fyren

6

As we get busier it gets really easy to fall into the office/coffeeshop trap trying to keep up with emails, takeoffs and phone calls so it’s days like today that make it all worthwhile.

After reading quite a few MRB blog posts on the Omar Gandhi Fyren project in Halifax, it was time to go for a visit. 

The property is incredible but the house is even more impressive. Stay tuned to see what KeelAP products end up on the walls and roof in 2015.

Så et kærestepar i Fakta, hvor fyren sådan out of nowhere smækkede sin girl’s booty. Lige dér, der savnede jeg at have en kæreste.

Er det lige sygt underligt? Har gået og ultraørlet over samtlige par, jeg har stødt på det seneste halve år af mit (single)liv, og så ser jeg det der og tænker, fuck hvor jeg savner gak og gøgl og klap i nummi i Fakta.

Hvis fyrene i byen sagde bare nogle af de ting, Liam synger i ‘Min Parafili’, ville de have større chance for at få mig med hjem, end med den der fucking drink og de upersonlige komplimenter

jeg tror, at det tidspunkt hvor man ser allermest charmerende ulækker ud, er når man står med en pik i munden og kigger op på fyren

anonymous asked:

Beskriv din eks

Han har nok de største øjne nogensinde..han gik alt for meget op i træning og hans muskler skæmte mig til sidst ..også måtte han ikke spise sukker så han åd sådan noget helse mad jeg var ved at brække mig over og han var så kedelig til sidst at vi ikke lavede andet end at knalde..tror hans forældre hade mig lidt..fordi de kunne høre os..han ligner ham fyren rapunzel gifter sig med i tangled..vi plejede at høre rock musik i hans bil og flække af grin.han er virkelig imod folk der ryger..så nu ryger jeg.. han råbte engang efter en pige i toget fordi hun røg det var så pinligt…han er sådan lidt emo agtig haha.Han har en ny kæreste nu og hun ligner en engel..måske jeg var lidt for hardcore og speciel. 

Tror ikke der er nogen ordenlig måde at beskrive ens eks på..

Det er sket mange gange, at det er mig, der er pigen i selskabet af veninder, der skal bede de udefrakommende fyre i byen om at finde sig et andet bord end dér, hvor jeg og mine veninder sidder.

Men engang skete det, hvor jeg bagefter sad i stilhed og irriterede mig over de andre piger i selskabet, der takkede mig for at gene fyrene væk og snakkede om, hvordan de ikke kunne få sig selv til at afvise deres tydelige flirteri. 

“Hvorfor stopper I dem ikke bare selv? Hvorfor er det mig, der skal gene dem væk for jer? Hvorfor er det mig, der skal være en bitch?” tænkte jeg.

Da gik det op for mig, at jeg ikke var en bitch - Jeg bad jo bare om plads; privat selskab med mine veninder og jeg min tone var ikke grov overfor fyrene. Det var dem, der kaldte mig en kælling efterfølgende; ikke fordi jeg reelt var det, men fordi jeg afbrød deres scoringsforsøg, inden de fik muligheden for at prøve. 

Og så var der den pointe med, at jeg blev irriteret over, at mine veninder ikke selv sagde noget, eller bare sagde fra. Men nu har jeg ændret mit syn:

Jeg vil gerne stå op for de piger, der ikke gør det selv. Der er forskellige grunde til, at piger ikke tør svare drengene igen, men én af grundene er, at vi er bange for at blive kaldt kællinger eller fordi at “man jo ikke skal afvise en fyr, man ikke kender, for det kunne jo være, han var en sød fyr…” og fordi vi er bange for, hvilke konsekvenser vores “nej tak” har. 

Nej, tak. Så vil jeg hellere være en kælling, for jeg kom her egentlig kun for at hænge ud med mine veninder. 

Snårskogen var påväg mot fyren. Den var på vandring tvärs över ön mot fyrtrappan, varje natt skulle skogen komma lite närmare tills den första krypgranen pressade sig mot dörren för att bli insläppt.
Vi öppnar inte, sa han och såg plötsligt rakt in i lilla Mys ögon, de var glada och spefulla och visste allt om hans hemligheter.
Det var nästan en lättnad.
—  Pappan och havet, Tove Jansson.
Jeg tog på Paludan med en sød fyr i dag

Jeg snakkede egentlig meget godt med ham, og han er virkelig, virkelig sød, og jeg kunne godt tænke mig at lære ham bedre at kende, men så ringede Holger midt i det hele, og jeg var bare på nippet til at fnise og rødme, fordi han sagde, han ville købe Marabou til mig som plaster på såret for, han ikke har ringet så meget til mig. Lige ved og næsten. Havde Paludan-fyren kendt mig bedre, havde han nok lagt mærke til skiftet i mit toneleje og mine store smil. Han er så smeltende sød, Holger, at jeg bare får lyst til at spadse helt ud over det. Han vil mig jo egentligt gerne, det er bare fordi, vi er forskellige, og ikke kender hinanden særligt godt endnu. Vi er forskellige steder i vores liv, og det er forvirrende for mig, fordi jeg sidder hjemme hele dagen og tænker, og han ræser rundt til det ene gig og den ene øver efter den anden. Jeg skal bare lige lære at vide, det ikke betyder, han ikke kan lide mig. Egentlig har jeg kun stadig Tinder, fordi jeg er pisse bange for at lægge for meget i det, og blive skuffet hvis ikke det bliver til noget. Jeg tror, det ville gøre mere ondt, hvis jeg havde slettet appen, og skulle til at installere den igen. Jeg ved jo stadig ikke, om der bliver mere, og jeg kager rundt i kaffeaftaler hver eneste gang, jeg ikke kan finde ud af ham. Hold kæft, hvor er det fucking åndssvagt. Jeg gør det kun for at beskytte mig selv. Men jeg vil ikke lege med nogen, og jeg har også aflyst en aftale med en, fordi jeg godt kunne mærke, han lagde for meget i det, og han lidt for godt kunne lide mig. Så måtte jeg sige til ham, jeg var nødt til at aflyse for ikke at give ham falske forhåbninger. Jeg vil ikke spille på flere heste. Fyren var skuffet, men vist nok glad for, at jeg lagde kortene på bordet, og vi endte faktisk med at blive ret gode venner alligevel. Lige nu vil jeg bare gerne lære folk at kende, jeg vil ikke lege med folks følelser, eller mine egne for den sags skyld. Jeg vil bare lige se, hvem de er. Jeg ved ikke helt, hvad jeg har gang i. Jeg kalder Holger for skildpadde, fordi han ikke vil tale om ting, når de gør ondt, men jeg er også selv lidt af en skildpadde, når der ikke er nogen der kigger. Jeg er overfølsom over for afvisninger, og skynder mig videre for ikke at blive såret. Det gør vist nok det hele meget værre. Gid jeg snart fik det der brev med posten, så jeg kunne få nogle bedre redskaber at bearbejde frygten med. Det kunne jeg godt bruge lige nu.