jeg venter

patetisk

HVAD ER DET JEG VENTER PÅ
jeg bliver
fuldkommen
skingReNDE
SINDSSYG
af at vugge frem og tilbage
som et lille barn
fordi jeg ikke kan få vejret
HJÆLP
for jeg
DRUKNER
i mine egne tanker og tårer
og det føles så

patetisk

Du siger du godt kan lide min hænder, de er store, fingrene er lange og tynde. Jeg har akkurat et leds længde mere end dig.
Du kalder dem digter hænder fordi det røde fortæller en historie siger du.
Du lader ofte dine fingre stryge hen over den og lægger din hånd ind i håndfladen på min og venter til jeg indser at du vil flette fingre.
De passer ikke perfekt, men du siger intet er perfekt og det vel det beroligende ved det.

Du siger jeg ikke skal slå på ting mere, at jeg skal styre temperamentet, ikke fordi du er bange for selv at komme til skade, men fordi du godt kan lide den røde farve som den har lige nu.
De hvide streger hen over, som jeg kalder murstens ar, af indlysende grunde.

Du hører knækkende, og væmmes - forsøger at fortælle mig det er usundt, men jeg siger det blot er lyst der frigives. Jo mere fri jeg er, jo bedre føles det.

Du tager min hånd endnu en gang og knuger den mens du tager den mod dit bryst og siger “se hjertet banker stadig” - og du har ret, det gør det. Jeg knuger også din hånd, som jeg falder i søvn uden dig nær mig.

Intet var perfekt, men sådan skal det jo heller ikke være.

stoffer

drikker lidt for at føle mig i live
ryger lidt for at nyde verden
sover for at lukke mig selv ude
en cigaret imens jeg venter
kaffe for at vågne
scroller for ikke at kede mig
omringet af folk for ikke at være alene
musik for at glemme at jeg er alene