forelsker

Jeg er stadig forelsket i ham. Ham der har prøvet lidt for mange stoffer og ham der har knaldet med lidt for mange piger. Ham der ryger røde marl, og ved alt om alting. Ham der er deprimeret uden rigtigt at vise det til nogen, og ham der er ligeglad med alting. Ham der altid er omkring mennesker, men altid har sine tanker et andet sted. Ham hvis ansigt jeg smurte mit blod ind i, mens han svejede mine hofter fra side til side mens vi hørte pink floyd. Ham jeg håbede på ville forelske sig i mig, selvom jeg vidste det var umuligt. Ham jeg havde sex med for første gang, og som jeg ikke rigtig kan finde ud af om jeg er slut med. 

Jeg er stadig forelsket i ham. Ham der for første gang jeg så ham, hypnotiserede mig med hans djævelske blikke. Ham jeg har brugt flere døgn på at skrive med, men ignorerede mig til festerne, for ingen skulle se os sammen. Ham som bare med et skævt smil og et suk og en indånding af hans søde slangeduft kan få alle til at falde om i skødet på ham. Ham som kan få hele min krop og alle mine nervebaner til at sitre bare ved et blidt strøg over låret. Ham som har en kæreste, men stadig kan lege med mine følelser så let. Ham der lærte mig den reneste form af begreberne, synd og begær. Ham jeg har grædt over lidt for mange gange, som kunne knække min nakke med et smølfespark.

Jeg er stadig forelsket i ham. Ham med grydehår og store tænder. Ham der knuste mit hjerte, så jeg græd mig selv i søvn efter at have bældet en halv flaske vin på en tirsdag nat. Ham der i stedet blev en af mine bedste venner. Ham med den mest perfekte musiksmag uden at være arrogant omkring det. Ham der giver et referat af en film på en kvarter, men undlader at afsløre slutningen. Ham der altid gør mig glad, ham man altid har det sjovt med. Ham der giver de bedste krammere, og små tantekys. Ham jeg kom til at kysse med i fredags, som nok ikke kan huske det. 

Jeg er stadig forelsket i hende. Hende der var vild med mig da vi stadig gik i skole sammen. Hende jeg prøvede at redde ud af depression, og hende hvis krop var stribet af ar. Hende jeg kyssede med til min 15års, og nussede med hele natten. Hende jeg altid har været bekymret for. Hende jeg aldrig kan være sammen med når jeg er ædru. Hende jeg skriver med en gang i mellem, som om vi var bedste venner, men vi ses aldrig rigtig.

Jeg er stadig forelsket i ham. Min bedste ven. Ham jeg skred fra baren med i fredags for at flygte til børnenes jord, dér hvor vi mødte hinanden for et år siden. Ham jeg lå i ske med, pisse fulde og kiggede på stjerner og snakkede i en time om alt. Ham der skriver til mig hver dag om ligegyldige ting i hans liv. Ham der altid spørger mig hvordan det går, og gerne vil vide det. Ham den generte med bøjlen der skriver cheesy kærlighedssange. Ham der altid er der for at holde min hånd, og ham der ville tage hvor som helst hen for at trøste mig.
Jeg er stadig forelsket i så mange mennesker

- det her er virkelig dårligt skrevet men det var rart at skrive og har lyst til at poste det, så..

jeg er forelsket
men ikke sådan normalt
‘ihh, han er lidt sødere’
men mere sådan
‘ham her har jeg lyst
til at dele resten af mit 
liv med og ham her
vil jeg gøre alt for
jeg vil sågar dø for ham’


jeg er forelsket 
men ikke ligesom
de andre forelsker sig
i stereotyperne
jeg forelskede mig
fordi han var anderledes
der i mængden lyste
han op og stjal
min opmærksomhed

forelsker replied to your post: forelsker replied to your post this is one of…

Trust me it is not just you, and that is definitely a term that is actually used irl trololo~ (omg I feel like a dirty old man corrupting young and impressionable minds on the internet)

maybe you are…..;))))

(haha no, I looked it up on urban dictionary right after I made that post. Suffice to say, I learned something new today.)

Tittel: Jeg gidder ikke leve uten deg

Forfatter: Christelle Ravneberget

Forlag: Aschehoug

Utgivelses år: 2015

Sider: 169

Boken handler om Annabelle, kunstner, som forelsker seg i Christian, musikker. De har et turbulent, ødeleggende forhold preget av usikkerhet og lidenskap. Mye på grunn av at Christian er en narkoman som har kone og barn, mens Annabelle bare lever for å elske ham.

Historien foregår over 4 års tid, den starter på Våren og slutter på sommeren. Du blir introdusert til hver årstid på markerte sider. Kapittelene i boken er korte, og den er derfor veldig lett lest, den er også vanskelig å legge fra seg for du føler aldri du har lest nok. 
Jeg følte hovedpersonen var veldig usympatisk, men det er nok fordi hennes forhold til kunst, hasj, drikking, røyking, kjærlighet og selvmordstanker er sterkt knyttet opp til mine egne. Faktisk vil jeg tørre å påstå at vi egentlig er samme person.

Forholdet hennes til Christian minner meg sterkt om mitt eget forhold til den psykotiske eks-kjæresten min, hun mishandlet meg både psykisk og fysisk og ødela meg i stor grad, men vi hadde et godt sex liv. 
Det er samme som skjer med Annabelle i fortellingen, og Christian er ikke bare destruktiv for henne, men han får henne også til å gjøre ting mot seg selv hun helst ikke ville eller burde.

Teksten tar for seg dypt ulike temaer som utroskap, lidenskap, kjærlighet, sex, besettelse, mishandling, død, rusmisbruk. Det kan fremstå som en ungdomsroman, men den er nok ment for 16+ i så fall. Handlingen utspiller seg i Oslo sentrum før røykeloven og det er mange besøk på bar og røyking.

Språket er også fasinerende, for det er veldig moderne ungdomspråk, i alle fall slik ungdommen snakker i Oslo. Ord som “sjæl”, “sigg”, “joint” og andre blir brukt konsekvent gjennom hele boken og er viktig for stemmen i boka. I noen seksjoner er det også sms samtaler og der finner du tydelig sms språk og forkortelser som kanskje er mer brukt i dag enn det var på den tiden. Det er også mye musikk i boken som blir brukt jevnt over med sitater fra sanger spredd rundt på sidene.

Denne boken var veldig personlig for meg og kanskje derfor hatet jeg den litt ekstra for jeg ble frustrert over hvordan jeg selv er.

terningkast ble derfor: 3

  • <p><b></b> Jeg har ikke lyst til at forelske mig igen. Jeg har ikke lyst til at indgå i den smerte når det alligevel ender, om jeg vil det eller ej.<p/><b></b> Jeg har ikke lyst til at pålægge andre den smerte at forelske sig.<p/><b></b> Hvordan kan det være det værd og samtidigt gøre så ondt?<p/><b></b> Jeg forstår det ikke.<p/></p>

Jeg forestiller mig altid, at en fremmed ser mig og forelsker sig i mig. I bussen, på gaden, i toget, i byen. Jeg vil så gerne elskes, og jeg vil så gerne elske en anden person. Jeg føler en uendelig tomhed, og jeg kan ikke tro på, at jeg nogensinde får en følelse af være fuldendt eller okay.
Jeg holder fast i fortiden, fordi jeg ganske enkelt ikke tror på, at jeg har en fremtid. Jeg tror ikke på, at jeg kan have et sundt forhold. Jeg er ikke god for nogen, og det er kun folk, der selv er syge, der kan forstå mig. Jeg har en negativ indstilling, det ved jeg godt. Jeg er så stresset, og jeg kan mærke borderline pumpe rundt i mine blodbaner. Jeg ved egentlig ikke helt præcist, hvorfor jeg ikke kan få mig selv til at give slip på Victor. Alle andre end mig hader ham. Jeg tror som sådan ikke på det gode i ham, for jeg ved, at det ikke fylder meget. Jeg ved, hvad der er sket ham, og jeg forstår han smerte. Den ene side af mig elsker ham og ønsker ham det bedste. Den anden side hader ham, og håber at alt ondt rammer ham. Jeg ved ikke hvor jeg står, men jeg har i flere uger haft en enorm trang til at skrive til ham, ikke for at være påtrængende og tigge om nåde, men for at ses som venner. Jeg vil så gerne se hans ansigt og høre hans stemme. Bare at snakke i telefon med ham får mig til at græde, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg tror bare, at jeg savner ham. Jeg savner ham så meget, selvom at jeg ikke burde.

forelsker replied to your photo: not changing my schedule again.

The first year German course I took was one of my favourites. So fun!!

Nice! Although that wasn’t a German language course, but like a class on German culture in general. I rate-my-prof-ed the professor and the comments certainly convinced me to take the course, haha.

Så M i dag ( stadig en kæmpe idiot, men også stadig så hamrende lækker at se på). OG jeg fik fortalt til J - på en god måde - at jeg ikke er interesseret i at være andet end hans ven. Og han var så cool omkring det. Jeg elsker ham højt, og jeg håber virkelig han er i mit liv lang tid endnu. Vi har det herre grineren sammen, men jeg vil aldrig kunne forelske mig i ham. Desværre.