fedberg!!!

10

Det var et særkende ved Edvard Munch, at han arbejdede intensivt med variationer over påbegyndte motiver. Som nævnt i Munch og Madonna tager denne side sit afsæt i Munchs Madonna-grafik. Her ses beslægtede arbejder.

Tekst fra Munch og Madonna:

“Portrættet af forfatteren og dramatikeren Strindberg – og ikke mindst dets ramme – er tydeligt udformet i stil med Madonna. Munch ville indramme sin ven mellem det mandligt savtakkede og det kvindeligt bølgende.
Venskabet var kompliceret, da begge var stejle, knudrede og temperamentsfulde.

Strindberg havde i 1888 skrevet Frøken Julie, et banebrydende psykologisk stykke om magt, begær, dannelse, destruktiv drift og brud med konventioner. Stykket blev skrevet i fremtidsperspektiv, som foregik handlingen i 1894, men han måtte vente helt til 1906, før verden var klar til at se det opført.
Strindberg blev rasende over den nøgne kvindeskikkelse, og at Munch havde stavet hans navn STINDBERG – på norsk: ’fedberg’ – i rammen.
Kvinders seksualitet og sanselighed forbrugte han, og var draget af, men samtidig var han kendt som kvindehader. Han kunne dog ganske givet elske, og konflikten var nok så meget betinget af tiden. Og når Munch i rammen til sit selvportræt gør sin skabende malerhånd til et dødssymbol, siger det ikke så lidt om de skygger, der slog ind over hans inspiration og om viljen til at demaskere mørket ved at give det udtryk.
De to kunstneres relation havde også en akse af jalousi, og det er ikke tilfældigt, at kvindeskikkelsen på litografiet med akkurat denne titel ligner Madonna, for i begge tilfælde var forbilledet en femme fatale i deres fælles kreds, Dagny Juel.”