smiders

Betragtelse

Jeg elsker at se dig ryge
Jeg elsker at se den måde du laver ghost på
Jeg elsker at se den måde du tager lange hvæs på
Jeg elsker at se den måde du smider cigaretten når du færdig

Jeg elsker at se den måde du ryster på når du fryser
Jeg elsker at se den måde dit ben vipper op og ned på
Jeg elsker at se den måde du altid har jakken halvt åben trods du fryser

Jeg elsker at mærke den måde dine hænder kører rundt på min ryg som en sindsyg når vi kysser
Jeg elsker at mærke dine hænder på mig
Jeg elsker når vi kysser og du giver mig et lille klem på låret

Jeg elsker at uanset hvor tæt vi er så presser du mig altid tættere
Jeg elsker når du trækker læberne fra mine for at give mig et kys på kinden
Jeg elsker når du lader mig gemme mit hoved i det lille hak mellem skulder og hals, efter vores læber trækkes fra hinanden, men aldrig vores kroppe

anonymous asked:

guns and ships på dansk (det er hamilton, find den på yt)

MY BUDDY JEG HAR DIG!

Jeg tager denne hest ved tøjlerne, gør rødfrakker rødere med blodpletter

Og jeg kommer aldrig til at stoppe indtil jeg
smider og brænder dem op og spreder deres rester

Se mig engagere dem, flygte fra dem, gør dem vredere

Jeg tager til Frankrig for flere penge

Jeg kommer tilbage med flere våben 

og skibe

Hver eneste gang jeg er support i forbindelse med en danskaflevering i gymnasiet, bliver jeg mindet om hvor glad jeg er for selv at være sluppet for det fag under de rammer. Der findes helt sikkert massevis af dygtige dansklærere og fin og spændende undervisning på det punkt ude omkring på mange af gymnasierne også, det er slet ikke det, men hvor er det altså bare i vidt omfang en bedrøvelig illustration af alt hvad der er galt i uddannelsessystemet, når man hører om og ser hvad de fleste dansktimer i gymnasiet går med, og hvad folk bliver sat til som hjemmearbejde.

Vi har tonsvis af unge, der egentlig elsker at lære, elsker at blive klogere, og er nysgerrige og åbensindede og bare fucking klar, og så smider vi det hele på gulvet igen ved at kvæle alle former for kreativitet og nysgerrighed og levende læring. I stedet for at fodre DE ting tvinger man al tænkning ned i kasser og bruger oceaner af tid på dybt ligegyldig begrebsgymnastik, som langt hovedparten af eleverne alligevel aldrig nogensinde kommer til at finde nogen anvendelse af ude i virkelighedens verden - medmindre man da selv skal læse dansk på universitetet senere hen, eller gerne vil være litteraturanmelder eller lignende.

I stedet for at belønne originale tanker og ideer, handler det i vidt omfang bare om at gætte hvad læreren tænker og gerne vil have - det er selvfølgelig også et fænomen indenfor andre fag, men det er nok ekstra slemt i dansk. Og des mere prætentiøst det er (er det prætentiøst at bruge begrebet prætentiøst? Det er det måske lidt, hmm), des bedre. Til tider virker det nærmest til, at det er sekundært hvad man egentlig siger, så længe man kan få det til at lyde danskfagligt og wannabe-akademisk: “Ihukommende den psykosocialrealistiske tendens i den postmoderne absurdstrukturalisme, finder jeg det aldeles plausibelt, at in medias res er deus ex machina fordi min røv er lavet af grøn ost. Dette er en klart tegn på, at vi her ser et femfodet daktylisk vers med stærk påvirkning fra senromantikkens kontrære maksimer.” Sikkert 12-tal lige der!

Undskyld, rant over