glemm

på de dage hvor skyerne hænger mere end de plejer
bygger vi dyneslotte i soveværelset
pakker hinanden ind kropsvarmen ligger mellem lagnerne
en cellemembran
der isolerer alle lyde udefra
fortæller om min barndom fortæller om gyngen i æblehaven
gårdens røde farver de døde katte og gråspurvene
de mange spadestik far var tålmodig
plukkede modne hvede aks solgte bundter af valmuer
som jeg fandt i vejkanten plastikperler
der stødte mod metalstængerne i cykelhjulet når
jeg blev overmandet af det der ikke udspillede sig
i hovedet de voksne kaldte det den virkelige verden
du siger: sid stille! hænderne sitrer stadigvæk
smiler i små stød en slags modreaktion
vi er pludselig så små tænk hvis vi er alene
lader pegefingeren vandre over små skønhedspletter der
er nok til at gengive utallige konstellationer
hvis jeg ku få lov ville jeg bygge nye solsystemer
der hvor huden sprækker en revne i tiden at kravle ned i
minus hvid dragt til ny rumvandring
fylder lungerne for ikke at glemme
hvor tørt uendelighed smager
mellem læberne luften punkterer ordene
det føles tungere at trække vejret
en granitblok der tabes hvor ribbene starter men
ingen sten falder fra hjertet
det er svært at fatte tid aldrig står stille
hjernen fatter det ikke men stilheden gør det
fatter kun tid lineært løber alligevel i cirkler
ansigtets kontur
vi ældes begge under stoffet man kan mærke
det ske mærke hvordan tiden skærer de dybe rynkelinjer
hugger miner i granitten du spænder i kæben
vi får travlt med ikke at have for travlt
tankerne bliver multifunktionelle
det hele snurrer man fræser astmatisk
forsøger at følge den lige linje gennem hele livet
udmattelsen indtræffer på halvvejen
at løbe et maraton formegentlig uden at vide det
fast forward det holder rummet på plads
inden øjeblikket indtræffer
dynamisk stilstand
løber langt og væk og langt væk
løber ind i mig selv måske er det bare dig jeg løber ind i
sandheden ligger som sten på vejen
det er skræmmende enkelt hjernen fatter det ikke
jeg tænker: hvad sker der bag de blå øjne
hvad tænker du på hvorfor er du hér når
der er vigtigere ting at foretage sig hvorfor
ligger vi bare og ligger hvorfor siger du ikke noget!
tankerne er nu ældre end os men vi har ikke rykket
os siden solen smadrede gennem vinduerne og
ruskede liv i lagnerne

dét er de nøgne tanker sprætte dynen op og
drysse dun over maveskindet
en fodgængerovergang for sløve negle

hvorfor kan man ikke have patent på mennesker
man deler tid og rum med

Hukommelse er jo noget ganske forunderligt. Det kan være svært at huske, hvad man kan huske, glemme, hvad man har glemt.
—  Ole Schwalbe
youtube

lad os aldrig glemme dette øjeblik. much love til hende

youtube

Lad os aldrig glemme tiden, hvor crazy frog blev spillet for fuld hammer fra de herlige sony ericssons(og de andre taber-phones)

Jeg vil så gerne glemme dig, og livet som vi havde før
Men jeg ved stadig ikke, hvordan man gør
Og nu står jeg tilbage, med et fotografi af dig
Jeg tror, du aldrig forstod, hvad det var, du forlod
Og nu er du kommet videre, men jeg er stadig søvnløs
—  Fotografi Af Dig - Ankerstjerne feat. Rasmus Seebach

Kan glemme vigtige ting, som folk fortæller mig om deres fremtidsplaner og følelser, men de mindste og mest ligegyldige ting kan jeg huske for evigt.

youtu.be
L.O.C - Fuck mig nu (elsker den sang)

Jeg er alene med den platinblonde synder
Der lader sine trusser falde til jorden mens hun nynner
Jeg er knækket på en helt ny måde
Og jeg ku’ gi dig drømme, du aldrig har fået
Du er min femme fatale, min undergang i sengen
Du får mig til at glemme alt om livet derhjemme
Troskabsløfter og ringen på min finger
Giver efter i lyster af duften af kvinder
Så jeg kigger helt forskruet på dig
Jeg vil bare ind i hovedet på dig
Skub min skam væk som var den produkter,
Og fortæl mig den løgn at vi er midt i noget smukt
For jeg ved aldrig hvad jeg har, før jeg mister det
Og vi to vi er okay
Forelsker mig hver nat, for at se det ske
Så det væk igen om dagen.
For du er det modsatte af solen når du skinner
Knuser fire sovepiller, bare for at drømmen vare længere
- Så kom!

Elsk’ mig nu, tag den helt derud
Hvor kun du og jeg ved
Hvor langt vi går, når alt forgår

Men jeg har ikke så meget at dele
Udover et knust hjerte der bløder over det hele
Så lad os smelte sammen, og så forsvind’ i larmen
Du bedre end deres 12-skridts-program
Ka’ ik se fortiden i øjnene med god samvittighed,
så vender blikket mod kvinder mens jeg blir’ ved
For ja, jeg er en svag person der tar’ den helt derud
Og konstant altid falder for alt
Så der er ingen vej tilbage
Jeg ved godt de sagde jeg skulle passe på
For det ville ende så galt
Så jeg er planløs, kynisk, uden reaktion
Men du kan gøre det godt lige nu
- Bare kom!

Elsk’ mig nu, tag den helt derud
Hvor kun du og jeg ved
Hvor langt vi går, når alt forgår

For du er sandheden, så svær at beskrive
Du kunne få mig til at smage beviset på liv
Split min læbe på lidenskab, lad det løbe, og indtag
- Følelsen af at være helt ved siden
Luk min luftveje, fortæl mig jeg er din imens
Du bruger din mund som om vi skændes
Underdanig og fastspændt
Hæld benzin på mine gløder og få dem antændt
Så jeg kan mærke min facade gennemskåret af ild
Og se flammen genskære inde i din pupil
For du guddommelig, ja du kvinden
Uden din krop er jeg ingenting
- Så kom!

Fuck mig nu, tag den helt derud
Hvor kun du og jeg ved
Hvor langt vi går, når alt forgår.

Kapitler

På en måde ville jeg ønske jeg kunne glemme alt, inklusiv dig. Og leve livet videre uden at have alt det besvær du gav mig, med i bagagen.
På en anden måde ønsker jeg aldrig at glemme dig. At jeg for altid vil kunne mærke dine hænder på min krop og din duft i mit pudebetrak. At jeg kan huske tilbage på dig og smile. Tænke at det var det hele værd.
Men jeg ved bare ikke om det er godt for mig. Om du var.

Jeg tror det er det, som er så svært… At bedømme om jeg er kommet ud på den anden side med alt i godt behold. Om du er et afsluttet kapitel, eller om vi stadig mangler at få skrevet de sidste linjer. For der er ingen tvivl; vi kører på det sidste brændstof. Vi er begge udkørte og trætte. Men er vi helt færdige?

Jeg tror det er det sidste der kommer til at så i vores kapitel; spørgsmålstegn. Jeg tror aldrig vi bliver helt afsluttet. Det ærger mig, helt ufatteligt meget.

ALTING SKAL STÅ I CAPSLOCK

RÅBENDE BESKEDER

DER KUN SKAL YTRES PÅ DISKOTEKER

JEG KNEPPEDE DIN KÆRESTE

JEG TOG EN OVERDOSIS

JEG ER SÅ FULD AT JEG TOG FEJL

HJÆLP MIG

JEG VIL HJEM


alting skal stå i kursiv

og hviskes ind i huden

når månen trænger sig på igennem

de lukkede lagner

jeg tror jeg elsker dig

elsker du mig

kan du glemme ham

kan du holde om mig

du er mit et og alt


Alting skal stå som det skal

Med store bogstaver

Efter hvert skift

I atmosfæren

Kan du mærke det?

Fordi det kan jeg …

anonymous asked:

Siden alle åbenbart er så optaget af hende "anon tøsen" kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvem DU er? Altså hvem du er som person? Tror nemlig du er helt så fantastisk :)

Fantastisk er sådan et tvetydigt begreb - you feel me? Det har ikke en fast definition. Idek. Sorry. Har ikke rigtig sovet det sidste 1,5 døgn…føler mig som en blanding af Sokrates, et koffeinvrag og en trist klichéfyldt medina-sang på repeat. Forsøger lidt at glemme “den fantastiske tøs”. Hun/den der anon fucker med min i forvejen fucked up hjerne. Oh nvm. Jo, kan da godt skrive lidt om mig selv. Hvad vil du vide? Kan no shit skrive en trilogi. Kom med nogle “specifikke ting”, du vil vide.