AMNESTY 2013: UKENDT KUNSTNER - NEONLYS
[5.71]


And then take a cab to Denmark…

Anthony Easton: I couldn’t quite figure out what this sounds like. Familiar and cryptic at the same time, it might serve as an argument against the idea that pop culture is monolithic, and in favour of current Danish culture. Both good things.
[8]

Scott Mildenhall: Unknown Artist: a none-more appropriate name for a duo approaching escape from anonymity. It’s an expert packaging of theme all round — the unremitting glow of the production even sounds like neon lights: bright, but as imposing as the city itself, Hans Philip’s determination slightly offset by unacknowledged sadness (it’s just the glare blurring his eyes, honest). There’s so much beauty, and so much possibility, but when the lights are turned off, the future remains unclear — only he knows he’s going to do it.
[8]

Brad Shoup: 808s and hubris, I guess, with wishes for cash showers and the phrase “neon lights” brayed like an inevitability. The internet says the line about being 24, driving down H.C. Andersen, is a nod to Nik & Jay’s 2009 single “Hot!”, but the nearly narcotic synth draping and spare drumslap make it a grander self-portrait. Still, I can’t shake “Paranoid” during those verses, and neither of these dudes are Mr. Hudson, which, I think I ought to clarify, is a bad thing in this case.
[6]

Patrick St. Michel: All three points given to the chorus and its robo-croak. Rest of the song just hops in place.
[3]

Alfred Soto: The thumping sequencer and beat are marvelous, the vocoder less so. Also, this track sounds like it’s all verse and no chorus, and the verses evoke a slower “Dancing On My Own.”
[4]

Crystal Leww: This comes out sounding like someone sat these guys down and told them exactly how to write a verse-hook-verse-hook type of song, then helped them program some preset beats into their free software. There’s plenty of musicians that do that (and don’t get me wrong; the democratization of music is awesome), but this just feels so toothless by the end.
[4]

Jer Fairall: There’s a slight but still uncomfortable hint of Auto-Tune sheen on the chorus, but for the most part the robots are left to provide synth-pop hums and whirls that cushion a rap that exudes much more melancholy than bravado. The language barrier prevents any side-by-side comparisons, of course, but even without a text I can parse, I’m finding this pretty little track vastly more fulfilling than the entirety of Nothing Was The Same.
[7]

[Read and comment on The Singles Jukebox ]

Put your hands up for Shanghai!

20. februar 2014

Så er vores ophold i Shanghai forbi, og i dag går turen længere nordpå til byen Shijiazhuang. Jeg sidder netop nu og tænker på, hvordan jeg mon vil huske Shanghai, og jeg er faktisk slet ikke i tvivl; fart, travlhed, neonlys, masser af mennesker, høj teknologi, vild trafik og et VANVITTIGT natteliv. Shanghai er en by fuld af liv. Men livet i byen er meget forskelligt alt efter, hvor i byen man befinder sig. Floden Huangpu River deler nærmest Shanghai to; en vestlig- og en østlig side. På den vestlige side, finder man Nanjing Lu (Shanghais svar på Strøget) kendt som verdens travleste gade, og også det gamle Shanghai finder man her. Den østlige side af floden kaldes Pudong og er det nye Shanghai med internationale selskaber, skyskrabere og businessmen i suits. Eftersom Pudong er det nye Shanghai er denne del af byen også meget mere vestlig i sit udseende og liv end den anden side af floden. Neonskiltene er væk, og lyset på bygningerne er lavet i et mere enkelt design. Men det er ikke kun når man tager fra den vestlige del af byen og over til Pudong, at man vil opleve den hastige udvikling som Shanghai stadig gennemgår i dag. Også når man f.eks. tager et lille stykke ud af centrum vil man opleve, hvor hurtigt Shanghai er blevet til en af verdens største byer. Her finder man nemlig gamle kvarterer med faldefærdige huse, og det virker som om, at disse kvarterer ikke rigtigt har kunnet følge med i byens hastige udvikling. I stedet er man flere steder i fuld gang med at rydde disse gamle kvarterer, så der kan blive plads til nye, høje bygninger. Vi havde faktisk lidt forventet at mange af indbyggerne i Shanghai ville kunne forstå bare en lille smule engelsk, når nu byen er så international, men sådan er det slet ikke. Selv her forstår de fleste kinesere basicly ikke et ord engelsk, så det er ofte noget af en udfordring at begå sig i Shanghai. Men generelt er folk venlige, og de kinesere vi har mødt, som har kunnet tale lidt engelsk har været rigtig søde til at være tolk for os, når vi f.eks. har skullet finde vej, eller købe noget på et marked. Mange af kineserne er også meget fascinerede af vores anderledes udseende og vi har efterhånden vendt os til, at folk vender sig på gaden og kigger efter os, peger, eller vil have taget billeder med os. Det er egentlig meget sjovt, men også lidt mærkeligt nogle gange. Anyways, Shanghai er en vanvittig by og helt sikkert et besøg værd, og jeg er helt sikker på, at jeg en dag vil tage til Shanghai igen, men nu må vi videre på vores rejse!

Text
Photo
Quote
Link
Chat
Audio
Video