skyld

You go girl

Og det gør du også, når han køber dig en drink, men du ikke giver ham det kys for det, som han forventer.
You go girl, for du skal nyde den gratis cocktail, uden at skylde ham noget.
Jeg vil faktisk helst ikke have, at mænd køber mig drinks, for jeg føler dermed at de inddirekte køber mig. Og jeg kan ikke købes, og det er uanset om jeg har low-cut udskæring eller turtleneck på.
You go girl, når han følger dig hjem, uden du bad om det, og du så siger nej, når han tigger om at komme med indenfor.
Det er forresten også helt okay at vende alene hjem. Det er okay at købe sine egne drinks, og det er også okay ikke at være til fancy daquiris, men bare en god gammeldags bajer.
You go girl, om du drikker Tuborg eller Carlsberg. Ingen skam i at drikke Smirnoff Ice eller pink Mokai, Somersby er også helt okay. Det samme gælder dyr vin, rødvin, hvidvin, papvin - Cruzares eller Cava, og vand, saft eller juice.
You go girl, om du er rutineret i at tage shots, eller kan lide at straffe dansegulvet uden alkohol i blodet. Store fjollede armbevægelser eller sexede slut-drops, det er din krop, gør med den hvad du har lyst til.
You go girl, uanset om du kysser med 0 eller 10 på en aften. Om du leder efter scorings potentiale i baren, eller venindemateriale på pigetoilettet.

You go girl, og det gør du ligemeget hvad andre folk synes om dig, for du er din egen. Fuck normer, fuck idealer, du er fucking fantastisk

Undskyld mor

Undskyld for at forsømme den krop du gav mig.
Undskyld for at blande piller og alkohol alt alt for tit.
Undskyld at jeg hader mig selv.
Undskyld mor, det er ikke din skyld. Undskyld for de utallige ture på hospitalet mor.
Undskyld at jeg prøvede at tage mit eget liv.
Undskyld at jeg er så egoistisk.
Undskyld for alting mor.
Undskyld at jeg har forvoldt dig så meget smerte mor.
Undskyld for alle de søvnløse nætter mor.
Undskyld at du har været nød til at trøste mine søskende endeløse gange, fordi JEG ikke bare kan være glad for livet. Undskyld at jeg blev født. Undskyld.

hvor er det forfærdeligt, at den skulder man altid har haft grædt ud over, ikke er tilgængelig i den værste periode. udelukkende fordi, at den skulder, er skyld i tårnene.

Nummer 277 på min mandehadeliste

Mænd som efter sex, postulere, at grunden til den tidlige udløsning, skyldes at det har været lang tid siden sidst.
Bitch nej, du kom så tidligt, fordi at min fisse er Gud og du blev velsignet.

Der er det der med, at folk altid synes det er underligt at høre sin stemme på video/lydoptagelser. På grund af, at lydenergien vibrerer igennem kraniet oplever vi typisk vores stemme som værende lidt dybere/anderledes end den egentlig er, og derfor kan man opleve sin stemme som værende en helt anden, når man hører sig selv udefra.
Jeg har lige skulle lave en videooptagelse af mig selv i forbindelse med et af mine fag på universitetet, og jeg blev enormt positivt overrasket, da jeg så optagelsen igennem. Min stemme lyder… virkelig behagelig???? Jeg tror det skyldes, at jeg er transitioneret et stykke efter afslutningen af min teenage-periode, hvor kroppen stadig vokser og ændrer sig, og jeg derfor har nået at danne mig en fast fornemmelse af, hvordan jeg lyder og ser ud. Min krop har ændret sig SÅ meget i løbet af det år jeg har været på hormoner, og på mange måder kan man sige, at min pubertet nr. 2 har foregået/foregår i rasende fart, så mit sind har slet ikke nået at følge med. Det der med at være på hormoner har generelt været en meget blandet pose, og jeg har også skulle sørge over som ikke længere er der, men som jeg har måttet affinde mig med for at overleve i sidste ende. Min stemme er uden tvivl noget af det, som har givet mig allermest dysfori.  I løbet af mit liv har jeg fantaseret meget om, hvordan jeg ville se ud og hvordan jeg ville være i en utopisk verden, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville komme til at se ud mit indre billede af mig selv. So much gender euphoria!!!

Du er godt nok en skør kugle, men jeg er ellevild med det. Så bliv da for Guds og min skyld ved med at være dig selv, for jeg kan ikke andet end at elske din person, når masken er røget af og dit sande ansigt viser sig

Vi var to matchende ar; de samme udvekslende linjer i den selvsamme film - vores spillefilm. Vi var den yndlingssang, som vi begge sang med på i synkroni, imens vores stemmebånds rungen flyttede bjerge og ledte vores fantasi til det fredsfyldte Himalaya, hvor din og min sjæl kunne lege frit sammen i ro og mag. Var. Vi var engang et os. Men os blev til vi; og vi blev til dig; og dig blev til mig; og du og jeg blev til - hvem? Alting endte i kaos og larm; et virvar af modstridende følelser, der viklede sig rundt om hinanden og dannede knuder på luftrøret. En krig, hvor alle knep gjaldt, om hvem der var skyld i hvad; hvem der hurtigst kom videre; hvem der hurtigst kunne glemme; hvem der, med korteste intervaller, kunne dyrke sex med flest; hvem der var mest ligeglad; hvem der gav op på hvem; og hvem der først fik nok. Men nu har støvet lagt sig, kanonerne er løbet tør for krudt, blodet er blevet udgydet og der står kun ét mørbanket spørgsmål tilbage på slagmarken. Vil du stille dig tilfreds med at falde i søvn i skyggesløret af den forkerte hver evig eneste nat? Indtil det ikke længere er nok; indtil drengene fra byen, du tager med hjem, ikke er nok; indtil deres omfavnelse ikke længere gør dig tryg, men kun maser dig ned i fjedrene af sengen; indtil deres kroppe ikke varmer dig, men blot fylder dit hjerte med kold, overflødig luft, der til sidst springer i luften af overbelastning; indtil fatamorganaet af det rigtige begynder at se forkert ud; indtil facaden ikke længere holder stik, men langsomt går i opløsning og efterhånden svinder hen; indtil deres tilstedeværelse bare får dig til at føle dig endnu mere ensom. Mutters alene siddende på dit værelse med dine sprukne læber pakket rundt om en smøg, der ikke længere lader til at dulme både hoved- og hjertepinen og lede tankerne et andet sted hen; væk fra alle minderne om ham, der engang kunne kategoriseres som værende “the one and only”, men pludseligt og uventet endte med at være “the one out of many”. Du ser mig stadigvæk i sort og hvid; som et fotografi af en anden løgn; et andet liv, der aldrig blev født. Men bringer du farverige nuancer til billedet, kan du se, at der ikke er så meget at frygte, som du tror. Jeg ville hellere starte fra bunden af igen og bygge et robust hjem end at leve i et faldefærdigt hus af gamblende kort, hvor væggene bliver blæst væk af vinden og taget falder ned over hovedet på os, og vi er endnu ikke vågnet op fra mareridtet, vi håbløst prøver at flygte fra, så vi ender med at blive knust og dø af kvæstelser; væk og borte og aldrig mere igen. Nej, jeg vil holde fast på dig som om, at jeg aldrig ville kunne lade dig gå. Du kan sige og ikke sige, hvad du vil sige; sige hvad du aldrig viser eller mener - men lad os være ærlige og sige, hvad vi allerede ved. Din sjæl hører til her. Det er ikke, fordi jeg ikke kunne tyde det, da jeg følte skriftsproget, der dannede sig i din hånd ved berøring. Dit bål er slukket, og jeg er den eneste i en miles omkreds, der ved, hvordan man tænder det på ny. Og husk på. Når man først har lært at tænde et bål, sidder det i kroppen - og så glemmer man det aldrig. Vi fik det bedste og værste ud af os; men udryddede det bedste, da livets strabadser og turbulente flyveture til ukendte destinationer tvang os til det. Vi blev til en tumult af ung kærlighed og forvirrende teenage-hormoner. Men jeg ved, at vi stadigvæk holder hinanden varme, selv uden fysisk nærvær, når vores tanker spadserer ud i små tråde og ender med at væve hinanden. For jeg ved, at du stadigvæk kigger ud fra dit værelse om aftenen og håber på, at jeg kommer valtrende med øjnene sigtende efter dit vindue; at du valgte fransk som sprogfag i gymnasiet, fordi du syntes, det var så hyggeligt, da jeg sagde je t'aime eller kaldte dig for mon monde med min gebrokne accent. Jeg ved også, at du stadig finder mig i de sange, vi lå og lyttede til, da vi dovnede den af og legede under lagner hele dagen på dit værelse. Ja, faktisk de fleste af ugens dage. Og midt i dette opkast af tankemylder, står jeg på stationen og overvejer at tage hjem til dig, selvom jeg nok øjeblikkeligt ville blive skudt koldblodigt ned af din forpulede far som en uagtsom ræv til jagtsæsonen. Men hold kæft, hvor ville det være en smuk måde at dø på.

anonymous asked:

jeg og nogle veninder overvejer at starte på solrød gymnasium pga. du går der. men er det overhovedet godt? vi starter nok alligevel. det kunne bare være lækkert at vide. ser dig forresten hver dag på køge st. hvordan kan man være så slidt men så så fucking læks ud? like... vi savler allessammen over dig på vores skole, hihi

Ej. Lad være med at starte på et gymnasium udelukkende på grund af mig. Undskyld, men det er fandeme for dumt. Det kan jeg forsikre jer om, at I intet får ud af. Og køl lige ned omkring hele den her glorificering. Det er altså ret overdrevet. Og jeg kan næsten gætte, hvilken skole du går på nu. Bare lad være. For jeres egen skyld. Find noget andet at beskæftige jer med, for det her er virkelig mærkeligt. Held og lykke med at finde et nyt gymnasium

Vi er til en lille privatfest i et hus 1 minut på cykel fra min lejlighed. Vi danser sammen på stuegulvet til Ulige Numre, som er hans absolutte, danske yndlingsband. Hans bedste veninde råber noget i nærheden af “Hvad fanden laver I?” efter os, men vi ignorerer hende. Vi danser så tæt, at jeg kan dufte, at de bruger skyllemiddel hjemme hos ham. Jeg kigger ind i hans brune øjne, og hans læber presser sig blødt, men beslutsomt mod mine. Det må være vodkaens skyld, at det kilder sådan, tænker jeg. Ingen registrerer det. Jeg tænker længe, at jeg er den eneste af os to, der husker det og holder det for mig selv. To nætter senere vågner jeg klokken 04 og ser, at han akkurat lige har drunk snappet mig om, at han hører Ulige Numre. Jeg undrer mig over at være vågnet, lige da han skrev og prøver at tillægge det hele en dybere mening. Jeg falder først i søvn halvanden time senere, da jeg begynder at skrive om mine forskellige kys:

Vi står i mine forældres indkørsel og kysser farvel. Hvert kys smager af et mere. Jeg siger til ham: “Det er egentlig underligt, at man kan være forelsket og deprimeret samme tid” og citerer senere mig selv på Tumblr. Vi kysser på hinanden 3 år i træk.

Vi er i køkkenet i lejligheden og driller hinanden, mens vi vasker op. Han angriber mig med opvaskevand på hænderne. Jeg vender ham ryggen og får ansigtet ind mod køkkenvinduet. Det er vinter og sort udenfor, så vinduet fungerer som spejl. Han står bag mig med hænderne om mig og masserer opvaskevand ind i ansigtet på mig, mens jeg hysterisk skriger af grin som et lille barn. Da jeg vender mig om, kysser vi.

Vi forlader diskoteket med hver vores meget pinke drink og går om bag et supermarked, hvor jeg stiller mig på et par paller, så vi får samme højde. Han er forelsket i mig. Jeg er ikke forelsket i ham. Det ved vi begge, men alligevel kysser han mig meget prøvende. Jeg nyder opmærksomheden. Han nyder at nøjes med.

Et halvt år senere møder jeg ham igen i byen. Jeg er blevet single. Jeg har drunktextet ham bare for at få min eks på afstand. Han er stadig forelsket i mig og tager ned til diskoteket og står i kulden uden jakke på i december måned. Han har hættetrøje på. Han tigger mig om, at vi tager hjem til ham og ser film sammen. Af medlidenhed kysser jeg ham farvel, tager ind på diskoteket igen, lover ham at komme hjem til ham efter byturen, men kontakter ham aldrig igen og ignorerer hans mange beskeder.

Det er året, hvor jeg skal konfirmeres. Vi sover sammen for første gang. Han er venner med min lillebror, som sover på en madras på gulvet ved siden af os. Vi har set Ulvepigen Tinke, og introen afspiller igen og igen på skærmen. Vi kysser til klokken halv seks om morgenen. Det kilder i skridtet for første gang.

Han er mørkhåret og er rejst en time med tog for at se mig. Han er sulten, og han køber pølsehorn på tanken. Han er den første til at sætte læberne på mine bryster. Han har fyldige læber, og vi kysser foran mine forældre i stuen. Det er langdistance. Det er uofficielt. Vi taler i telefon sammen til klokken 01 mange hverdagsnætter, og jeg giver mine forældre en telefonregning på over 500 kr og får konfiskeret min telefon.

Vi tager hjem sammen efter en gymnasiefest efter at have besøgt den lokale “yallahbutik” Han køber en meatlover-pizza, jeg en vegansk falafel. Intet harmonerer. Vi kysser. Vi knepper. Han fortæller mig, at han har drukket 8 Breezers. Jeg husker ikke så meget andet.

Han var min bedste ven gennem hele folkeskolen, og vi boede med kun ét hus imellem os. Vi har fået mange timer til at gå med at spille hockey på asfalten og at følges til og fra skole. Det er den afsluttende fest i 9.klasse. Jeg har kæreste på, men vi kysser hinanden venskabeligt.

Det er de mindre klasser i folkeskolen. Han er min første forelskelse. Han er klassens mest populære dreng. Han går altid en kæmpe omvej hjemad efter skole for at følge mig hjem, hvor vi kysser farvel. Vi holder i hånd i klasseværelset, da vi ser High School Musical med vores musiklærer, Lisbeth. Vi er lige forelskede, og jeg skriver kærestebreve til ham på Diddl-papir, men han forelsker sig i min bedste veninde.

Mine forældre kan ikke lide ham. Vi er kærester og mødes mest i ungdomsklubben på hverdagsaftener. Vi holder i hånd, og her lærer jeg, at jeg bedre kan lide at holde i hånd end at kysse. Når klokken er 21, skal jeg hjem. Jeg har togskinner. Vi kysser med tungerne i garderoben hver gang. Jeg kan ikke lide det, for der er altid publikum på. Jeg kommer altid for sent hjem. Mine forældre bliver altid sure.

Vi er til klassefest, og det er højsommer. Vi bruger det meste af natten afsides fra de andre til festen - nemlig udenfor, hvor vi blandt andet springer halvnøgne i et kæmpestort badebassin med drengene. Vi er gode veninder. Vi er pissefulde. Vi twerker med bukserne nede om anklerne. Drengene elsker os.

Vi skriver sammen på MSN. Der er diskolys i svømmehallen nogle fredage. Vi mødes dér. I al hemmelighed holder vi i hånd under boblerne med vores rynkede klorvandsfingre. Vores venner opdager det. Vi er ligeglade. Jeg ved, vi kommer til at kysse og panikker over, hvor jeg skal gøre af mit tyggegummi. Jeg enten sluger det eller spytter det ud i vandet.

Det er halvanden måned efter, vi er gået ud af vores 3 år lange parforhold. Vi mødes tilfældigt i byen nytårsnat, hvor du står i baren og deler shots med dine veninder. Vi hilser, tager et shot, og du siger “Den her nytårsaften er godt nok anderledes end de andre” og det lyder på en og samme tid som både noget positivt og negativt. “Ja”, svarer jeg lige så gådefuldt igen. Du tager hårdt fat om mit baghoved, presser mig ind til dig og kysser mig hårdt i panden, inden du forlader baren. Det er det sidste kys, jeg nogensinde får af dig. Det er bedst sådan, siger jeg tre måneder i træk til mig selv og får endelig overbevist mig selv om det.

—  noget om at kysse og blive kysset på, og noget om noget, der kilder i kussen og noget, der slet ikke gør

Vi afbryder meme helvedet for at bringe dem det helvede der lige nu foregår inde på Berlingske’s facebook.

Vi har de sjove kommentarer som den her,

og så har vi de klassiske kommentarer “det er muslimernes skyld!”

Tak Else.