bankende

Morgenerne hvor jeg ligger og kigger på dig og vækker dig lidt irriterende, og griner fordi du er så sød og kær når du bliver sur,
istedet for at se på min mobil.

Formiddagene hvor du laver æg til mig og jeg sidder i din hoodie og smiler til dig,
istedet for at se Netflix og kigge på de samme endeløse ting på mobilen og høre min mave knurre af sult.

Middagene hvor vi bare ligger i din seng og hører musik og ser film og griner og har sex, istedet for at jeg ville begynde at stå op for at tage en bolle med mørk pålægschokolade og sidde og spise det alene i stuen.

Eftermiddagene hvor vi begynder at planlægge aftenen, og tager ned i Brugsen for at købe slik og is-te med en smøg og hinanden i hånden, istedet for at jeg ligger i sofaen med min mobil i hånden og fjernsynet kørende i baggrunden

Aftnerne hvor vi mødes med vennerne for at drikke og hygge, og hvor jeg altid kigger over på dig der griner og fjoller og mærker en varme brede sig i hele min krop der udvikler sig til det bredeste smil, som du gengælder, istedet for at jeg går ind i min seng igen for så at se Netflix der

Nætterne hvor vi tager hjem og ligger os til rette, og vi uanset hvad skal røre hinanden på en eller anden måde, og til sidst finder den perfekte stilling og jeg smiler igen fordi jeg kan mærke dit bankende bryst og din ånde på min nakke, og jeg sover til tanker om hvordan verden er blevet så heldig med dig,
istedet for at jeg fylder mit vand op, ligger mig ned i min seng, slukker lyset og sove, mens jeg tænker på hvor meget jeg ville ønske jeg sov med dig.

—  Livet er bedre med dig

Jamen jeg elskede dig - selv når du var ked af det og gav mig skylden for alt. Jeg gav dig alt, hvad jeg havde; drænede mig selv for kærlighed. Jeg elskede dig højere end min egen mor; gjorde mig selv ulykkelig for din skyld. Jeg rev mit bankende hjerte ud og rakte dig det som offergave; naglede mig selv til korset og trodsede guderne for din skyld. Jeg tog dine ar og gjorde dem til mine egne; stjal dem fra dig for at beskytte dig. Og nu elsker du mig bare ikke længere? Fortæl mig. Hvornår begyndte vores kærlighed at falme? Hvornår blev du bare endnu et bekendtskab, som jeg hader? Jeg ved godt, at jeg ikke var, hvad du havde i tankerne, men jeg fortjente bedre fra dig. Du kunne have været ærlig med mig - i det mindste have gjort et forsøg? Jeg prøvede at bygge et slot ud af mudder, og du var regnen, der kom og skyllede det hele væk igen. Du prøvede at slukke ilden i vores soveværelse, imens jeg var ude for at hente brænde. Jeg stoppede med at elske dig, da du stoppede med at være min medicin og blev min sygdom i stedet. Jeg har lavet en liste over alt det, jeg foragter, og jeg skrev dit navn ned flere gange. Nu går jeg bare og venter på, at hele min verden falder fra hinanden. Jeg venter på, at stormen kommer og tager mig.