synts

3

Headhunterz

Willem Rebergen, better known by his stage name Headhunterz, is a Dutch hardstyle DJ and music producer. Beginning his career with duo partner Bobby van Putten under the alias, Nasty D-Tuners, Rebergen and van Putten renamed their act to Headhunterz when they signed for Dutch hardstyle label Scantraxx in 2005. Van Putten left shortly after their first release on Scantraxx and Willem Rebergen took over the Headhunterz alias as a solo act.

anonymous asked:

DU ER DANSK!?! HVORFOR VIDSTE JEG IKKE DET NOGET FØR JEG ELSKER DIN KUNST <333

JA JEG EEEER !!! Haha tusind tak!! Sætter virkelig pris på at du syntes det! Håber du har en super dag!! ♥

En af mine bedste veninder har lige sagt, at hun ikke går 100% ind for lige rettigheder mellem mænd og kvinder - altså jo “lige løn går jeg ind for, men ellers…” …. OMG.

Jeg spurgte hende, om hun så også syntes, det var retfærdigt, hvis man tænkte, at en kvinde selv var skyld i sin voldtægt, fordi hun “sikkert havde noget udfordrende tøj på”, men hvis en mand blev voldtaget, så tænkte man bare: “nice, han fik sex”. Hun sagde, at det nok var folks egen skyld, hvis de blev voldtaget, hvis de nu havde meget udfordrende og afslørende tøj på.

HVAD ER DET FOR EN VENINDE, JEG ER VENNER MED?

rebekkapi replied to your post: rebekkapi replied to your post:I can’t…

YOOOOOOOOOOOOO !!! one-track mind or not, har du helt ret.

jeg er glad for at høre at du er enig babe. det sad bare i min krop og ulmede hele vejen hjem, og da jeg endelig fik sat ord på det kunne jeg ikke ryste det af mig igen. jeg er glad for at høre at andre er enige -det var Annie også- (but on the other hand I’d wish I wasn’t right). syntes bare ikke det er værdigt for Nat, og det var ikke nødvendigt for plottet OVERHOVEDET, da de sagtens kunne være BFFs og have delt de samme tanker og følelser. UGH!

Det er altid næsten med mig. Det er nok det jeg syntes mindst om i mit liv. Næsten glad. Næsten ked af det. Næsten god i skolen. Næsten pæn. Næsten god nok. Det er som et konstant middle-ground mellem at være godt kørende og have det ad helvedes til. Føj hvor er det kedeligt.

Noget nyt!

Jeg har lavet den her “blog” igennem tumblr, da jeg syntes det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Her kan vi, mine følgere og jeg, chatte sammen lidt mere personligt. Jeg vil prøve så godt jeg kan at svare alle;) Håber i vil følge med og ja se hvad jeg laver. Jeg vil prøve at opdatere hver dag! 


-Emma

Jeg havde det indtryk af, at jeg ikke skulle betale noget for at bo hjemme hos min far i det halve år, hvor jeg ville arbejde - og det syntes min søster var mærkeligt, så hun spurgte ham om det (det skal lige siges, at jeg skulle betale 1000 om måneden for at bo hjemme hos min mor, efter jeg var fyldt 18). Min far svarede bare: “hmm, altså hun kan da sponsorere en bytur til sin gamle far en gang i mellem?” … Hahahahaha, nej aldrig i livet! Så hellere betale et fast, måndeligt beløb

Utsikter, barbarisk avocadoätning och 20 frågor om män.

disco utsikten

topp 10 (+erkan som klättrade upp på farliga ställen och därför fick ta gruppbilden)

Det här är inte deras bandfoto, det här är deras klassfoto om de gick i en klass med bara fyra personer. De klassfotona var så obehagliga i skolkatalogen, för även om de inte syntes på det stackars små liven så var de bara högst fem i klassen så en visste ju, att de här de skulle minsann inte få beblanda sig med de andra barnen. 

Han är den coolaste som jag känner. 

och alla de här är de gulligaste jag vet

Igår när jag hängde med mitt drömgäng på ett tak i gamla stan och vi var svenniga och låssades att det var sommar bara för att det inte var snö och regn. Grillade svampar och drack beanese och prosecco och alla pojkar fick ställa 20 frågor om pojkar. 

Okay så jeg stod fUcking tidligt op i morges fordi min lorte genbo syntes, at han skulle ordne have klokken 9, og så var det meningen, at jeg ville tage mig en lille lur nu, men nu er min anden genbo kraftedeme begyndt at slå græs med hans oldgamle græsslåmaskine

Jeg tror, det var en dårlig ide at tage i byen

Jeg havde ellers haft en virkelig hyggelig eftermiddag med Ida på Nørrebro til 48 timers festival. Det var mest min ide at fortsætte, tror jeg. Det er så dumt med sådan noget, for det er altid 50/50 om det bliver en virkelig god aften eller en virkelig dårlig for mit vedkommende. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør.

Vi fandt et mega hyggeligt sted, som var helt tomt ved 8-tiden, men et par timer senere var der vildt proppet, larm og mennesker over det hele. Og så kom de der super irriterende fyre, og så ville jeg gerne gå. Vi skiltes ved Nørrebrogade, hvor jeg skulle mod Nørreport, og Ida skulle mod Brønshøj. Klokken var måske lidt over 11.

Jeg cyklede jo bare ligesom alle andre, men det var alligevel en forfærdelig strækning, og jeg var bange for at folk syntes jeg var nedern af den ene eller den anden grund, og jeg var ked af det og ensom, og jeg tænkte, at hvis Theo havde været hjemme, havde jeg ringet og snakket med ham om det. Måske sovet hjemme hos ham, hvis ikke han også havde været i byen. Det gjorde mig endnu mere ked af det, at jeg skulle vågne op i dag alene. Knuden i mit bryst voksede og voksede, imens jeg cyklede hurtigere og hurtigere. Jeg cyklede på min nye, gule ladcykel, og den er svært at manøvre rundt med, for jeg fik den først i torsdags, og jeg har ikke helt vænnet mig til den endnu. Måtte vente på, at elevatoren på stationen kom op igen, fordi jeg ikke kunne være der med de to andre cykler, der også havde stået og ventet, og så måtte jeg bagefter løbe for at nå toget. Da jeg løb på perronen for at komme hen til den forreste cykelvogn, var der nogle der råbte “skynd dig, skynd dig” og grinede. Jeg var ved at vælte og brække mig af skam. Var ved at køre ind i alle de mennesker, der steg af, selvom jeg holdt mig ude i kanten, og prøvede på ikke at være i vejen. Men man er altid i vejen og de bliver altid sure og sender en blikke. Da jeg så endelig kom ind i den der skide cykelvogn, fungerede det bare overhovedet ikke for mig at vende cyklen og bakke den ind på pladsen, der var ledig, og jeg blev ved med at ramme noget med ladet, og jeg blev rødede og rødede i hovedet, indtil der var en flink mand, der løftede cyklen for mig, som om det var det nemmeste i verden, så jeg kunne få den parkeret.

Da jeg kom hjem, låste jeg døren og var bange for ham fyren fra baren, der var flabet og spurgte om vi “skulle snave”, og jeg savnede Theodor så meget. Og så den der besked fra hans far. Jeg græd snot, imens jeg børstede tænder alene.

Jeg vågnede op til skam i dag. Jeg har svært ved at stå op af min seng, fordi jeg ikke vil have, folk kan se mig. Jeg vil ikke kigges på. Jeg vil gemmes væk. Jeg vil aldrig mere i byen. Men jeg er nødt til at stå op, for jeg nåede ikke at købe ind i går, så jeg har ikke noget mad. Jeg har simpelthen så lidt lyst til at dalre rundt nede i Fakta lige nu. Så lidt. Så dum. Pinlig.