streger

Kantstenene viser vej
over gader, gyder og blinkende menneskesvaj.

Hvide streger viser ej vej,
blod ned ad hånden, svingende øjne og en erindring om dig.

Uden anelse, står du dér,
elsket af mig, mere end du ser.

Inden blikkende mødes, falder jeg,
over vejen, gennem ruden, halvt flad, død, kedeligt og bleg.

Skuende, tror jeg,
går du din vej. Gennem brud, løfter og et euforisk ‘nej’..

- RvR (Maj 2014, xn–9we)