luften

på de dage hvor skyerne hænger mere end de plejer
bygger vi dyneslotte i soveværelset
pakker hinanden ind kropsvarmen ligger mellem lagnerne
en cellemembran
der isolerer alle lyde udefra
fortæller om min barndom fortæller om gyngen i æblehaven
gårdens røde farver de døde katte og gråspurvene
de mange spadestik far var tålmodig
plukkede modne hvede aks solgte bundter af valmuer
som jeg fandt i vejkanten plastikperler
der stødte mod metalstængerne i cykelhjulet når
jeg blev overmandet af det der ikke udspillede sig
i hovedet de voksne kaldte det den virkelige verden
du siger: sid stille! hænderne sitrer stadigvæk
smiler i små stød en slags modreaktion
vi er pludselig så små tænk hvis vi er alene
lader pegefingeren vandre over små skønhedspletter der
er nok til at gengive utallige konstellationer
hvis jeg ku få lov ville jeg bygge nye solsystemer
der hvor huden sprækker en revne i tiden at kravle ned i
minus hvid dragt til ny rumvandring
fylder lungerne for ikke at glemme
hvor tørt uendelighed smager
mellem læberne luften punkterer ordene
det føles tungere at trække vejret
en granitblok der tabes hvor ribbene starter men
ingen sten falder fra hjertet
det er svært at fatte tid aldrig står stille
hjernen fatter det ikke men stilheden gør det
fatter kun tid lineært løber alligevel i cirkler
ansigtets kontur
vi ældes begge under stoffet man kan mærke
det ske mærke hvordan tiden skærer de dybe rynkelinjer
hugger miner i granitten du spænder i kæben
vi får travlt med ikke at have for travlt
tankerne bliver multifunktionelle
det hele snurrer man fræser astmatisk
forsøger at følge den lige linje gennem hele livet
udmattelsen indtræffer på halvvejen
at løbe et maraton formegentlig uden at vide det
fast forward det holder rummet på plads
inden øjeblikket indtræffer
dynamisk stilstand
løber langt og væk og langt væk
løber ind i mig selv måske er det bare dig jeg løber ind i
sandheden ligger som sten på vejen
det er skræmmende enkelt hjernen fatter det ikke
jeg tænker: hvad sker der bag de blå øjne
hvad tænker du på hvorfor er du hér når
der er vigtigere ting at foretage sig hvorfor
ligger vi bare og ligger hvorfor siger du ikke noget!
tankerne er nu ældre end os men vi har ikke rykket
os siden solen smadrede gennem vinduerne og
ruskede liv i lagnerne

dét er de nøgne tanker sprætte dynen op og
drysse dun over maveskindet
en fodgængerovergang for sløve negle

hvorfor kan man ikke have patent på mennesker
man deler tid og rum med

youtube

I’m absolutely in love with Petra Marklund and this song in particular. It’s melancholic and liberating at the same time. There’s a live performance of this which is even better. 

Petra Marklund - Händerna mot himlen

Tror du att du och jag kommer att ses igen?
Tror du att du och jag, har en framtid tillsammans?
Tror du att du och jag kommer att leva länge än?
Det tror inte jag.

Tror du att du och jag kommer att minnas den här kvällen?
Tror du att du och jag kommer att drömma oss tillbaka?
Tror du att vi kommer leva lyckliga i alla våra dar’?
Även om vi aldrig mer ses.

Händerna upp i luften.
Pannan mot baren, nu spränger vi taket.
Hamnar i himlen, där änglarna gråter.
Stan är vaken, allt är förlåtet älskling!
Händerna upp i luften.
Vi ska bli fulla, livet är meningslöst.
Vem bryr sig?
Natten är vacker, du är som natten.
Och jag är en vinnare igen.

Tror du att du och jag kommer att vinna det här racet?
Tror du att du och jag har en chans mot alla andra?
Jag önskar att jag kunde gå på någonting mer än bara känslan,
av att allt redan är försent.

Händerna upp i luften.
Pannan mot baren, nu spränger vi taket.
Hamnar i himlen, där änglarna gråter.
Stan är vaken, allt är förlåtet älskling!
Händerna upp i luften.
Vi ska bli fulla, livet är meningslöst.
Vem bryr sig?
Natten är vacker, du är som natten.
Och jag är en vinnare igen.

Vi har alle hørt om toiletselfies, men som det seje menneske jeg obvs er(host), tager jeg det til et nyt level. Sidder pt 11000 km oppe i luften med wifi…på et wc. Uden makeup og er fysisk blendet. Havde probs med DSB i morges(fuck sporarbejde) og dealede også lige med 7 kg overvægt(typisk mig), som jeg efter lidt ommøblering af min taske fik “sat ned” til 5 kg…og som jeg dernæst med lidt charme og “hundeøjne” ikke skulle betale for. Don’t know why. Men kys til damen bag skranken. Eneste minus pt er, at min telefon er fucked…og jeg savner min familie..og at jeg er træt af at flyve(har også kun 16 time to go hah). Btw serverer Emirates en fucking lækker chokolade-ting med karamel OG så er deres personalefolk VIRKELIG lækre…like…ku’ mand som dame(altså hvad jeg har set af) - sådan da. Kys kys
NB. Mødte en fyr i lufthavnen fra Tinder(som jeg endnu ikke har mødt..) kunne han ikke have fundet mig på et bedre tidspunkt. Men altså. Han skal til LA(R we all going to LA or what??? men er der kun i 3 uger, inden han rejser videre i USA). Btw folk er så søde, når man rejser selv. Virkelig. Snakker med Gud og hvermand. Mit mundtøj er på overarbejde. Selv på WC'et går det ned. Men eyyy, så går tider hurtigere ik? Nå finally kys.

En gång stod jag på toppen av Afrikas högsta berg och kippade efter andan, för luften var så tunn så tunn. Och hjärtat pumpade trippelslag för att orka få ut blod i benen som inte kunde inte bära mig längre efter en veckas klättrande. Och jag trodde att nu går det inte, nu lägger jag mig ner här. Nu får det va.
Men det gick, för med varje steg nedåt igen kom luften tillbaka, och benen som inte klarade av att springa sprang ändå. För att se till att hjärtat skulle orka pumpa och lungorna skulle fyllas med syre igen.

Men när luften är tunn på marknivå, en vanlig onsdag i en lägenhet bara några få meter över havet, när benen skakar och hjärtat pumpar trippelslag? När man inte kan komma längre ned? När man inte vet var luften är tjockare? Var tar man vägen någonstans?

Hvad blev der af alle drømmene? Da jeg var yngre turde jeg drømme meget mere. Jeg ville være forfatter, ligesom alle andre, og jeg skrev og jeg skrev og jeg skrev og fik udgiver noveller og læste bøger og drømte videre. Da jeg gik på efterskole drømte jeg om at blive kemilærer og sprænge ting i luften. Jeg drømte om at rejse ud i verden og bo og leve og læse. Jeg turde faktisk drømme så meget om udlandet at jeg valgte at tage en IB uddannelse for at gøre det mere muligt. Men jeg har ikke behov for at flygte mere og der var en anden pige der gerne ville være forfatter, så jeg lod hende, jeg gav hende den drøm, og jeg ville faktisk bare gerne til Århus og læse tysk. Og jeg har stadig ikke behov for at flygte, men nu kan jeg ikke bruge min uddannelse til noget. Jeg er. . vred. Jeg kan ikke formulere mig, så fucking vred er jeg. For jeg har ingen drøm mere! Jeg tør ikke drømme mere! For ligemeget hvad er drømmen for farligt og snittet for dårligt og kvote 2 kravene for strenge. OG DET ER LATTERLIGT! Min uddannelse burde give ligeså meget adgang som en hvilken som helst dansk en af slagsen, jeg har taget de samme fag! Om ikke andet burde gennemsnitsgennemsnittet på min skala omregnes til gennemsnitsgennemsnittet på den danske. Men nej. Og vi har jo ikke en fucking chance.

Så nu drømmer jeg bare om ingenting. Ikke noget fast. Jeg vil så sindsygt gerne til København, bare være mig i København. Men det er så farligt at drømme lige for tiden. For uden snit, uden mål, uden penge, uden netværk, uden drømme til at give en et drive er det næsten umuligt. Og det er så langt ude at jeg gik fra at drømme om tusind ting til bare at være sådan “jeg vil bare gerne til København”. Og jeg har ikke lyst til at lave noget i København, til at læse noget eller arbejde med noget, jeg vil bare gerne være der. Konstruktivt, jaja. 

Egentligt vil jeg jo bare gerne være glad. Mit mål for livet, min drøm, er bare at være glad i det jeg er i, i den familie jeg er i, i det land og den verden jeg er i. Det er bare så svært at gennemskue hvad jeg ender i lige nu. Hvor jeg ender. Om jeg bliver glad for det jeg laver. Ugh, det er en mærkelig post det her. Jeg duer ikke til sabbatår, i hvert fald ikke et uden penge, jeg bliver rastløs og selvdestruktiv, for jeg har jo lyst til alting, egentligt. Jeg ved ingenting. Gid jeg bare havde noget reelt jeg ville der ikke bare var “bo i kbh, gå til koncerter, find en kortklub, drik nogle øl”. Men det er jo også okay ikke at have noget konkret!! Bare at leve og flyde og nyde og være. Det glemmer jeg bare. Men nu kom jeg lige i tanke om det.