destinationations

6

5/2 2016

SÅ kommer der endelig lidt livstegn ;) Mange af dagene her er tætpakkede, og det er ret svært at få tid til at lægge billeder op og skrive alenlange tekster. Men nu sidder jeg i et hurtigtog et sted mellem Nanjing og Shanghai og har en ledig stund. Og jeg har allerede været på farten i tre uger; i dag er jeg præcis halvvejs på min rundrejse! Så nu må det da være på høje tid med en update.

Vi har indtil videre besøgt tre forskellige rejsemål: Nationalparken Zhangjiajie, bjerget Huang Shan inkl. området omkring og Kinas gamle hovedstad Nanjing. Nedenunder følger nogle billeder fra de forskellige destinationer (men I får lige et billede fra Zhangjiajie her, fordi det bare er for fedt et sted og for lækkert et billede at have liggende i toppen af bloggen).

Vi rejser med tog for at komme rundt til de forskellige steder, og det er en oplevelse i sig selv. Kina har togklasser fra A til Z og mange typer pladser, og der er altså ret stor forskel på et hard seat (eller ultimativt ståpladser) i et langsomt bumletog og et first class seat i et højmoderne eksprestog. Og afstandene er jo enorme i Kina, så det er ikke få timer, man får spenderet i toge på sådan en tur.

På de helt lange ture, som også inkluderer natkørsel – rekorden er 26 timer indtil videre – har vi tilladt os selv at købe de såkaldte hard sleeper-pladser, hvor man sover i treetagers køjer. Det er faktisk ret hyggeligt. Dog har flere af de andre hold været mere sparsommelige og valgt siddepladser på deres døgnture. Vilde og Signe var endda så uheldige at være nødsaget til ståpladser på deres alenlange rejse fra Beijing til Vietnam. Og selvom det selvfølgelig ville være en oplevelse selv at prøve, hvad der er realiteten for en stor del af de kinesiske passagerer, fortryder jeg bestemt ikke min beslutning om at bruge 200 kroner ekstra på ikke at sidde ret op og ned i 26 timer.

Men vi har skam også fået prøvet de hårde sæder. På de kortere stræk, hvor vi lige så godt kunne spare pengene og komme et par timer senere frem. Da vi skulle fra Zhangjiajie til Huang Shan, blev vi nødt til at køre med tre forskellige tog, og der fik vi prøvet begge ender af spektret. Først 5 timer på hard seat, som vi endnu ikke havde prøvet. Vi havde hørt mange ting om det og vidste ikke, om vi skulle forvente træskamler eller pæne sæder. Det var heldigvis ikke helt elendigt, og der var både ryglæn og stof på sæderne, selvom flere af dem var lidt halvsmadrede. Til gengæld var kupéen fuldstændig overfyldt. Pladserne på taskehylden var okkuperet, længe før vi stod på, så der var ingen andre steder at have vores store rygsække end i midtergangen. Folk sad sammenklumpet oven i alle deres pakkenelliker, og der var også folk, der ikke havde siddeplads, som måtte vandre frem og tilbage eller opholde sig i det tilrøgede dørområde. Et par folk med rullende salgsvogne kantede sig gennem toget med jævne mellemrum, så vi blev nødt til at hive taskerne til side. Til sidst fik vi besked af den råbende konduktør til at sætte dem ud ved siden af toiletterne. Samme konduktør stillede sig senere op midt i gangen med en underlig plakat for at holde et en halv time langt foredrag om fødder. Meget sært.

På anden togtur mindede standarden meget om et almindeligt dansk IC3-tog. Pladserne var stadig de billigste, men toget var hurtigere, bedre og dyrere.

Allersidste togtur bød på luksusudgaven, da første klasse havde været det eneste ledige, da vi skulle booke billetter. Så vi smækkede benene op og fik serveret snacks på den sidste under to timer lange tur, som var halvt så kort som de andre to, men alligevel den dyreste.

Nok om toge; nu er vi ankommet til Shanghai og har hilst på den store gruppe af andre Cathay-folk, som også er her. Det var rigtig hyggeligt at mødes igen! De næste par dage kan kun blive gode: vi skal opleve det kinesiske nytår helt tæt på (her er allerede pynt og røde farver over det hele), jeg får lov at udforske Kinas fedeste by for tredje gang, og bedst af alt: i morgen skal jeg mødes med Miaomiao, familiens kinesiske ven, som vi mødte på dykkertur i 2012. Og jeg glæder mig helt ekstremt!!!

Det der med at bo i en kuffert….kan godt være en smule anstrengende. Og på en eller anden måde, er det som om, der er mindre og mindre plads for hver gang, den skal pakkes sammen og tages med videre til et nyt sted.
Godt nok er det lidt et luksusproblem sammenlignet med en backpack, som er af helt anden kaliber.
Inden vi tog afsted, blev vi dog enige om, at det ikke rigtig kunne betale sig at tage en backpack med, når nu turen aldrig har været tænkt som en backpackertur, idet de resterende destinationer på Bali og Gili Øerne ikke kræver, at vi skal rejse rundt med vores bagage.
Det passer helt perfekt til os.

Og faktisk er det overraskende økonomisk at bo via Airbnb. Det koster mindre end det halve, som vi ville skulle betale for Motel og Hostel.
3

Cerro Verde Nationalpark, 28. januar 2016.

Tidligt i morges dragede jeg mod den lokale busstation i Santa Ana. Herfra gik turen videre med chickenbus til Cerro Verde Nationalpark. I selskab med Eli fra Israel og en del andre turister begav vi os med en guide og politieskorte (jo, de passer godt på turisterne) mod toppen af vulkanen Santa Ana! Efter halvanden time nåede vi toppen af den smukke vulkan og kunne nyde synet af krateret og den berømte turkise lagune. Herefter gik turen atter ned. Alt i alt en tur der inklusiv transport tur/ retur, indgang til nationalparken, hike, guide og politieskorte kostede os 6.80 dollars pr. næse! Jo, i El Salvador får man en hel pengene! Vi fik også lidt ekstra dramatik med i købet, da det ene hjul på den chickenbus, vi kørte i, pludselig eksploderede med et højt brag på vej ned af et bjerg, og buschaufføren fortsætte! Alle bussens passagerer kom dog sikkert frem til deres ønskede destinationer, og vi er derfor sikkert tilbage i Santa Ana!

Grande settimana di allenamento e divertimento in quel do Bolzano insieme all Amico e motivatore @hoferdaniel83 @dirkbikkembergs destinatione milano per il gran galà del triathlon dove Si assegnerà l'oscar del triathlon #trilife #nottedeglioscar #trifun (presso Bozen City)