svars

  • en brevvenn - a penpal
  • et brev - a letter
  • et postkort - a postcard
  • et frimerke - a stamp
  • en pakke - a package/parcel
  • en konvolutt - an envelope
  • et brevpapir - a note/letter paper
  • en adresse - an address
  • et postnummer - a postal code/zip code
  • en sender - a sender
  • en adressat - an addressee
  • et postbud - a postman
  • en postkasse - a letterbox/mailbox
  • et postkontor - a post office
  • et postvesen - a postal service
  • en porto - postage
  • en brevpost - a snail mail
  • en e-post - an e-mail
  • en levering - a delivery
  • en håndskrift - a handwriting
  • en brevveksling - a correspondence
  • å brevvekelse - to correspond (via letter writing)
  • oversjøisk - overseas
  • lang avstand - long distance

Kjære venn… - Dear friend…

Jeg håper dette brevet finner deg/dere vel - I hope this letter finds you well

Det er hyggelig å møte deg/dere gjennom brev! -  It’s nice to meet you through letters!

Jeg gleder meg til å høre fra deg/dere! - I look forward to hearing from you!

Ser frem til å høre fra deg/dere - I look forward to hearing from you!

Håper på (et) raskt svar - Hoping for a fast answer

Håper du/dere kan svare meg så raskt som mulig - Hoping you can answer as fast/soon as possible

Vennligst skriv tilbake - Please write back

Med vennlig hilsen… - Yours sincerely…


Tusen takk to @vet-dere-nok-eller-hva for helping me with the correct translations!

Nature Vocabulary in Sanskrit

Originally posted by edgar-allan-yo

nature = प्रकृति [f] (prakrti)
earth = पृथ्वी [f] (prthvī)
ground / land = भूमि [f] (bhūmi)
stone = अश्मन् [m] (ashman)
water = जल [n] (jala), अप् [f] (ap)
river = नदी [f] (nadī)
lake = सरोवर [m] (sarasovar)
sea = समुद्र [m] (samudra)
sun = स्वर् [m] (svar), सूर्य* [m] (sūrya)
sky = द्यु [m] (dyū)
rain = वृष्टि [f] (vrshṭi)
snow = हिम [m] (hima) - whence Himalayas 
cloud = मेघ [m] (megha)
season = ऋतु [m] (rtu)
Spring = वसन्त [m] (vasanta)
Summer = ग्रीष्म [m] (grīshma)
Monsoon = वर्षा [f] (vrshā)
Autumn = शरद् [f] (sharad)
Winter = हेमन्त [m] (hemanta)
cold season = शिशिर [m] (shishira)
fire = अग्नि [m] (agni), पावक* [m] (pāvaka)
tree = वृक्ष [m] (vrksha), तरु [m] (taru) 
wood = द्रु [m] (drū)
leaf = पत्र [n] (patra)
flower = पुष्प [n] (pushpa), पुल्ल [n] (pulla)
fruit = फल [n] (phala)
forest = वन [n] (vana), अरण्य [n] (araṇya)
mountain = पर्वत [m] (parvata)
jungle, wasteland, desert = जङ्गल [m] (jangala)
animal = प्राणी [m] (prāṇī)
elephant = गज [m] (gaja), हस्तिन् [m] (hastin)
monkey = वानर [m] (vānara)
deer, antelope = मृग [m] (mrga)
tiger = व्याघ्र [m] (vyāghra)
lion = सिंह [m] (simha)
wolf = वृक [m] (vrka)
bird = वि [m] (vi)
eagle = गरुड [m] (garuḍa)
snake = सर्प [m] (sarpa)

*may also refer to deities 

anonymous asked:

Hejsan! Jag letar efter referenser till min framtida Carey cosplay och hittade din fantastiska bild av henne. Jag har då två frågor: 1. Skulle det vara okej för mig att utforma min cosplay efter din design och, 2. Om det är okej, så är jag är smått förvirrad av hennes ben i din bild, har hon två leder i benen eller är hennes fot bara lite längre? Tacksam för svar!💕

Hej! Ååh ja, såklart, det är bara super smickrande!

För anatomin, så tänkte jag den klassiska “människofieringen” av djurben. De flesta djur går ju på vad vi skulle se som deras tår, så det brukar vara tacksamt att bara låta dem gå på deras hasor när de är humanoida, dvs. det som är våra hälar. Som jag tänkte det går hon på sina “fötter” i vanliga fall, men när hon springer går hon upp på “tårna”, för att få mer svikt.

Med andra ord, man skulle kunna säga att hon bara har väldigt långa fötter, och en knä led som låter henne balansera på tårna lättare!

Rules Part Two - Elias Lindholm

in which you make elias’ victory a little better

requested: yes | no

part 1

word count: 1620

warnings: there’s a lot of swedish mixed in with english. translations are at the very bottom and i apologize if they aren’t 100% accurate!

a/n: back on the requests track! hope you all enjoy this one :)

Originally posted by sannacecilia

you bit your lips, looking at your phone and the text you’d written. taking a deep breath, you sent it. true to your word, you’d spent the last few days thinking over everything that had happened between you and elias. the fight, the kiss, the almost-hook up, the conclusion.

Keep reading

Danmarks Oprah

Vi har haft en hård diskussion. De nominerede har været;
“gode gamle Vera fra DR1″, 
Hella Joof,
“ham der fra aftenshowet med den grimme trøje”, 
Bubber,
“en kloning af Mads Steffensen”,
og
Jacob Riising.

Dog kan jeg konkludere, efter at have taget jeres stemmer i beregning…

At Hella Joof er Danmarks svar på Oprah. 

tillykke til vinderen tak for jeres stemmer og deltagelse udgangen er herovre til højre toiletterne er der ikke kbye

forskellen på at elske og at være forelsket:

det har efterhånden rumsteret i mit hovedet i nogen tid, og jeg valgte så at google mig frem til et (om ikke andet) midlertidigt svar på disse essentielle dele af følelsesregisteret. 
I won’t take credit for it. har såmen bare oversat hovedpointerne i hvad en fremmedsproget webside fortalte mig af konkrete svar. Tænkte at dele det herinde til andre folk, der af resultat af et porøst hjerte, har lagt sit hovede i blød ligesom mig:

at være forelsket er at ville have en anden og eje en del af en anden person for at være glad. at tro og mene at en anden er så fantastisk, at du må have ham/hende i dit liv. 

at elske er at have for brug en anden for at være glad. du vil ikke kun have personen, men også give dig selv til den anden, så han/hun kan få dele af dig. det handler ikke om ejerskab, men om hvad der er bedst for den individuelle. 

at være forelsket er at have konstante ‘’høje’’ følelser. du flyver på toppen af en sky, hvor du aldrig vil komme ned frivilligt. 

at elske er at have følelser der bosætter sig og svinger. det handler mere om tanker end følelser. at ønske det bedste/gøre det bedste for den andens lykke og bekymre sig. 

at være forelsket er at søge efter et mål. dette gør forelskelsen så spændende, da man hele tiden vil have mere. man vil bruge mere tid på denne, lære denne bedre at kende og bygge et bedre forhold.

at elske er ikke en søgen efter målstregen, da dette mål allerede er opnået. dette skræmmer menneskeligheden, der har en trang til at ville gøre alt bedre. man må vedligeholde og styrke hvad man allerede har. 

at være forelsket er at tro, at man bekymrer sig om den anden meget mere end man egentligt gør. kroppens kemikalier og eufori får dig til at tro at ham/hende er den bedste person i verden. den konstante længsel er en påmindelse om den anden.

at elske er ikke lige så let at blive mindet om, selvom livet har det med at minde en om det, ved at gøre dem ondt og holde den anden væk fra en. når adskillelsen sker, vil man blive overvældet af følelser, da man tit har glemt, hvor meget man elsker den anden. 

at være forelsket kan stoppe igen. hvad der går op må også komme ned. fall in love - fall out of love. virkeligheden stemmer ikke altid overens, med den romantiserede version, hjernen har kreeret. 

at elske forsvinder aldrig helt. at elske nogen definerer lige så meget hvem man selv er. dem der har betydet noget og haft en effekt i vort liv forsvinder aldrig helt. de forlader mon nok ens liv, men aldrig helt ens hovede. mindet og indflydelsen er en stærk følelse.
man kan ikke stoppe med at elske nogen, da det ville kræve, at man stoppede med at elske en del af sig selv.

nogle gange når det regner, tænker jeg på dig. jeg tænker på hvor du er, jeg tænker på alle de år og den tid som har lagt sig mellem os. jeg tænker på om du har det godt, hvordan dit værelse mon ser ud nu og jeg tænker på om du er glad for din nye skole. jeg tænker på den gang hvor der ikke var uendeligheder mellem os og da min tid var din tid. jeg tænker på da jeg kendte alle svarene om dig, fordi de dengang var ligeså meget mine svar, som de var dine. nogle gange når det regner, tænker jeg på, om det også regner hos dig.

anonymous asked:

Hvad drømmer du om?

Kærlighed, rejser og en kombination af de to. 
Drømmer om at gøre en forskel, ikke for alle, bare for nogen. 
Drømmer om at hvile 100% i mig selv.
Drømmer om et spændende liv, hvor hverdagen ikke bliver det samme
Drømmer om at se ting og steder ingen andre ller ganske få har set.
Drømmer om at nyde det hele så meget som muligt
Drømmer om ikke at tænke så meget og bare gøre.


230 TING MAN BURDE GØRE NOGET MERE

1. Få sure opstød mens man taler.

2. Teste folk ved at stille dem trickspørgsmål eller retoriske spørgsmål.

3. Bruge flere penge.

4. Skabe forvirring om hvad man egentlig mener.

5. Beskylde folk for at være sure: ”Er du sur eller hvad?” eller ”Jeg synes du har været sur hele dagen”.

6. Sige ”skriv en bog om det”, hvis folk siger noget, der er uinteressant.

7. Præsentere sig selv med sit fulde navn.

8. Tale i telefon hele tiden (særligt hvis der bliver taget billeder eller når man går på gaden).

9.  Få sin telefon til at modtage mere end ét opkald, så man kan sige ”hov, jeg har lige en på den anden linje”.

10. Sige ”apropos” et eller andet og så skifte emne fuldstændig.

11. Inden man påbegynder en sætning, der måske kritiserer noget eller bringer et tabu på banen sige ”nu siger jeg ikke noget, men…”, og så sige det alligevel.

12. Bestikke folk: en dørmand vil ikke lukke dig ind – stik ham en 50’er.

13. Konstant vælge side, dvs. erklære sig enig/uenig med nogen og dermed skabe optakt til en konflikt.

14. Konstant være neutral.

15. Tale uden om så ofte som muligt.

16. Hver gang man griner, skal man stoppe med at grine med det samme.

17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget, fx ”jeg kan godt lide r’n’b, skal man svare ”ja ja, hver sin smag”, og således antyde, at man synes vedkommende har ekstremt ringe smag.

18. Sige ”hvad handler det her i virkeligheden om?” hver gang man er lidt i tvivl om, hvad folk mener. Altså skal man antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.

19. Lukke øjnene mens man taler til folk.

20. Klappe efter en god pointe for at virke intimiderende.

21. Så ofte som muligt indflette ord som ”blandt andet” i alle sætninger.

22. Konsekvent sige folks navn, når man taler med dem.

23. Række fuck.

24. Tilbyde nogen noget, som man helst vil have, at de siger nej til, fx tilbyde en pige en drink og så trække i land, hvis hun siger ja.

25. Tale på andres vegne i diskussioner, fx ”og det ved jeg Mikkel er enig i”.

26. Fortælle anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe.

27. Sige ”hvem fanden tror du, du er?”, hvis folk erklærer sig uenige.

28. Sætte sig på folks stol så snart de rejser sig, og sige ”ja ja, du får den igen, når du kommer tilbage”, og derefter, når personen vender tilbage, sige ”nu sidder jeg her altså lige”.

29. Alle i din omgangskreds skal have et kælenavn af typen doktoren, slagteren, elektrikeren mv.

30. Spise tzatziki og generelt gøre flere Millennium-ting.

31. Hvis nogen griner af en joke, man har lavet, skal man sige ”hvad griner du af?”, som om det er upassende at de griner.

32. Konstant ”state the obvious” og konkludere åbenlyse ting.

33. Spille dum.

34. Være typen der har gode og dårlige dage, således at folk er opmærksomme på det, og at man dermed altid kan brug det som undskyldning for aggressive udbrud eller hvis man bare er pisse sur en hel dag.

35. Stille ultimative krav hele tiden, altså være fast besluttet på noget og derfor sige ”det kan ikke diskuteres”.

36. Nægte ting, både benægte og fornægte alverdens ting.

37. Generalisere og få alverdens ting til at gælde helt generelt.

38. Tale godt om sig selv, fx sige ”det fede ved mig er jo…” eller bruge de fleste lejligheder til at få vinklet noget over på sig selv.

39. Poppe en ”pagne”, hvis der sker noget fedt, evt. bare hvis nogen fortæller en god joke.

40. Lave scener.

41. Svare med det samme hvis nogen spørger om noget.

42. Kommentere på folks udsagn ved at gentage ordret hvad vedkommende lige har sagt, fx ”Jeg synes, der er alt for mange der dør af sult og sygdomme i Afrika”, hvortil man så svarer ”Synes-du-der-er-alt-for-mange-der-dør-af-sult-og-sygdomme-i-Afrika?” – lynhurtigt!

43. Namedroppe.

44. Tage beslutninger på sine venners vegne, og derefter overbevise dem om, at det er det rigtige.

45. Sige ”wow, wow, wow, wow, wow!”, når man kan fornemme, at der vil opstå en situation.

46. Aldrig afvise folk og slå til med det samme, hvis man bliver tilbudt noget.

47. Starte en sætning i normalt toneleje og så pludselig hæve stemmen helt vildt, og således skjule sin vrede, for så at lade den bryde løs.

48. Skubbe til folk, når man siger nej til noget.

49. Sige ”det ville være det korte svar” efter et forholdsvist kort svar, og dermed antyde, at der naturligvis knytter sig en længere forklaring.

50. Foretage civilanholdelser.

51. Sutte på alle 10 fingre, når man spiser.

52. Lade som om man ikke forstår hvad folk mener, og hæfte sig ved deres sproglige fejl og bruge det mod dem i en diskussion.

53. Nægte at tro på folks historier, hvis de bare lyder en anelse urealistiske.

54. Spise folk af med en meget kort forklaring på noget langt og alvorligt.

55. Sige ”tak, det rækker”, når man har hørt nok.

56. Være lidt mere bitchy, eks.: der er optakt til beef mellem dig og en nar – en af dine kammerater kommer over til dig og spørger hvad der foregår, og du forklarer så situtationen til kammeraten og omtaler naren som hunkøn: ”Jamen, hun står bare og provokerer mig helt vildt”.

57. Insistere noget mere.

58. Have faste principper, men så være klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.

59. Påbegynde en sætninger, men ændre den undervejs, hvis man fornemmer, at den ikke vil falde i god jord.

60. Bruge forkortelser om det meste.

61. Hvis en person man ikke kender særlig godt (eller lige har lært at kende) siger ting som ”det var hyggeligt at se dig”, eller ”dejligt at se dig”, ”håber snart vi ses igen” eller lign., skal man svare henkastet, men skarpt og hurtigt, ”det var måske lige i overkanten”, og så tale videre og lade som ingenting.

62. Man sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rækker sig ind over dig, og helt automatisk dækker du lynhurtigt din drink med hånden og signalerer ”jeg skal ikke have noget”/”du skal ikke smage”/”du skal ikke putte noget i min drink”.

63. Når man ikke kan høre hvad folk siger på en klub, lader man som om de siger, at de går hjem: ”Ja ja, vi ses”.

64. Begrebificere alt.

65. Sige ”hvor ved du ikke det fra?”, hvis folk ikke ved det.

66. Sige ”så mødte Lars lige mig i byen forleden” i stedet for omvendt.

67. Lyve i sammenhænge, hvor man åbenlyst kan blive afsløret: Man sidder og bruger sin telefon og en person spørger, om han må låne den, hvortil man svarer, ”nej, den er lige gået død” eller man taler i telefon med en man evt. havde en aftale med, imens man er på klub, og siger ”jeg blev bare hjemme i aften”, alt imens musik og folk larmer i baggrunden.

68. Give håndtryk så hårdt, at man lige hører et ”av”.

69. Give karatehuk high-five i stedet for klassisk high-five, altså skal hænderne ramme hinanden på kanten af hånden i stedet for håndfladen.

70. Sige ”jeg ved ikke, om jeg kan nå det”, selvom man absolut ingen planer har.

71. Lade sig rive med af stemningen.

72. Konstant referere til ting, som man udmærket godt ved, at personen man taler med ikke kender til.

73. Opsøge akavede håndtryk, eks.: en gut rækker hånden frem og lægger op til et klassisk håndtryk, du knytter næven og gør klar til fist bump, han knytter næven, du griber fat om hans næve og trækker hånden tilbage og simulerer en eksplosion.

74. Når man møder en person på gaden, som man kun kender lidt, skal man hilse og stoppe op, som om man har tænkt sig at snakke. Idet vedkommende selv stopper op, skal man gå igen – og evt. stoppe op igen hurtigt, for så at gå helt.

75. Lave aftaler baseret på uger i stedet for datoer.

76. Bruge en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslæt, fx ”ses kl. tusind” i stedet for kl. 10.00.

77. Konstant skifte helt klassiske danske navneord ud med engelske: ”Jeg har car på lørdag, jeg henter!”.

78. Sige ”stop” undervejs, når folk forklarer et eller andet og se hvad der sker.

79. Udvidet håndtryk: Du griber en persons højre hånd med din højre og klapper vedkommende på bagsiden af hånden med din venstre. Klappet bliver til et klem. Derefter fører du din hånd op langs personens underarm og klemmer, for derefter at tage fat i skulderen. Endeligt fører du din hånd op til ansigtet, hvor du evt. giver et lille klap igen. Supplér evt. med din højre hånd, der du har sluppet personens hånd, og giv et lille klap på personens venstre kind og tag derefter fat i personens skuldre med begge hænder.

80. Bryde overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.

81. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortæller en sjov historie), skal man demonstrativt begynde at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kørende på en gang.

82. Sige ”og det fortæller du mig fordi…?”, når nogle fortæller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.

83. Sige ja til ting man kun hører med et halvt øre, og derefter lade som ingenting og svare noget andet, hvis man bliver konfronteret med det.

84. Kræve dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortæller om en fed oplevelse.

85. Lade folk tale så længe til dig, uden at give dem respons, at de bliver nødt til at stoppe sig selv og spørge dig, om du hører efter, hvortil du svarer ”nå, er det mig, du har talt til hele tiden?”.

86. Gestikulere så meget, at man en gang i mellem rammer folk med sine arme, når man taler.

87. Give signalement af folk.

88. Hvis en person fortæller fagligt eller deltaljeret om noget, eks.: ”En ribbensteg vejer vel ca. 2,5 kg”, skal man svare, ”hvis jeg ville vide det, var jeg nok blevet slagter”.

89. Konsekvent time sin indgang ad døre med andres, således at man går ind ad døren skulder mod skulder og at døren derved pludselig er for smal.

90. Aldrig lade folk gå ud, før man selv går ind, og konsekvent gå op ad trapper uden at tage hensyn til at andre er på vej ned.

91. Hvis folk spørger, om man kan låne dem penge eller lægge ud, skal man svare ”ligner jeg en bank?”.

92. Når man snakker sammen i en forsamling af ca. tre, hvor den tredje evt. er en smule udenforstående, skal man for så vidt muligt lade som om, at det er en fortrolig samtale vedkommende deltager i helt ekstraordinært. Dette kan understreges ved jævnligt at vende sig mod personen og sige kort og præcist ”du skal ikke lige sige det her (til nogen)”.

93. Erstatte almindelige ord med en fløjtelyd: ”Skal du med ud og ha’ en *fløjtelyd*” eller ”gider du lige at række mig *fløjtelyd*?”.

94. Sige ”kan jeg hjælpe dig med noget?”, hvis man vurderer, at en fremmed person har kigget på en i over fem sekunder.

95. Afbryde folk der skal til at fortælle en historie, som man selv indgår i, og sige ”der er ikke nogen historie”, som om personen helst ikke må sige mere.

96. Stille folk et spørgsmål og når de svarer sige, ”så det var dit svar eller hvad?”.

97. Hvis en person siger klart ja til et spørgsmål, skal man svare ”du trækker lidt på det?” eller ”er du sikker? Vi kan godt lave det om”.

98. Når tre mand sidder rundt om et bord, og ingen siger noget, skal man læne sig langsomt ind over bordet, som om man skal til at sige noget, for at bryde tavsheden, men så lade være og længe sig langsomt tilbage igen.

99. En gut spørger, om du ville række ham hans telefon (eller noget andet, der tilhører ham), du rækker den til ham, men trækker den tilbage og kigger ham alvorligt i øjnene, som om han lige skal passe lidt på, hvorefter du giver ham den helt.

100. Indflette ordet tværtimod så ofte som muligt.

101. Opføre sig helt anderledes end man plejer, og så spørge om man kan bære det, idet man bliver konfronteret med det.

102. Sige ”hvem er jeg nu?” og lade som om, man imiterer nogen. Folk kan formentlig ikke gætte det, hvorfor man så bare kan finde på hvem man er undervejs.

103. Grine mens man siger noget ligegyldigt, evt. praktisk: ”Vil du række lige række mig mit glas”, som om man skal til at fortælle noget ekstremt morsomt.

104. Formulere spørgsmål aggressivt: ”Vil du have en kop kaffe eller vil du ikke have en kop kaffe?!”.

105. Sige ”får du det hele med”, hvis man fornemmer at folk kigger.

106. Stille folk spørgsmål, afvente svar og så spørge igen, nu med et ”ja eller nej” til sidst: ”Har du husket dine nøgler?” – ”Ja” – ”Har du husket dine nøgler, ja eller nej?!”.

107. Med vilje tabe diskussioner, og hvis man tager emnet op igen senere, påstå, at man selv argumenterede for det modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion: ”Det var sgu da det, jeg sagde!”.

108. Sige ”øjeblik, så skal jeg være der”, hvis folk forsøger at komme i kontakt med dig.

109. Klappe folk på armen med bagsiden af hånden, som om man vil sige noget til dem, men så begynde at tale til en anden.

110. Sige ”jeg keder mig, jeg synes vi skal gå” så snart man har fundet sig til rette et sted, man har aftalt at mødes.

111. Stille folk man ikke kender ligegyldige spørgsmål: ”Hvornår var det nu, du havde fødselsdag?”.

112. Trække sine undskyldninger tilbage imens man giver dem, hvis man opdager, at personen man undskylder til finder undskyldningen berettiget.

113. Spille folk ud mod hinanden i diskussioner og så gå.

114. Skubbe tungen frem bag tænderne, så den er synlig, når man smiler.

115. Sige ”så er det faktisk heller ikke sjovere”, hvis man vurderer, at folk griner et øjeblik for længe.

116. Have mere ekstraudstyr.

117. Sige ”ja, ja”, når folk præsenterer sig.

118. Reagere voldsomt på folks historier, som om det er et vanvittigt sammentræf, der netop passer på noget, man også selv har oplevet.

119. Sige ”for det første” uden at sige ”for det andet”.

120. Antage at det folk fortæller, er en joke.

121. Kigge meget længe på folk, når man har leveret en pointe. Så længe, at de lige når at studse over det.

122. Sige ”optager du den her samtale”, hvis man vurderer, at en person stiller et mistænkeligt spørgsmål.

123. Smile helt vildt og sige ”er det rigtigt?”, når folk fortæller om hverdagsagtige ting.

124. Bestille ting for andre uden at spørge dem, og så regne med, at de selv betaler, eks. mad, drinks, taxa mm.

125. Rage uklar med folk.

126. Stille folk spørgsmål som det ikke er i orden at svare nej til, fx ”der er pisse god stemning, synes du ikke det?”.

127. Have en plan B.

128. Ridse en åbenlyst god situation op for folk og derefter spørge intenst, ”hvordan lyder det?” – folk kan kun svare positivt.

129. Hvis der er mange til stede og folk sidder og snakker med hinanden på kryds og tværs, og man fortæller en fed joke til én person i gruppen, skal man hurtigt vende sig mod resten og sige ”hørte I hvad jeg sagde?”, og derefter vente lidt, for så at spørge en af de andre mere personligt, ”hørte du hvad jeg sagde, Lars?”.

130. Antage at folk kender dine rutiner: ”Skal du med i aften?” – ”Nej, det er jo tirsdag”.

131. Hvis folk fortæller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, som de gør eller har gjort, skal man svare, ”så det I gør er faktisk bare…?”, som om det er latterligt simpelt.

132. Skifte toneleje og stemme midt i en sætning og lade som om man imitere nogen, men stadig sige noget man mener, så folk vil spørge forvirret, ”er det noget du siger nu eller…?”.

133. Være sygt naiv.

134. Få en person, der lige har sagt noget sjovt til at fremstå som normalt usjov ved at spørge, som om man ikke helt hørte hvad personen sagde: ”sagde du det?”.

135. Hvis en person har lidt travlt og spørger hvad klokken er, skal man svare ”slap nu af mand, den er ingenting”.

136. Få aftenkaffen galt i halsen.

137. Hvis man står midt i en seriøs samtale, evt. hvor man får skældud, skal man begynde at grine, ”fordi man kom til at tænke på noget andet”, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.

138. Sige ”og hold nu fast…” inden man siger noget banebrydende.

139. Lyve for folk mens der er andre til stede, som kender sandheden.

140. Indikere, at folk ikke har fået det optimale ud af din pointe ved konstant at sige, ”for lige at vende tilbage…”.

141. Springe så mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og derefter konfrontere dem med vendinger som, ”du står ikke og siger, at jeg lyver vel?”. I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at bruge vendingerne ”du står ikke og siger…” eller ”du sidder ikke og siger…”.

142. Smile til folk uden at smile med øjnene.

143. Sige ”ikke?” efter handlinger frem for efter ytringer, fx hælde kaffe op til sin sidemand, se ham i øjnene og så sige ”ikke?” bagefter.

144. Spørge folk, om de ikke lige vil være med til at have en snak under fire øjne.

145. Henvende sig til andre ved at stille sig selv spørgsmål, som man naturligvis kun selv kan svare på: ”Om det har været en lang dag i dag? Ja, det har det godt nok”.

146. Give folk deadlines.

147. Lægge op til, at det en person siger, bestemt ikke er den eneste måde at sige tingene på, men uden at følge den helt til dørs: ”Ja, det er der jo nogle, der vil mene, mens der jo selvfølgelig også er nogle, der vil mene noget andet”.

148. Hvis man hører folk grine midt i en samtale, som man ikke selv deltager i, skal man grine med.

149. Tage det som en oplevelse.

150. Gøre eller sige noget foran en person, men uden direkte at henvende sig til vedkommende, og derefter sige, ”jeg ved godt, hvad du tænker”.

151. Sige ”pænt goddag”.

152. Lægge op til dårlig stemning på andres vegne: ”Uha, det bliver Kasper ikke glad for at høre” eller ”det skal du nok ikke fortælle Lars”.

153. Antyde at folk overdriver, når de fx siger, at d har travlt eller har ondt et sted: ”Jamen hvor travlt har du?” eller ”hvor ondt gør det lige?”.

154. Være hurtig til at tage andres parti, når en ven fortæller ting som ”Lars siger, at jeg er nærig”, hvortil man så skal svare, ”jamen, er du ikke også det?”.

155. Komme ind i forsamlinger med et ansigtsudtryk, der er svært at aflæse og måske endda lægger op til, at man er sur eller at der er sket noget alvorligt, og så pludselig fortælle en joke og/eller bryde ud i latter.

156. Sige ”alligevel” efter sætninger og dermed antyde, at der er sket en ændring, også selv der ikke er: ”Jeg regner med at komme i aften alligevel”.

157. Antyde at man ikke har særlig høje tanker om folk, fx ”har du læst Proust?”, og inden folk kan nå at svare, skal man følge op med ”nej, det regnede jeg heller ikke med”.

158. Være ude med riven.

159. Stille folk spørgsmål vedrørende deres plan med livet og uanset hvad de svarer, få det til at lyde uambitiøst ved gentagne gange at følge op med et ”og hver mere?”, ”og hvad så bagefter?” og ”OK, men det er vel kun midlertidigt så?”.

160. Kritisere folk og komplimentere dem på samme tid, fx hvis en kammerat har fået ny skjort: ”Den er rigtig flot. Sådan en havde jeg også i 2010”.

161. Svare ”begge dele” til spørgsmål, der lægger op 100 % op til, at man ikke kan begge dele.

162. Have et ”hvad-foregår-der-her”-ansigtsudtryk.

163. Få folks drømme til at virke vanvittigt urealistiske. Fx hvis en person kommer med idéer til hus og have: ”Kunne det ikke være fedt, hvis der var en dør her?”, hvortil man så skal svare, ”nå jo, men kunne det ikke også være fedt, hvis jeg havde en helikopterlandingsplads på mit tag?”.

164. Være hurtig til at afskrive en situation eller et udsagn som grotesk, absurd eller på anden måde fuldstændig urimeligt.

165. Sige ”det synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til” i tilfælde, hvor der åbenlyst er en grund.

166. Sige ”så det du prøver at sige er”, og så sige noget, som personen tydeligvis ikke prøver at sige.

167. Spørge folk om man må låne deres ting eller om de vil hjælpe med noget ”bare lige fem minutter”, for at indikere, at det ikke tager særlig lang tid – også i tilfælde, hvor det vil være grotesk, at det tager fem minutter: ”Må jeg låne din bil til at køre til lufthavnen? – bare lige frem minutter” eller ”må jeg smage din cola? – bare lige fem minutter”.

168. Kritisere folk på måden, de gør ting på: ”Hvad er det for en måde, du kommer anstigende på?” eller ”hvorfor sidder du og råber”, selvom de absolut ikke gør det.

169. Spille overrasket – gerne i overdrevet grad, fx måbe med vilje.

170. Lægge særligt tryk på udvalgte ord i sætninger, selvom det ikke nødvendigvis gavner forståelsen eller giver mening på anden måde, fx ”hvor mange mennesker var der til festen?” eller ”skal du have noget i din kaffe?”.

171. Undskylde uacceptabel adfærd med vendinger som ”jeg eksperimenterer bare”.

172. Lave fuldstændig utilsvarende sammenligninger.

173. Sige ”jeg skulle bare se om du var vågen”, hvis man laver fuldstændig uoprettelige fejl.

174. Bede om hjælp på en vred og krævende måde: ”Så prøv da at hjælpe mig!”.

175. Gentagne gange bruge vendingen ”som sagt”, og dermed indikere, at alt man siger er gentagelser og at personen, man taler til efterhånden burde have forstået det.

176. Hvis folk udtaler sig om noget, man slev mener, at man burde vide mest om, skal man sige ”ja, det må du jo vide alt om”.

177. Påstå at man ikke kan huske helt almindelige hverdagsbegivenheder.

178. Med vilje skabe tvivl om hvis tur det er, når man står i en kø.

179. Nøjes med at sige én ting, og så sige ”det sidste jeg sagde var bare for sjov”.

180. Udbryde ”eller hvad?” uden at have sagt noget forinden.

181. Bevidst holde øh-pauser i sætninger, hvor de efterfølgende ord er åbenlyse: ”Sådan… øh… er det” eller ”det er det samme og det samme og øh… det samme”.

182. Sige ”ja, det er sjovt” i stedet for at grine af folks jokes.

183. Lave sætningskonstruktioner med mange bindestreger i både skrift og tale, fx ”en-lige-ved-og-næsten-situation” eller ”her-kommer-jeg-mentalitet”.

184. Have her-kommer-jeg-mentalitet.

185. Smile til folk, når man får øjenkontakt, men så pludselig lave et seriøst (næsten vredt) ansigtsudtryk mens man fortsat fastholder blikket.

186. Fortælle dårlige nyheder på en vildt positiv måde.

187. Antage at folk er kærester, når de tydeligvis er søskende eller søskende, når de tydeligvis er kærester. Kan også bruges med andre familiekombinationer.

188. Sige ”så er jeg den der er skredet” og forlade ubehagelige samtaler, som om man med er i en sitcom.

189. Hvis folk siger, at de kommer tilbage om 15-20 minutter, skal man sige ”går du på toilettet?”.

190. Tage småting folk tidligere har sagt under fire øjne op i et større forum.

191. Rode i folks lommer.

192. Sige ”det kan du sagtens komme og sige”, når folk fortæller alverdens ting.

193. Beskylde folk for ikke tage alverdens småting seriøst.

194. Putte mad i munden mens man griner.

195. Påbegynde sætninger der har en åbenlyst pointe, men så tage vildt lang tid om at komme frem til den.

196. Sige ”der kan man bare se” til udsagn, som klart kræver en større reaktion.

197. Markere sin uenighed med sætninger som ”det ved jeg ikke, om jeg er enig i” eller ”det ved ikke, om jeg synes der er”.

198. Sige ”jeg har set dig”, hvis man fornemmer, at folk vil i kontakt med dig.

199. Insistere på, at noget ikke er som det plejer.

200. Stille et spørgsmål og derefter sige, ”det var ikke det jeg spurgte om”, hvis vedkommende svarer bare en anelse utilfredsstillende.

201. Stille et spørgsmål og følge op med ”lad mig gætte”, inden personen når at svare.

202. Sige ”du skal have en medalje”, hvis folk fortæller om noget de har udrettet.

203. Inkludere andre i sin uvidenhed: ”Det kan vi slet ikke forstå”.

204. Reagere som om alt er en konkurrence, fx hvis folk spørger ind til en film, man ikke har set: ”Nej, men så har jeg til gengæld set…”, og så begynde at opremse en masse andre titler og evt. følge op med ”… som du formentlig ikke har set”.

205. Citere folk for at have sagt ligegyldige ting.

206. Konstant forholde sig til, om andre mennesker kigger: ”Kigger han ikke mærkeligt på mig, ham der?”.

207. Sige noget forkert og så reagere på en eventuel rettelse ved at sige det samme igen: ”Poul Bondegaard” – rettelse: ”Poul Bundgaard” ­­– “Ja ja, Poul Bondegaard”.

208. Antyde at man har en aftale med folk, som de ikke er opmærksom på, hvis man møder dem på farten: ”Vi ses jo senere”.

209. Bide sig selv i læben, når man har sagt noget fedt.

210. Sige ”hvad har jeg lige sagt?!” efter man har haft ordet i lang tid, som om man er kørt alt for langt ud ad et sidespor eller har talt over sig.

211. Aftale med folk at mødes steder, som man normalt aldrig kommer eller som hverken er bekvemt for en selv eller personen man mødes med.

212. Give tegn til folk uden at kigge på dem, fx pege på kaffen uden at forklare nærmere.

213. Skænke op til folk, der på intet tidspunkt har givet udtryk for, at de vil have mere og så sige, ”sagde du ikke, at du ville have mere?”.

214. Insistere aggressivt på at få bekræftelse fra folk, der allerede har erklæret sig enige.

215. Sige ”du blev lidt stille, da jeg sagde det der før”, som om man har bragt noget ubehageligt eller uvedkommende op for folk, selvom de reagerede helt normalt i første omgang.

216. Sige ”det skal nok blive til noget” til arrangementer eller ting, som der umiddelbart ingen grund er til ikke skulle blive til noget, og således skabe usikkerhed om, om det overhovedet bliver til noget.

217. Undvige berøringer, men så være helt OK med det lige bagefter.

218. Insistere på, at det man siger er en joke, selvom folk har forstået det og griner af den.

219. Lade som om man bliver forskrækket, når folk kommer tæt på.

220. Demonstrativt kigge væk, hvis man mister interessen i en samtale.

221. Sige ”du får også lige den her”, hvis man giver hånd til nogle, som man ikke har hilst på før eller hvis man giver et knus til nogle, som man er i tvivl om, om man er på knus med.

222. Spørge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.

223. Sige ”hvem er du?”, hvis en ven har en person med som man ikke kender, inden vedkommende overhovedet kan nå at blive præsenteret.

224. Vinke folk nærmere og så reagere, som om det er mærkeligt at de kommer tættere på.

225. Sige ”en ad gangen”, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig på samme tid.

226. Blive ved med fastholde et håndtryk med én person, selvom man er begyndt at hilse på og snakke med andre tilstedeværende.

227. Lade som om, at andre mennesker ikke kender de personer man omgås, eks.: hvis en kammerat spørger, ”hvem skal du i biografen med?”, svarer man ”en der hedder Peter”, selvom man udmærket godt ved, at kammeraten godt kender Peter.

228. Gå fra mindre selskaber uden at sige farvel, fx rejse sig fra et middagsselskab, som om man skal på toilettet, og så bare gå uden at sige det til nogen og tilmed lade som ingenting, hvis man bliver konfronteret med det den næste gang man ser folk fra selskabet.

229. Sige ”nå, hvor kom vi fra” uden grund.

230. Sige god weekend til folk, selvom det er tirsdag.