egentlig

JEG ER JOMFRU

JEG ER JOMFRU


skønjomfru kan du også kalde mig

for jeg er skøn og lille og fin

og eftertragtet i byen af alle de svin

UPS


små piger skal ikke tale medmindre de bliver spurgt

men blev jeg spurgt om din hånd på min numse?

nej, for det er normalt at det bare bliver gjort


JEG ER JOMFRU


et mærkat jeg går med i panden

for det bliver spurgt om fra tid til anden

nej, nu skal jeg heller ikke lyve

jeg er blevet spurgt af over tyve

men små piger skal ikke tale medmindre de bliver spurgt


JEG ER JOMFRU


hvad vil det betyde?

at jeg er ren, uerfaren og stram

sådan lød det da, da jeg blev omtalt af ham

som har været sammen med over tyve

for det er okay for ham ikke at lyve


men hvis hun fortæller det, er det en helt anden sag

og så har hun jo allerede givet samtykke til et uopfordret smæk i hendes bag


JEG ER JOMFRU


og når vi taler om dit sperm, din nydelse og din pik

ja, så ved jeg nu egentlig ik

om vi som samfund har et problem

for kvinders tarv bliver sat til side

imens alle mænd må lide

over de smukke objekter der går på deres vej

HEJ

det er mig


JEG ER JOMFRU


og i 2016 tror vi stadig at porno ikke er for pæne piger

og hvis man er ligeglad med hvad de siger

så må man være lebbe

og jeg har helt sikkert været nede på Mette


JEG ER JOMFRU


det er stadig kutyme

at vi SKAL dele dyne,

berøringerne er jo kun fordi vi er venner

og jeg vil ikke være til besvær

men er du ikke sød at lade være?


JEG ER JOMFRU


med sut-pik læber

robuste kæber

enorme bryster

så pr automatik må jeg have så mange lyster

om dig

oppe i mig

men nej


JEG ER JOMFRU


min krop er et tempel

og det bliver ikke mindre værd

af at du bliver lukket ind, for at se hvad der sker

Jeg fortryder den sidste telefonsamtale, jeg havde med min storesøster dagen inden, hun begik selvmord. Og jeg fortryder, at jeg var for selvcentreret til at tage den alvorligt.
Min storesøster har altid haft det meget svært, og jeg har ikke gjort det lettere. Selvom vi mindede meget om hinanden, var vi også altid som hund og kat.
Det var en lørdag aften, og klokken var kvart i tolv, da hun ringede. Hun bad mig sætte mig ned og begyndte at remse en masse positive ting ved mig op. Hun blev ved med at sige, at jeg aldrig måtte glemme, at hun elskede mig. Hun gentog det nok en syv-otte gange – men jeg havde så travlt med mig selv og den skide fest i indre by, jeg var på vej ind til, at jeg slet ikke registrerede, hvad det handlede om. Jeg ville bare af sted og ventede egentlig bare på, at jeg kunne lægge på.
Jeg vidste godt, at hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i Hillerød. Det havde hun været før, men hun var altid blevet udskrevet igen. Det tog jeg ikke som noget alvorligt. Jeg var altid meget efter min storesøster og var mest af alt irriteret over, at hun skulle skabe sig sådan.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke fortryder, at jeg ikke gjorde mere. Og at jeg aldrig forstod, hvor dårligt hun egentlig havde det. Da hun blev indlagt første gang, var det mig, der overtalte min mor til ikke at kvitte sit arbejde og flytte ind hos hende.
Jeg ved ikke, om jeg kunne have gjort noget for at redde hende den aften. Men kunne jeg gøre det om, ville jeg bruge noget tid på at fortælle hende, at jeg også fucking elskede hende. Fortælle hende om alle de positive ting, som hun bestod af. Hun betød alt for mig. Måske havde det gjort en forskel, hvis hun havde fået de ting at vide.
Den aften var samtalen ude af mit hoved i samme sekund, jeg lagde på. Nu er det den eneste samtale, den kører på repeat. Sådan er det. Jeg har prøvet at genstarte mit liv lige siden.
—  Céleste Nshimiyimana (Artikel i Vice der handler om unge som fortæller om det de fortryder mest i deres liv)

Man finder virkelig ud af, hvor irriterende mennesker egentlig er, når man glemmer sine høretelefoner derhjemme og må undvære musik i offentlig transport. Folk lyder simpelthen så usmagelige og uintelligente

En gang imellem så tænker jeg over de ting du har sagt. Det du gennem tiden har sagt. Så bliver jeg helt i tvivl om jeg egentlig kan tilgive det.

Forstår ikke hvad der er gået galt, jeg var så social i starten. Men nu snakker jeg ikke til nogle, og ingen snakker til mig. Jeg er ensom, hver dag er en kamp at komme igennem, har lyst til at græde hvert sekund. Lige meget hvor meget jeg prøver, gør jeg egentlig bare det hele meget værre. Jeg er træt af det hele.

anonymous asked:

Tak det er bare sådan lidt at mine bryster er ikke særlig store ikke fordi det går mig på men det gør det hos andre, jeg har selv overvejet at smide et billede af dem ud her for at vise hvor normalt det egentlig burde være men tør ikke rigtigt

jeg har vitterligt no titz !! man er sgu da en idiot, hvis man la’r sig gå på af bryster, sådanne har aldrig skabt noget ondt med sig 

små bryster er fine og søde og sidder godt, og de passer sikkert til resten af dine proportioner ! !! !!! overvej en nipplepiercing, jeg embracer mine titzz så meget mere nu 

Jeg er seriøst træt af at se alle mine venner slå sig ned med kærester og have stabile forhold, når jeg ikke engang kan komme videre fra mit tidligere forhold og stadigvæk bare knepper til højre og venstre for at glemme tanken og dulme smerten om et tab, jeg alligevel aldrig får tilbage. Hvor ville jeg bare ønske, at der spankulerede en person ind i mit liv, som ville slå benene væk under mig og ændre alt. Og så igen - for jeg kan egentlig godt lide at være single. Sikken et dilemma jeg har fået opstillet mig selv helt unødigt