dansers

French Quotes about life

These are basically some of the quotes on life that I’ve read and loved!

1. Je pense, donc je suis- I think, therfore I am. This is the French version of the Latin phrase Cogito ergo sum.

2. Le temps est un grand maître, dit-on. Le malheur est qui’il tue ses éléves- We say that time is a great teacher. Too bad it kills all its students.

3. L’enfer, c’est les autres- Hell is other people.

4. Qui vivra verra- He/she who lives, shall see. I think this the French version of Time will tell.

5. Et d’abord, ne pas nuire- First, do no harm.

6. Quand on a pas ce que l’on aime, il faut aimer ce que l’on a- When one doesn’t have what he/she loves, he/she must love what they do have.

7. La vie ce n’est pas d’attendre que les orages passent, c’est d’apprendre a danser sous la pluie- Probably the most cliched line on the list, it means- Life isn’t about waiting for the storms to pass, it’s about learning how to dance in the rain.

8. Le bonheur est parfois caché dans l’inconnu- Happiness is sometimes hidden in the unknown.

9. Vouloir, c’est pouvoir- Wishing is power. The French version of where there is a will, there is a way.

10. Savoir, penser, rêver. Tout est là- To know, to think, to dream. That is everything.


Part 2

Part 3

Quotes about love.

À quoi tu penses ? A rien. C’est donc que tu penses à quelque chose, sinon tu me répondrais, simplement : je ne suis pas en train de penser, ce qui est impossible. Le rien, ce sont les vagues de l’esprit qui, certes, pense, mais sans savoir à quoi il pense. Tout comme l’absence est le signe d’une présence qui manque, le rien est un mot qui désigne une chose qui s’ignore : un rien me fait chanter, un rien me fait danser, et quand je ris pour rien, je ris sans raison, et c’est déjà beaucoup.
—  Jean-Louis Jacopin

L’art du dressage

Aux confins du sport et de l’art équestre, le dressage est une discipline qui demande beaucoup de concentration et de relation pour obtenir ces moments de pure magie quand le cheval semble danser au rythme de la musique sous des demandes invisibles

Efter skole går vi allesammen hjem

Nogle smører sig en rugbrødsmad og sætter sig ind foran fjernsynet. 

Nogle sulter sig selv og græder på køkkengulvet. 

Nogle tager til sport og stresser over de lektier, de ved de ikke når.

Nogle skriver til den fyr, som de alligevel godt ved ikke er interesseret. 

Nogle snapper på kryds og tværs med deres venner.

Nogle sætter musik på og danser rundt i huset, fordi deres forældre alligevel aldrig er hjemme. 

Nogle kan ikke høre højt musik uden deres mor kommer ind og siger de skal skure ned. 

Nogle løber en tur i forsøg på at give tankerne luft. 

Nogle ligger i sengen og stirrer blankt ud i luften, indtil der bliver råbt ‘der er aftensmad!’. 

Nogle kæmper grædende med lektierne fordi de ikke kan koncentrer sig, men det er ikke noget læren vil forstå. 

Nogle sidder oppe i flere timer i håb om en besked de godt ved ikke kommer.

Nogle hamre deres mobil ind i væggen, efter at læse deres eks er i et forhold.

Nogle bruger hele dagen på lektier, fordi de ikke accepterer andet end et 12 tal.

Nogle bladre gamle billeder igennem og græder over det blot er minder nu. 

Nogle kan ikke vente på weekenden, så de kan drikke for at glemme deres bekymringer. 

Nogle har grædt siden de trådte ind af døren, og de ved faktisk ikke engang hvorfor de græder.


Men om morgenen,

står vi allesammen op

og tager i skole igen.