Tanker

Jeg tror, der findes piger, der føler sig dumme i skolen og piger, der føler sig for kloge i skolen.

Jeg tror, der findes piger, som har tilbagevendende dagdrømme om opdigtede, mahogniøjede drenge som vikler totter af deres bløde hår rundt om fingrene mens han spytter ord som “hvis jeg ikke kan få dig, vil jeg slet ikke have noget”, lige så dybfølt som de selv spytter tandpasta ud i vasken om morgenen.

Jeg tror, der findes piger, som får adrenalinsus af at have mindst fem flirts kørende på samme tid, alle med fyre, de ved, de aldrig kommer til at falde for.

Der findes piger, som vil have deres første gang til at være noget helt ekstraordinært, og piger, som tror, de vil føle sig lettere, hvis de
giver sig selv væk igen og igen til hvem der end lader til at være udholdelig nok for en enkel nat. Piger, der tænker “selvfølgelig”, når de sidder i en mørk baggård lidt væk fra festen og den fyr, som lugter af rom og smøger, og som de troede bare var en ven, begynder at kigge lidt for meget på deres læber
og piger, som tænker “hvorfor”, når de kigger sig selv i spejlet dagen efter.

Piger, som er blevet drillet med ikke at være højrystede nok, og piger, som har fået at vide, at de skal slappe af og lukke røven.

Der findes piger, der bare vil være omringet af mennesker, som elsker dem, og piger, som i al hemmelighed ville ønske, at alle på magisk vis kunne glemme alt om deres eksistens, så de kunne stikke af og starte forfra et nyt sted uden dårlig samvittighed. Piger, som elsker at være skæve eller fulde eller begge dele og piger, som elsker at blive hjemme og læse eller skrive eller se Netflix eller sove i nogle og tyve weekender i træk.

Og så findes der piger, som ikke har noget imod beskidt, uglet hår og tre dage gammel, udtværet eyeliner og piger, som elsker små, søde kjoler og dyre parfumer
og piger, som bare vil glemme, at make up eksisterer og flytte ud på savannen og bo sammen med løver og giraffer eller ud i en diset, uhyggelig skov et sted i Japan og være et træ i stedet for et fucking menneske.

Og alle de piger tror jeg altid er fanget i samme krop. Alle de forskellige lyster og idéer og talenter og dårlige vaner er altid at finde, tæt sammenpakket, i enhver pigekrop som tændstikker i en unikt dekoreret æske. Og det er måske derfor, vi nogle gange føler, at vi er ved at eksplodere af alt det, vi er. Det er måske derfor, det er så svært at forklare, hvilken type pige man er.

For i virkeligheden er man lidt af alt.

—  Piger

Et kys er ikke bare et kys.

Når du kysser én, du ikke har kendt i mere end et par timer, handler det mest om smagen. Om den fysiske fornemmelse af deres ru tunge, der gnider sig op ad din og om, hvordan den her fremmede person nu pludselig kender dig lidt bedre, end dine venner gør.

Når du kysser én, der kan lide dig mere, end du kan lide dem, føles det skyldigt. Som om I begge to gør det fordi I har lyst i øjeblikket, bortset fra, at du ikke har forestillet dig det igen og igen på samme måde som de har; på indersiden af deres øjenlåg før de lægger sig til at sove hver aften med et stille men brændende håb om at kunne drømme videre om det og på den måde få det til at føles en lille smule mere virkeligt.

Og når du kysser én, du er sindsygt forelsket i, er det som at prøve at slukke en skovbrand i din brystkasse med et lille glas vand. Deres tunge er en pistol i din mund, som tvinger dig til at stå stille og adlyde imens deres cigaretfingre langsomt brænder huller i din krop og gør dig afhængig.

—  Forskellige slags kys
Nutidig teenagepige

du drukner dig i smøger og vodka

for at smagen af hans pik skal

forsvinde ud i den intethed

dit sind bevæger sig imod

dag for dag, time for time

dit hjerte banker og 

dine hænder ryster

som havde du kneppet ham hele 

den mørke nat

men det er egentlig bare 

fordi dit hjerte er svulmet op

som en svamp

grundet de tårer

du i flere år

har holdt inde

Når klokken er kvart over et om søndagen og du ligger i din seng, med et ben under dynen og et ben udenfor, og jeg begynder at fortælle dig om noget jeg oplevede i et tidligere forhold, vil jeg ikke have at du skal stoppe med at have armen om mig. Det er ikke min måde at sige “jeg har elsket andre end dig” på, det er ikke et forsøg på at få dig til at føle dig lille eller som et tilfældigt nummer i rækken.

Det handler ikke om ham eller om dig. Det handler om mig.

Det handler om at du skal kende mig. Du ved, at jeg har levet indtil jeg fandt dig. Er der noget galt i det? Skal jeg pakke min fortid væk overfor dig? Skal jeg huske, at der er bestemte ting, jeg ikke må snakke om, fordi dit selvværd ikke må få ridser i lakken?

Nej. Når vi ligger i din seng en søndag eftermiddag, og jeg giver dig endnu en brik i mit pudsespil, må du ikke smide den væk, fordi du ikke kan lide farven. Kys den i stedet, og knyt din hånd om den. Det kan godt være, at den har spidse kanter, men den har forvoldt mig mere skade end den nogensinde vil for dig. Forstår du det? Jeg vil helst glemme, at den lortebrik nogensinde har eksisteret, men det kan jeg ikke. For en manglende brik er det første man lægger mærke til i et ellers færdigt pudsespil.

Du tænker, at hvis vi ikke snakker om spøgelserne, så vil de ikke kunne røre os. Men de følger mig overalt; de er en del af mig, og jeg er træt af at føle, at jeg gør noget galt ved at være hel. Ingen mennesker er halve eller trekvarte. Så hvis du nogensinde ligger ved siden af en, du elsker højere end dig selv på en doven søndag eftermiddag, og de begynder at snakke om spøgelser, så lyt.

For det kræver mere mod fra den person at åbne op end det gør for dem at holde hemmeligheder.

—  Hvis de benægter din fortid er de ikke det værd