Då var det slut på det roliga.

Då var den slut, sex and the city-boxen. Hur länge varade den? Hmm, tre dagar. Hopplöst. Det känns nästan som om någon har gjort slut med mig nu när det inte finns några avsnitt kvar att titta på. Boxen har ju liksom varit min tillflykt undan vardagen de här senaste tre dagarna. Vad ska jag göra nu? Få någonting gjort kanske, men jag vill inte! Idag när jag var ute och promenerade hade jag till och med Carries röst i mitt huvud. Jag vill fortsätta låtsas strutta runt på upper east side och stå med ett glas “martini”, dvs sprite och en oliv, i handen på
balkongen. (Ja, jag är så patetisk!) Nu blir det att strutta runt på österlångatan i Borås istället och med högst en latte i handen på balkonen. Livet är orättvist!

 

Skrivet av www.metrobloggen.se/sappa 28 januari 2009 

Entspannte Wochenenden am Wasser - 11/10/14

Bevor wir heute morgen eine neue Arbeitswoche begonnen haben, hatten wir ein sehr entspanntes Wochenende. Samstag sind wir nach Ventura an den Strand gefahren und der ist wirklich schön. Ein sehr sehr breiter Strand mit wunderschönen Häusern, von dessen Balkonen man praktisch direkt auf den Strand fällt. Wenn man da mal wohnt hat man wohl viel richtig gemacht im Leben…Und genau deshalb machen wir wohl grade dieses Praktikum! :D 

image

image

image

image

Es ist wirklich erstaunlich, obwohl schon Novemeber ist haben wir das Glück immernoch Temperaturen von 32° genießen zu dürfen. Und deshalb haben wir uns Sonntag dann den ganzen Tag am Pool gesonnt und im Jacuzzi entspannt.

image

image

Uns gehts also gut und wir denken viel an euch! Noch ist zwar kein Heimweh aufgekommen, aber man vermisst Familie und Freunde natürlich immer ein Stück.

Kuss

-Jana-

10

Nu er min mor og Niels på vej hjem til kolde Danmark igen efter en uge med masser af oplevelser i Uganda! Og jeg har masser at fortælle denne gang, og også en masse billeder. Jeg har taget over 1000 billeder på bare 7 dage. Derfor bliver der nok flere opslag denne gang, så i kan se nogle af alle de gode billeder.

Nå, men mor og Niels ankom lørdag aften. De var en lille smule forsinket, så vi var først ved hotellet i Kampala ved 2-tiden om natten. Vi hoppede alle på hovedet i seng, så vi var klar til næste dag. Søndag sov vi længe (til kl 9), og så havde Mules’ mor lavet lækker morgenmad til os. Vi sad på balkonen og spiste morgenmad og bagefter kom Mules’ mor op og hilste og sad og hyggesnakkede lidt. Efter morgenmaden kørte vi mod Kampala Downtown. Der er heldigvis ikke så meget kaos derinde om søndagen, men der var da stadigvæk masser af mennesker. Vi parkerede bilen og gik så rundt inde i downtown, hvor vi så rigtig Kampala centrum-liv. Vi så ”old taxipark” – et sted hvor alle taxier som skal ind og ud af centrum parkerer. Og de parkerer mildest talt oven på hinanden. Derudover var vi inde i en bygning hvor der var små tøjboder side om side, og vi var da også lige nede af ”elektronik-gaden”.

Efter Kampala downtown kørte vi ind til Nakumatt Oasis, som er et shoppingcenter, hvor jeg ofte kommer og køber ind og slapper her. Her fik de set et supermarket på ugandisk manér, og shoppet lidt sko. Herefter satte vi os hen på Café Javas, hvor vi bestilte milkshakes og is. MUMS!!! Lige da vi blev færdige med at spise lækkerhederne begyndte det at regne helt vildt, så vi søgte ly inde i shoppingcenteret. Derefter kørte vi hen til Kampala Craft Shop City, hvor de sælger en masse håndlavede figurer, malerier og andre spændende ting. Og her kan der forhandles med priserne. Så vi fik købt nogle souvenirs til gode priser. Herefter kørte vi ud til en forstad i Kampala, hvor vi skulle se et kulturelt show. Det var en super fed oplevelse. En masse dansere, musikere, sangere osv. optrådte på ugandisk vis og viste forskellige danse og musik fra de forskellige kongeriger i Uganda. Da det blev sent kørte vi tilbage til hotellet, hvor Mules’ mor havde lavet et lækkert traditionelt aftenmåltid. Det bestod af oksestew med matoke (moste grønne bananer), sweet potato og græskar. Efter maden fik vi en drink og sad og snakkede.

Mandag morgen stod vi lidt tidligere op og kørte ind mod Garden City, som også er et shoppingcenter, hvor jeg bruger meget af min tid – bla. til fitness. Her skulle mor, Niels og Mules have en helkropsmassage imens jeg lavede lidt fitness imens. Derefter kørte vi hen til Cafesserie, som er min ynglingscafé. Her fik vi en lækker brunch med kaffe og lækker friskpresset juice. Efter brunchen var mor og Niels på Uganda Museum imens Mules og jeg shoppede nogle snacks til vores kommende Vestugandatur. Derefter kørte vi ud mod Green Garden. Turen derud var meget spændende – især fordi du ser et helt andet byliv end inde i Kampala centrum. Der er meget fattigdom og folk bor lidt mere alternativt. Ude i Green Garden blev mor og Niels vist rundt, og de fik alle frugttræerne at se (mango, jackfruit, appelsiner, bananer, kakao osv.). Her satte vi os også og fik en kold sodavand og nød omgivelserne. Tæt på Green Garden var vi ude ved bredden til Victoria Lake. Herefter kørte vi tilbage til hotellet, hvor Mules’ mor igen havde disket op med lækker traditionel mad. Vi fik gedekød med matoke, cassava og en tomat- og avokadosalat. Vi gik nogenlunde tidligt i seng, for vi skulle tidligt afsted på tur dagen efter.

schweigende balkone

Lasst uns das Ordnungsamt loben und preisen, denn schließlich passt es auf, dass auch ja niemand auch nur für fünf Minuten ohne Parkschein parkt (Ha, erwischt!) oder etwa Leute in “geschützten Grünanlagen” grillen und Kinder dort Fußball spielen (mitten im Park, so eine Frechheit) oder Hunde ohne Leine herumlaufen (gleich mal abkassieren, geil).
Jaja, das gute Ordnungsamt und seine hochqualifizierten Mitarbeiter, die es immer so wahnsinnig gut meinen mit den Menschen… sie sind ein Gewinn für das Zusammenleben, ein Plus an Lebensgefühl in dieser Stadt. Einfach schön, diese Ordnung. Besonders hervorgetan hat sich da gerade das Ordnungsamt Friedrichshain, welches DIE NACHT DER SINGENDEN BALKONE untersagt hat. Ja also bitte, wo kämen wir denn da hin, wenn Leute einfach so draußen und auf ihren Balkonen herumsingen würden???? Und das Ganze auch noch einfach so, gratis und zum Spaß, und bloß, um zusammenzukommen und sich zu freuen? Dit jibt´s nich. Darf nich sein. Die sollen alle schweigen! Jawoll. Also denn, schweigen wir. Danke, Ordnungsamt.

Oct 18th 2014