foran's

Der var engang en lille pige, hun elskede at gå langsomt hjem om aften når der ikke var andre mennesker på gaden og solen kun lå lige under horisonten og hun plukkede tit små blomster og tog dem med hjem og satte dem i bittesmå vaser selvom hun godt vidste at det var den hurtigste måde at dræbe noget smukt på. Foran hendes vindue hang et stort orange lagen. Det badede hendes værelse i honning om dagen og fik hendes kinder til at ligne abrikoser når hun lå på sengen og hørte de samme tre sange forfra igen og igen. Den lille pige elskede at tage alt for lange bade, selvom hendes fingre til sidst lignede svesker og hun blev svimmel af dampen, hun lukkede tit øjnene og forestillede sig steder som tætbegroede sydamerikanske regnskove, finske saunaer og islandske kilder eller bittesmå beton-altaner i italienske landsbyer i august måned. Hun løftede tit på det orange lagen og forestillede sig at de store skyer i horisonten var bjerge. Store bjerge, der pegede op på himlen som en lille påmindelse om universet og sorte huller og tidsrejser

Jeg kan ikke nævne hendes navn, jeg undgår det altid. Især foran dig. Det brænder hele vejen op af min hals og på min tunge og det hænger i luften som en sky af mørk røg mellem os hver gang jeg siger det. Jeg er bange for at det frister dig. Du har jo en svaghed for røg. Det er vel også derfor jeg prøver at få dig til at stoppe med at ryge.
—  det vildeste jeg har læst i dag

Lige danset nøgen foran det store spejl på badeværelset i 10 minutter

I look fucking good tonight

En slags dagbog #9
22.4.15
Forestiller mig, at min blog er en scene med en stol og en sænket mikrofon og at mine følgere sidder foran mig i pæne, lange rækker på dårlige firmakantinestole
Jeg får hjertebanken og sætter mig ned på bageste rækker og venter spændt sammen med alle jer andre, men der sker ikke noget
Går udenfor og lader alle vente mens jeg forsvinder rundt om hjørnet uden intentioner om at komme tilbage
Det er nogle gange sådan jeg har det
Når folk fortæller mig om sange de synes jeg skal høre lytter jeg intenst til teksten og forestiller mig 
at det er dét, de gerne vil sige til mig
men ikke ved hvordan de skal gøre det
andet end ved at finde en sangtekst, der rimer rimelig godt på deres inderste følelser
Nogle gange får jeg tårer i øjnene fordi det føles som farvel
Men jeg tror ikke altid, det er det, der er meningen
Nogle gange tror jeg bare de har elsket melodien og følelsen og så har jeg
opfattet det som et budskab, fordi jeg måske lægger for meget betydning i alle de små ting, der alligevel er for små til at kunne indholde den slags betydninger
Som hele galakser presset ned i små pilleglas
Tænk hvis alle bare sagde hvad de følte
Hold kæft en kedelig verden det ville være

5

Hans-Henrik sparer på sykler. Rundt 20 sykler i en bod på Bislett. Selv sykler han el-sykkel med kasse foran som han frakter ting i, blant annet sin lille sønn på 3 år. Som takk for at jeg tok bilder fikk jeg kaffe, brødskiver, og attpåtil en sykkel.

anonymous asked:

Hai,basika den kserw borei na fanei ligo weird alla it's my opinion..katarxas exeis uperoxo styl kai epishs exw sunduasei to grunge styl me mia monimi katastash katathlipshs kai psyxoplakwshs..ti les? Kisses xx

prwton, egw den eimai grunge, na to ksekatharisw auto giati mou to xoun ksanapei. vasika den kserw ti eimai, isws na eimai kai ligo grunge, eimai enas sundiasmos pollwn, min me tampelonete
deuteron, to grunge poulaei. exw sunantisei koritsakia pou akoune bieber me creepers(kai na anaferw oti ta gamwcreepers den einai kan grunge, ta forousan oi goths mexri pou kapoia grunge ilithia ta anevase sto tumblr kai oles arxisan na ta forane)
triton, kai kapoia gkomena pou foraei roz rouxa kai einai san tin barbie mporei na exei katathlipsi, vasika einai pio pithano giati prospathei na krupsei auto pou tis sumvainei
in conclusion, den mporeis na krineis pleon tin psuxologia tou allou aptin emfanisi tou giati oloi uothetoun oti style einai stin moda kai h psuxopatheia exei polu perash afto to kairo :)

White boy smil
White boy kys
Dit englehår drysser mellem mine fingre
du lider af det hele
og dit sind er smukkere end skovbrande
Solen lyser ud af din albinohud
så du altid kysser os alle
og tiltrækker sommerfugle og mig
Du siger
at det er svært at vide
om man er deprimeret eller forelsket
hvis ikke han står lige foran en
og smiler
Du siger
at alle veje fører til død
for der er død alle vegne
Du tiltrækkes af samtaler større
end vi to nogensinde kan blive
Ord der endnu ikke er udtalt
ord der er så tæt på at blomstre
at de dirrer for at komme ud
Du tiltrækkes af flakkende krogede veje
igennem ødemarker
Steder vi kan forsvinde

White boy – Hvide dreng
hvor er du smuk og fejlfri
med dit hvide hår dine
hvide negle
Kommer du
for at redde mig
fra mig selv?

2

Self-portrait

Det ligger en åpnet konvolutt en halv meter foran meg. Jeg leste det som var å lese med en klump i halsen, og nå ligger den der på et like hvitt bord som den selv. Den har ikke havnet i søppelkassen enda, der jeg hadde planlagt å legge den rett etter papirene var lest. Jeg graver ansiktet mitt ned i blomster og håper på at konvolutten til slutt forsvinner av seg selv. Men det er jo dette jeg vil. Nei, jeg er ikke flink nok. Det er feil tidspunkt, ikke rett sted. Jeg klarer ikke å finne kreftene til å kaste den. Kanskje jeg skal hoppe i det, fylle ut skjemaet. Drite i stemmen bak i hodet som forteller meg at jeg ikke er klar.
Eller kanskje jeg er for redd.

  • Hrunting
  • Nimblermortal
Play

Næs þæt þonne maétost    mægenfultuma
þæt him on ðearfe láh      ðyle Hróðgáres
–wæs þaém hæftméce      Hrunting nama–
þæt wæs án foran      ealdgestréona
ecg wæs íren      átertánum fáh
áhyrded heaþoswáte naéfre hit æt hilde ne swác
manna aéngum      þára þe hit mid mundum bewand
sé ðe gryresíðas      gegán dorste
folcstede fára   næs þæt forma síð
þæt hit ellenweorc      æfnan scolde

Not the least then of      his mighty supports,
that him in need lent      Hrothgar's þyle
–was the long-hilted maiche-sword’s      name Hrunting–
it was one above      of ancient treasures;
edge was iron,      with poison-twigs patterned,
hardened with battle-blood;      never had it in a fight failed
any man,      who it in hands brandished,
he who terrifying journeys      dared to enter upon,
the domain of foes;      it was not the first time
that it courage-work      had been obliged to perform

-Translation

Har åbenbart strippet foran min veninde, da jeg var virkelig fuld.
Det bedste ved det hele er, at jeg startede ud med “jeg er pink panter,” for så at nynne melodien og smide tøjet..
Er flov