svars

Jeg har været igennem helvede og tilbage igen; i en konstant cirkel. Og nogle gange spekulerer jeg på, om der har været et højere formål med alt den sorg, jeg har oplevet og alt det uheld, jeg har været udsat for; alle de fejltagelser jeg begik - og ikke gjorde. Smerten, vreden, uretfærdigheden, hadet, elendigheden, fortvivlelsen, fortrydelsen, stressen, frustrationen, ubønhørligheden, tårerne og de mange ar. I sin egen forstand et ulideligt spor af en bitter fortid. Måske har det hele ført op til dette øjeblik. Måske er der et ene formål og enstemmigt svar på alt dette. Måske burde jeg være taknemmelig for al min smerte. Jeg ved det ikke. Jeg tænker vel bare for meget over det hele nu igen

kom baby, så putter vi og ser film
—  klam envejskommunikation mellem mig og katten, men han spandt tilbage til mig og hoppede op i dynen som et slags svar

anonymous asked:

Hvorfor vil du læse kunsthistorie?

det oplagte svar: jeg har altid haft en stor interesse for kunst. har fundet stor trøst og ro i at besøge muséer, fordybe og fortabe mig i værker. store som små. også selvom jeg ikke forstår dem

det naive, drømmende svar: jeg vil stjerne-gerne være kurator. det giver mig en mulighed for at være kreativ og personlig i mit erhverv

kunst er pisselækkert og vigtigt. verden har brug for meget mere af det

hallå mittsapmi på instagram bad om frågor att svara på så jag frågade om renvallarnas rasnamn i SKK och fick svaret “Ja alltså, man kan ju ställa sig frågan om Lappland bör heta lappland. Jag uppskattar inte ordet lapp. Och brukar oftast bara säga att jag har en renvallare.” så nu har vi väl svar på tal om de rasistiska hundrasnamnen och nu kanske jag kan orka bråka i grupperna på facebook, men troligtvis inte, för diskussionerna har aldrig lett till något rimligt tidigare

Tænker på ham ca. 75815751 gange i løbet af en time, og sådan har det været i lang tid, og tror ikke jeg bare crusher lidt på ham, er blevet ramt ret hårdt, og han er ret meget det perfekte svar på min type. Dem er der ikke mange af, det sker sjældent at jeg møder en, der er min type.
Men i hvert fald så går det pisse fucking meget ud over mit humør, og det tager min energi og jeg tænker hele tiden over det, og hvilke grineren stunder vi har haft, og hvordan det bare aldrig kommer til at ske.