger jeg ikke
er alene han siger jeg ikke er alene i aften
vil jeg male ham og de billeder han gav mig i
sine norske sætninger tak siger jeg tusen takk

Jeg har fucking meget om ørene for tiden.

Det hele er en kæmpe, udefinerbar masse, ligesom grøntsagssuppe, hvor man ikke aner, om de små, hvide firkanter er kartofler, selleri eller pastinak. Jeg kan ikke fordrage, når nogen hiver fat i mig, og spørger, om jeg 1) har brug for et kram, 2) er stresset eller 3) husker at passe på mig selv. Jeg ved, det er ment godt, og sagt for at drage omsorg mod mig, men jeg kan ikke lide, at folk bekymrer sig om mig. Det kan jeg virkelig ikke lide.

Min papfar har givet mig en skideballe i går aftes, fordi jeg spiste morgenmad af den forkerte skål, som der ikke må spises morgenmad af. Min søster ringer til mig nogle gange om ugen og er frustreret, fordi hun og hendes kæreste skændes. Min bedste veninde skriver mails til mig, fordi hun holder Facebookfri (det gør hun ofte i perioder af 1-2 uger. Stort set al vores kontakt er virtuel, fordi vi aldrig har boet i nærheden af hinanden), og i hendes mails står der, hvordan hun på sin højskole er ved at udvikle et seksuelt forhold til en på 31. Det er der ikke noget galt i, men det tager del i mine tankeprocesser, jeg er jaloux over al den kærlighed, hun modtager fra ham. Samtidig siger hun, at jeg lyder ved siden af mig selv, og det gør jeg kraftedeme ikke, jeg er præcis, som jeg skal være, alt går så fint, det gør det jo. Jeg føler helt ærligt, at det er spændende at leve for tiden, men alt går så stærkt. Det er en slags tåge. Jeg trives og alligevel ikke helt, måske.
Jeg har fuldtidsarbejde og står nogle gange op i over fjorten timer, glemmer at spise, har det egentlig godt, men får slet ingen frisk luft og mangler måske, at jeg føler, det er okay, at jeg tager en pause, eller, det er jo okay, men jeg kan ikke lide, at de andre så skal løbe hurtigere uden mig, jeg tænker på, om jeg er dygtig nok til min lønforhøjelse. Jeg aner ikke, hvad jeg vil studere, eller om jeg overhovedet vil studere næste år. Min farmor ringer og siger, jeg ikke ser hende nok. Min mor tager fat i mig og siger, jeg aldrig er hjemme. Min gymnasieveninde har skrevet på Messenger, at hun har ”virkelig vigtige” ting at sige til mig, og jeg har ingen idé om, hvad det kan være, jeg er bange for, hun ikke er okay, men jeg kan først se hende i næste uge, og hvad betyder det? Virkelig vigtige ting at sige? Jeg vil gerne løbe hver dag, men det kan jeg ikke, og når jeg løber hver dag, tænker jeg alligevel, at det er for meget. Og så er der morgenerne: De værste. Den værste tid på døgnet. Der er ensomheden allerstørst, der er følelsen af en afvisning allertydeligst. Jeg lever meget i en enten-eller-tilstand, enten er jeg helt rolig og kold, eller også er jeg ved at brænde op og tænker ikke på andet end ham.

Ham, ham, ham. Selvfølgelig skulle det ende med ham. Statskundskab. Jeg har barberet mig i dag, jeg dufter så godt. Og det er fordi, at jeg skal over til ham, jeg cykler om 8 minutter. Han har inviteret mig over til at se Inception. Hans yndlingsfilm. Jeg er nervøs. Jeg ved ikke, om det er helende eller dybt skadeligt for mig at være sammen med ham. Han skriver aldrig til mig, og jeg er bange for, jeg er underholdning eller bare sød og blød, for hvis jeg var værdig nok til at blive skrevet til, hvorfor gør han det så aldrig? Kun på den dag, vi får snakket om, at vi måske kan nå at ses. Jeg ved ikke så meget, jeg må hellere komme afsted nu. Jeg er måske ikke fin nok til ham. Det gør heller ikke så meget, måske. Jeg vil så gerne sove hos ham igen.

Har boet alene i et halvt år nu - og det er lidt sjovt for det var egentlig noget jeg valgte for at få det bedre, men det har været 6 fucking lortemåneder. Jeg presser mig selv mega hårdt for at være social og lave noget, men jeg føler egentlig bare jeg svæver døsigt rundt når jeg går gennem Københavns gader med mine venner. Jeg vil så gerne have det sjovt og godt, men hver gang jeg har det lidt godt og hygger mig med folk, så føler jeg mig HELT tom bagefter. Er mega bekymret for mig selv fordi mit humør svinger så voldsomt og pludseligt HELE tiden, nogle gange er der ikke engang en grund, og så sidder jeg i telefonen og siger til min far at jeg ikke kan mere, men så vågner jeg op næste morgen og føler noget helt andet. Der er 2 uger til at jeg overhovedet skal til samtale om et forløb for personlighedsforstyrrede. Havde egentlig aldrig tænkt på personlighedsforstyrrelse, troede jeg var manio eller sådan haha, men når jeg ser tilbage på hele mit liv så er borderline vel en fair nok vurdering.. det er bare ikke så sjovt at føle sig hjælpeløs og syg hele tiden, men det er heller ikke sjovt at være fake glad over for hele verden. Ingen kender mig helt

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har haft de sidste 3 uger. jeg har haft så meget motivation og livsglæde og det hele har bare givet mening.

Men nu ramler det hele og jeg har mistet al evne til at samle mig selv op igen

Vil du virkelig gerne vide, hvad der skræmmer mig? Det skræmmer mig at der er en mulighed for, at vi om nogle dage eller uger eller år, ikke længere taler sammen. Det skræmmer mig, at der er intet du kan sige eller gøre, som kan forsikre mig om, at det aldrig sker. Det skræmmer mig at jeg tænker på, at vi kan vokse fra hinanden, længe inden vi overhovedet når at vokse sammen og det skræmmer mig, at jeg ved at muligheden er der. Det skræmmer mig, at vi enten forlader hinanden eller at bliver sammen for evigt
7

Homeless with 18.000 followers

Lying in foetal position on the couch for weeks. Henning has lost 20 kilos. In the hallway there is a big mirror. One night he looks at the being wearing boxers. But it doesn’t look like him. Henning has become so skinny that he can’t recognize himself anymore. In this moment he is seriously scared.

“If I stay here ill be hanging from a tree within two weeks”

A rotten house and a lengthy insurance case lead to a million debt and depression. The consequences got so big for Henning, so he chose to live as a homeless. Now he is bicycling around the Danish coastline. 5000 kilometres. His life is contained in one bicycle trailer. Henning writes about the life as homeless on Facebook, directly to the 18.000 people following him.

First year project on the photojournalism eduction on the Danish school of media and journalism, may 2015


///


Hjemløs med 18.000 følgere

Henning ligger i fosterstilling på sofaen i ugevis. Han har tabt tyve kilo. I gangen står et stort spejl. En aften kigger Henning på skabningen, som er iført boxershorts. Men den ligner ham ikke. Henning er blevet så tynd, at han ikke kan genkende sig selv. I det øjeblik bliver han for alvor bange.

”Hvis jeg bliver her, så hænger jeg og dingler i baghaven om to uger.”

Et råddent hus og en forsikringssag resulterede i milliongæld og depression. Konsekvenserne blev så store, at Henning valgte livet som hjemløs. Nu cykler han Danmark rundt for femte gang. 5000 kilometer. Med livet i en cykelanhænger. På Facebook beretter Henning om livet som hjemløs for de 18.000 som følger ham. 

Førsteårsprojekt på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole, maj 2015