klamm

Nogengange tror jeg man glemmer, hvor vigtige veninder er. Hvad en enkelt besked fra dem kan gøre ved ens humør, eller hvor mange sommerfugle det kan give i maven at lave planer med dem.
De veninder man kan fortælle alle de klamme detaljer til, indrømme de mest pinlige og personlige ting overfor, dem man skubber til og dem man nusser i håret, dem man dør af grin med eller dem der holder en når man er ved at bryde fuldstændig sammen.
Og at jeg har fundet det venindepotentiale i min egen gymklasse, synes jeg er et mirakel. For hold kæft hvor kan jeg blive venindeforelsket nogengange - og det føles som den dybeste kærlighedserklæring, når anerkendelsen kommer fluks tilbage.
Tænk at være en af de aller bedste.
Det varmer mit hjerte mere end noget andet og jeg er så glad at jeg ku’ smelte

tussen mijn klamme handen

en klappertanden door

ben ik stiekem dolgelukkig

en lach ik van oor tot oor

maar soms maak je me wat nerveus

en dat zal ik altijd blijven ontkennen

liefde heeft nou eenmaal iets onwennigs

maar voor jou doe ik niet meer alsof
want samen verlegen zijn
is niet half zo erg

Und manchmal frag ich mich …
Was ist, wenn du die eine große Liebe für mich warst? Und alles nach dir nur eine Hand voll Erde auf verbrannter Asche ist.

Was ist, wenn dieses verletzte Herz nie wieder wirklich heilt? Egal wie sehr ich daran glauben möchte.

Was ist, wenn ich den Rest meines Lebens die Tage zähle, die wir nicht mehr gesprochen haben? Und Klamm heimlich verschweige und unterdrücke, dass ich noch an dich denke.

Ab und an.

Dagene har fyldt dig med timer af rasende kedsomhed. Forældrene har fyldt dig med tam tryghed og klamme krav. Lærerne har fyldt din hjerne med frasende facts. Arbejdsgiverne har fyldt dit ansigt med afvisninger af din selvtillid. Aviserne har fyldt din sjæl med frygt og fremtidstrusler. Selv er du lige fyldt atten og har fyldt dig selv med sprut og støj. Du går ud i gadenattens søvnige distraktion og ordløse lyde. Du går ned med dig selv i hånden men vil op igen. Du vil op til stjernerne. De virkelige og virkelighedens og fortælle hvem du er. Du er en rebel. Du vil forhindre biler men de kører væk. Du vil skrige i Bilka - men reklamespeakeren overdøver dig. Du vil spytte i Gilstrups fjæs men ser ham kun i fjernsynet. Du står midt på gaden og skriger. Men det er nat Og alle sover.

— 

Michael Strunge - Rebel s 68 “skrigerne” 1980

Nu er du kedelig
—  hold din fucking kæft. jeg er SÅ træt af at blive kaldt kedelig, fordi jeg ikke gider at sende nudes til klamme, sleske teenagedrenge, der kun tænker med pikken. kan jeg ikke være interessant, uden at vise min hud? jeg er fucking ikke kedelig, bare fordi jeg ikke gider tage billeder af min nøgne krop og sende dem til en eller anden stodder, som kan gøre hvad som helst med dem. tror du helt seriøst selv, at jeg har tænkt mig at adlyde dig, fordi du jo bare synes, jeg er “lækker” og at det kunne være “hyggeligt” ? jeg er kraftedeme ikke kedelig, så rend mig i røven
REGEL NUMMER MOTHERFUCKING 1: DU SKAL IKKE LIKE, KOMMENTERE ELLER I DET HELE TAGET GLO PÅ MIN FACEBOOK, SNAPCHAT, INTAGRAM ELLER WHAT SO EVER, NÅR DU DU DU DU DUMPEDE MIG OG KNUSTE MIT HJERTE, DIN TARVELIGE, DUMME, KLAMME, (SAVNEDE) NAR.
—  Æd en pik.
…Beklager den sprogblomst.
flickr

Breitach, Kleinwalsertal by Jerdess

4

The gap between how foreigners view Russia and how Russians view themselves is wide and as old as the country itself.

Russian photographer Valeriy Klamm felt that foreign photojournalists who came to work in his country arrive with the pictures they want to send back home already in their head: Bleak images of a cold and desolate place where autocrats lord over drunks.

Klamm, himself, had never photographed much outside of his home city of Novosibirsk, where nearly 2 million people live on the banks of the Ob River in the middle of Siberia.

But in 2000, he started to visit these small towns, camera in hand. He began to ask his photographer friends, both foreign and local, to share images of simple life the rural Russian villages that dot the vast expanse from Europe to the Pacific Ocean.

And in 2009, Klamm started “Birthmarks on the Map,” a collective photo project and website that collects these images in one place.

Beyond Sochi: Russia By Russians

Photo Credit: Fyodor Telkov, Yekaterinburg, Valeriy Klamm, Novosibirsk, Igor Lagunov, Magnitigorsk