hverdagsliv

4

En kort opdatering fra Modesto:
I lørdags var jeg ude at shoppe - hele dagen! Cathy havde en vagt i storcenterets Macy’s, og jeg shoppede imens hun arbejde. Jeg fik købt SÅ meget, at jeg vist ikke bør shoppe i de næste par måneder. Men en ting er sikkert: jeg er ultra glad for mine nye ting!
Rikke, som jo er en af mine bedste veninder, er også endelig kommet til USA på udveksling. Hun er i Rochester, New York, som ligger på grænsen til Canada på østkysten. Vi er så langt væk fra hinanden, som man nu kan være i dette enorme land, men hun er stadig en person jeg kan snakke rigtig meget med om problemer, fordi vi er ude på den samme rejse. Jeg ønsker hende alt mit bedste og mine varmeste kram her fra Californien. Hun vil få et fantastisk år.
Oh, og så kom One Direction jo ud med en ny sang i går. I burde alle lytte til den derhjemme, for den er faktisk helt OK ;-)
Livet i USA går super. Jeg har det som om at jeg har taget en smule på, siden jeg ankom, men det er godt nok også lidt, jeg taler om her! Jeg kan takke Cathys mange salater og lakseburgere.
Golf er blevet en af mine yndlingsting at se frem til efter skole: Hanna, Brittneigh og specielt Jaclyn har jeg det fedt med. Det er de dejligste piger at spille 9 huller/træne med hver dag.
Cathy og jeg har forresten også prøvet at bage et rugbrød fra den opskriftsbog, jeg gav hende i gave, da jeg ankom. Surdejen ligner dog ikke helt dem, jeg har set i Danmark - langt fra, faktisk! Denne her er slet ikke hævet og er meget flad. Den er lavet på amerikansk hvidt rugmel (som vi skulle køre rundt efter en hel dag i Modesto for at finde!) og der er INGEN kerner i brødet. Jeg ved ikke engang hvad dette “brød” ligner længere. Når vi engang først får bagt brødet, er der stor chance for, at vi bare giver det til hundene😂